Sociale soloryttere, kapitalistiske krammebjørne og famlende frivillige i et teknologisk tusmørke

Godmorgen, og velkommen til endnu en uge med sommer, sol og civilsamfund.

Huskede du i øvrigt at få fjernet alle uvedkommende personfølsomme oplysninger fra din computer, inden du gik på weekend?

Hvis du er i tvivl, kan du kaste et blik på den GDPR-guide, vi omtaler senere i overblikket.

Men først til sagen om Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Dårligt arbejdsmiljø har fået 39 ansatte til at forlade foreningen over de seneste tre år. Men problemerne er ikke af ny dato. Altinget kunne i den forgangne uge fortælle, at tre fagforeninger allerede i 2011 tog fat i foreningen på vegne af ansatte, der var blevet psykisk nedbrudt af at arbejde for LMS.

I et fælles brev fortalte de tre fagforeninger, at den daglige leder udviste truende adfærd og mobbede medarbejderne.

Formanden for LMS, Anne Minor Christensen, fortryder i dag, at bestyrelsen ikke greb ind.

"Set i lyset af det billede, der nu tegner sig af arbejdsmiljøet i LMS, kan jeg godt se, at vi skulle have taget den enkeltstående medarbejdersag fra 2011 mere alvorligt. Vi skulle have set, at det var et udtryk for et større problem og ikke blot et enkelt tilfælde," siger Anne Minor Christensen i denne artikel.

Formanden oplyser samtidig, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling om en måned. I den forbindelse stiller bestyrelsen deres mandat til rådighed. Og hun genopstiller ikke selv.

Et andet sted i foreningsdanmark har der allerede været formandsskifte. Det er Dansk Flygtningehjælp, som har fået ny formand. Og Altinget har spurgt Agi Csonka, hvordan hun vil lede Danmarks største ngo. Og for dem, der frygter grundlæggende forandring, kan vi berolige med, at alle revolutioner er udsat.

"Jeg går ikke ind i dette arbejde med en færdig vision om at skulle lave hele organisationen om. Jeg har som udgangspunkt stor tillid til Christian Friis Bach, den øvrige ledelse og den kurs, der er sat for organisationen," siger Agi Csonka, som i øvrigt også reflekterer over, hvad det betyder for hende selv at være barn af ungarske flygtninge. Det kan du læse mere om her.

I Red Barnet har man taget nye forretningsmetoder i brug. Og det vækker ikke udelt begejstring. Organisationen har indført en automatisk prisstigning på frivillige bidrag. De faste månedlige donorer har fået en varsling om, at deres bidrag automatisk stiger med ti kroner, medmindre de aktivt gør noget for at forhindre det, skriver Danmarks Radio i artiklen her.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man aldrig oplevet en humanitær organisation bruge den metode før.

"Man kan også diskutere, om man ikke kunne have kontaktet forbrugerne og opfordret dem til af egen fri vilje at sætte bidraget op, siger Paula Brammann, jurist i Forbrugerrådet Tænk til DR.

Red Barnet forklarer, at det er et øget behov for hjælp, der har fået organisationen til at tage de nye metoder i anvendelse.

Én ting er kontroversielle forretningsmetoder, noget helt andet er kriminelle. Og noget tyder på, at det er den sidste kategori, der har været i spil i organisationen Julehjælpen.dk. Her er den tidligere formand, Rene Husted Vahl, blevet meldt til politiet for at have brugt mindst en halv million kroner til formål, der "er foreningen helt uvedkommende," som et bestyrelsesmedlem udtrykker det i denne artikel i Ekstra Bladet.

Rene Husted Vahl, som selv har stiftet foreningen, oplyser i en sms til avisen, at han er på ferie i udlandet og stiller sig fuldstændig uforstående over for politianmeldelsen.

På Christiansborg arbejdes der i denne tid på at lave mere fleksible regler for udlændinge, der bijobber, mens de opholder sig i Danmark. Det skal blandt andet gøre det muligt for udlændinge at lave frivilligt arbejde i en idrætsforening.

Men under førstebehandlingen af regeringens forslag trak Socialdemokraterne det røde kort op af lommen. Partiet vil have undtaget to brancher fra de nye regler om bijob – nemlig landbruget og offshore-industrien. Og den melding kaster grus i lovmaskineriet.

For socialdemokraterne handler det om at undgå social dumping. Men det forstår integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke.

"Jeg forstår ikke, hvorfor Socialdemokraterne har så stort et had imod lige præcis landbruget og folk, der arbejder på boreplatforme. Og hvorfor de to brancher så blokeret for en lov, der kan hjælpe tusindvis af mennesker. Det må socialdemokraterne forklare de mennesker, de tidligere har sagt, de ville hjælpe," siger hun til Politiken.

Har du fået fredagens fremherskende forkortelse galt i halsen, så er du ikke ene om det. Danmarks Radio kan fortælle, at de frivillige foreninger på ingen måde føler sig klar til at gå ind i de nye GDPR-tider.

I en artikel med den fyndige overskrift: "Frivillige famler i datamørket: 'Vi er grueligt på røven'" fortæller Claus Brinch-Danielsen fra Træfpunkt Sædding ved Esbjerg, at hans forening er kommet alt for sent i gang med beskyttelsen af persondata.

"Jeg vil skyde på, at over 80 procent af Danmarks foreninger er grueligt på røven i øjeblikket, for de aner ikke, hvad de skal rive og gøre i," siger Claus Brinch-Danielsen i artiklen, som du kan læse her.

Og hvis du som Claus Brinch-Danielsen ikke ved, hvad du skal rive og gøre i, så er der her et forslag: Smut en tur ind omkring Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside og klik på deres GDPR-guide. Så er du godt i gang. Du kan finde guiden her.  

Vi skal også nå en historie af blødere karakter. Den handler om teddybjørns-kapitalisme, som er den bløde kapitalisme, vi praktiserer i Danmark. Og den skal vi være stolte af, mener professor Anker Brink Lund fra CBS.

I et interview i Altinget argumenterer han for en større samtænkning af det sociale og det økonomiske – med klar inspiration fra socialøkonomien. For vi har ikke råd til at lade de to discipliner køre i separate spor, mener Anker Brink Lund.

"Det fine ved den socialøkonomiske tankegang er, at man kan gøre det sociale økonomisk rentabelt," siger professoren og konstaterer, at det sociale og det økonomiske er tæt forbundet i et velfærdssamfund.

"Og som verden har udviklet sig, har vi ikke råd til at overlade det sociale til det offentlige og lade det private om økonomien," siger han.

Du kan læse hele interviewet med Anker Brink Lund her.

Fra toppen af det sociale udkigstårn kaster vi et blik ud over den socialøkonomiske verden. Og vi starter med en fusion mellem to sociale virksomheder, australske Pollinate Energy og amerikanske Empower Generation.

Ved at slå kræfterne sammen håber de sociale entreprenører at blive i stand til at støtte en million mennesker, som lever i fattigdom i Indien og Nepal.

Beslutningen om at fusionere med Pollinate Energy var let at træffe, fortæller Empower Generations stifter Anya Cherneff.

"Fusionen er en fantastisk mulighed for vores organisationer til at lære af hinanden og til at få hjulpet flere kvinder ind i ledelsen gennem en global organisation, der forandrer livet for millioner af mennesker," siger hun i denne artikel fra Pro Bono Australia.

I Glasgow har Skotlands første socialøkonomiske supermarked slået dørene op for kort tid siden. Ud over at være socialøkonomisk vil supermarkedet også forhandle flere økologiske og uemballerede varer end noget andet supermarked i landet.

For eksempel har Lovacore Grocery fået opstillet sådan en mælketapningsmaskine, der kan hjælpe kunderne med at skære ned på deres forbrug af plastik.

Du kan læse mere om supermarkedet her.

Græske tragedier er der nok af, så i stedet fokuserer vi på en græsk succeshistorie. Et nyt studie fra British Council kommer nemlig frem til, at Grækenland har en ung, sprudlende sektor af sociale virksomheder og kooperativer.

Ifølge studiet er sektoren både nyere og mindre end i andre europæiske lande, men ikke desto mindre er den kommet godt i gang med løse problemer med ikke mindst fattigdom og arbejdsløshed.

Du kan læse mere om socialøkonomi i Grækenland i artiklen her fra Pioneers Post. Og selve rapporten kan findes her.

Og husk så, at du kan læse mere om socialt entreprenørskab hos vores sociale overbliksunderleverandør, Sociale Entreprenører i Danmark.

Ugen, der kommer, byder på et par arrangementer med internationalt udsyn. Tirsdag fremlægges FN's rapport om klimaflygtninge. Det foregår i FN Byen klokken 15.

Og torsdag afholder oplysningsforbundet DEO debatmøde om international skattekriminalitet med overskriften: "Kan skattesnydere komme i fængsel?" Det foregår i Wegeners Gård på Vesterbrogade 60A i København.

Hvis vi skruer en smule på indstillingerne til fremtidskikkerten, kan vi kaste et blik på årets Folkemøde, der i år byder på færre arrangementer end sidste år. Og det er godt, forkynder foreningen bag festivalen. For faldet fra 3.300 til 3.000 arrangementer er resultatet af en bevidst indsats for at få flere arrangører til at gå sammen og lave fælles arrangementer i stedet for en stribe omtrent ens debatter om samme tema.

"Succeskriteriet er at få bedre debatter, og vi tror på, at når flere går sammen, kan vi skabe bedre debatter, fordi der er fokus på kvaliteten," siger Folkemødets direktør, Mads Holm, i artiklen her.

Det er blevet tid til at sige farvel og tak. Og den slags har vi folk til. Nærmere bestemt Bikubenfonden, som smækker døren i for sociale solister med projekter, de gerne vil have penge til.

Fonden vil have gjort op med projektmageriet på det sociale område, så frem for at støtte enkeltprojekter vil Bikubenfonden fremover støtte aktører, som går sammen om at beskrive en problemstilling og udvikle en løsning i fællesskab.

"Vi tager ikke møder med folk, der kommer med et projekt i hånden. Vi taler med dem, der kommer med en problemstilling, som de ikke nødvendigvis selv skal løse, men som de er parate til at lede efter en løsning på sammen med andre parter," siger Bikubenfondens direktør Søren Kaare-Andersen i denne artikel.

Og med den afskedssalut er der vel ikke andet tilbage for os end at sige på gensyn. Vi skrives ved om en uge.