Trump-støtter får Kellogg's galt i halsen: Det kan ende med at udfordre fondene

Hvordan ser fremtiden ud for de amerikanske fonde og civilsamfundets ngo’er, når Trump flytter ind i det Hvide Hus? Det spørger flere amerikanske iagttagere sig selv og hinanden om i denne tid. En aktuel strid mellem morgenmadsgiganten Kellogg's og det ultrakonservative netmedie Breitbart.com giver måske et fingerpeg om, hvad der er i vente for dem, der lægger sig ud med Trump og hans støtter.

Inde eller ude
Spekulationerne begyndte allerede i dagene efter præsidentvalget 8. november. Med en præsident, der er valgt på sin mistillid til det etablerede system i Washington, er det relevant at overveje, hvilken rolle private aktører som fonde og andre ngo’er i civilsamfundet kommer til at spille i fremtiden: Vil de få større eller mindre adgang til regeringskontorerne? Vil konservative fonde og tænketanke blive de store vindere i konkurrencen om at blive hørt? Og hvad med dem, der ikke deler værdier med Trump – vil de blive udelukket fra præsidentens selskab?

Hvilken vej vælger Trump?
Ingen ved endnu, hvad den nyvalgte præsident Trump vil gøre, understreger den amerikanske professor Richard Marker fra New York University til Altinget. Ud over at undervise på universitetet er Marker grundlægger af virksomheden Wise Philanthropy, der følger udviklingen på fondsområdet tæt.

Ser man på valgkampen og de rådgivere, Trump efterfølgende har valgt at have omkring sig, er der ingen tvivl om, at mistilliden til regeringsapparatet følger med ind i regeringskontorerne. Udgangspunktet er, at så meget som muligt skal over på private hænder. Også de programmer, der arbejder på at reducere følgerne af fattigdom, sygdom og mangel på uddannelse, og som i dag løses i en vekselvirkning mellem offentlige og private institutioner.

Større pres på fondene
En sådan udvikling vil lægge et større pres på fondene og ngo’erne om at tage større ansvar for samfundets svageste. Richard Marker ser ingen tegn på radikale forandringer i, hvor mange penge, der i alt vil blive brugt på filantropi. Set i et historisk perspektiv er der nemlig ikke dokumenteret store udsving i den procentuelle andel af filantropiske donationer. Men han forudser, at en stigende privatisering af sociale opgaver kan presse fondene til at flytte midler fra kulturlivet til sociale projekter.

Offentligt-privat samarbejde
USA har en rig tradition for at kombinere offentlige og private partnerskaber, når fælles samfundsudfordringer skal løses. Frivillighed, filantropi og fonde har gennem flere præsidenter været en naturlig samarbejdspartner til offentlige programmer blandt andet inden for sundhed og velfærd.

Siden Bill Clintons præsidenttid har amerikanske fonde fået større indflydelse på en lang række områder gennem øget samarbejde mellem offentlige og private kasser. Fondene er aktive på det sociale område, medfinansierer offentlige og private undervisningsprogrammer, mobiliserer lokale frivillige og støtter forskning og udvikling inden for disse områder. Det tætte samarbejde er fortsat under så forskellige præsidenter som George W. Bush og Barack Obama. Hele tiden baseret på gensidig tillid mellem fondene og regeringskontorerne.

Et spørgsmål om tillid
Med Trump som præsident introduceres et nyt syn på, hvem man som øverste politisk ansvarlige har tillid til. Gennem hele valgkampen viste Trump og hans nærmeste støtter, som for eksempel grundlæggeren af Breitbart, Steve Bannon, en jernvilje til at slå hårdt ned på dem, der mener noget andet. Bannon er i dag chefstrateg og personlig rådgiver for den nyvalgte præsident.

Men tilbage til Kellogg's. I slutningen af november meddelte morgenmadsproducenten, at man ville stoppe annoncesamarbejdet med netmediet Breitbart.com. Det skete med henvisning til, at Kellogg's værdier ikke er forenelige med Breitbarts.

Overskrifter som Prævention gør kvinder frastødende og skøre, Unge muslimer er tikkende bomber og Hvad vil du helst: at dit barn lider af feminisme eller får kræft? var hård kost for Kellogg's, der med brands som All-Bran, Coco Pops og Special K gerne ser sig selv på morgenbordet hos børnefamilier verden over.

#DumpKelloggs
Straks efter at nyheden om Kellogg's beslutning nåede medierne, organiserede Breitbarts støtter en shitstorm på Twitter og andre sociale medier med opfordringer til boykot af Kellogg's produkter. I parentes kan det noteres, at Kellogg's ikke var alene om at fjerne sine annoncer fra netmediet. Andre virksomheder har i den senere tid gjort det samme. Blot uden at blive hængt ud på de sociale medier.

Breitbart-kampagnen mod Kellogg's stoppede imidlertid ikke her. Det, der umiddelbart kunne se ud som en strid om annoncer for morgenmadsprodukter, blev i shitstormens første døgn gjort til et spørgsmål om at være for eller imod Breitbarts læsere, der i vid udstrækning støtter Trump. Samtidig begyndte kampagnen at gå målrettet efter W.K. Kellogg Foundation og de projekter, fonden støtter, selvom fonden og virksomheden er to uafhængige størrelser.

En vigtig pointe er, at W.K. Kellogg Foundation ikke ejer producenten Kellogg's. Fondsejede virksomheder er forbudt i USA, og W.K. Kellogg Foundation har lige så lidt med cornflakes at gøre, som for eksempel Ford Foundation har med bilproduktion.

Fokus på børns udvikling
W.K. Kellogg Foundations formål er at støtte børns udvikling inden for områder som sundhed, uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Fonden, der hører til blandt de store i USA, er kendt for sin indsats for at give udsatte amerikanske børn bedre levevilkår.

Fonden arbejder mest i Michigan, Mississippi, New Mexico og New Orleans. Områder med store grupper af fattige sorte borgere. Blandt fondens donationer finder man organisationer som George Soros’ Open Society Institute, LBGT-grupper af seksuelle minoriteter samt bevægelsen Black lives matter. Organisationer og aktiviteter, som i valgkampen fik drøje hug fra Trump og hans støtter.

Bliver #DumpKelloggs en trend?
Det er endnu for tidligt at sige, om kampagnen mod de to gange Kellogg's er en enlig svada; et ekko fra en voldsom og aggressiv præsidentvalgkamp. Eller om det er en del af en ny trend, hvor det bliver normen at gå efter fonde og andre i civilsamfundet, der ikke deler værdier med den kommende præsident. Er det sidste tilfældet, risikerer virksomheder, der har navnefællesskab med filantropiske fonde, også at blive sat i bås.

Det vil i sig selv være et ganske alvorligt brud på de principper, der bærer samfundet. Lige så foruroligende er det dog, hvis fondene og med dem hele det civile samfund fremover risikerer at blive udsat for et pres, der kan gøre det svært for dem at fungere i en demokratisk sammenhæng.

Birgitte Boesen er analytiker, rådgiver og indehaver af büroCPH. Hun har i 12 år arbejdet som kommunikations- og pressechef i Realdania. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.