svarer 
Sophie Løhde

Sundheds- og Ældreudvalget spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om kommentar til henvendelsen af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 12, Spørgsmål 3
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl., jf. B 12 - bilag 6?

Svar fra fredag den 8. december 2023
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 7/11-23 fra Dansk Kristelig Sygeplejeforening m.fl., jf. B 12 - bilag 6?” Svar:

Jeg kan ud fra henvendelsen samt støtteerklæringer konstatere, at Dansk Kristelig Sygeplejeforening, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker og Lægeforeningen m.fl. er imod beslutningsforslaget B 12 om at legalisere aktiv dødshjælp. Jeg sætter pris på, at foreninger og organisationer ønsker at dele deres holdning og at de samtidig kommer med anbefalinger til en værdig afslutning på livet.

De skriver blandt andet i henvendelsen, at meningsmålinger om aktiv dødshjælp ikke nødvendigvis er samstemmende med det valg, som den enkelte ville tage, hvis dødshjælp var aktuelt for personen. De skriver også, at de fagprofessionelle pålægges en pligt ved at vurdere, om den enkeltes lidelser berettiger til aktiv dødshjælp, og at det vil stride imod de læge- og sygeplejeetiske principper. De skriver videre, at erfaringen fra andre lande, der har indført aktiv dødshjælp, er, at det er en glidebane.

I henvendelsen præsenteres i stedet tre anbefalinger, som bl.a. omhandler at øge tiltag til at borgere tager stilling til livsforlængende behandling og at udbrede palliativ behandling og pleje.

Det beskrives videre i henvendelsen, at foreningernes og organisationernes holdning til aktiv dødshjælp er baseret på betragtninger om at behandle det enkelte menneske med værdighed og det menneskelige i at have brug for hjælp. Det beskrives, hvordan muligheden for aktiv dødshjælp kan reducere et hjælpetrængende menneskes følelse af værdighed.

Regeringen har som bekendt nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal være med til at understøtte og nuancere regeringens beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig død.

Udvalget består af medlemmer, som er fortalere for og modstandere af dødshjælp, ligesom det består af medlemmer, som ikke ved, hvor de står. Og det er afgørende for, at udvalget kan udarbejde et reflektionsoplæg om danskernes forståelse af en værdig død ved de forskellige måder, som livet kan afsluttes på.

Regeringen ser frem til at følge udvalgets arbejde og se debatten udfolde sig.
0:000:00