”Hvordan mener ministeren, at ønsket om at tiltrække flere private investeringer til udvikling af velfærdsområderne hænger sammen med ønsket om et forbud mod profit på social- og dagtilbudsområdet? Er ministeren enig i, at det kan svække troværdigheden, investeringslysten og de privates sikkerhed for investeringen, hvis der gennemføres et sådant forbud mod profit på området, og vil ministeren trække forslagene om forbud mod profit på social- og dagtilbudsområdet tilbage, hvis det viser sig at gå ud over formålet om at tiltrække flere private investeringer til fonden?” Svar:

Som jeg ser det, handler det grundlæggende om, hvilke rammer vi skaber for private investeringer i velfærdsområderne.

Når det gælder sociale investeringsprogrammer, vil der være enighed om og fuld gennemsigtighed i, hvad private investorer kan tjene, og at mennesker får det bedre, hvis en indsats rent faktisk lykkes. Med sociale investeringer er sigtet således, at investorerne kun tjener penge, når investeringen skaber positive resultater for borgerne. Dette er ikke tilfældet, når et privat socialt tilbud oparbejder et overskud.

Som jeg ser det, er den centrale forskel på de to situationer således, at private investorer i sociale investeringsprogrammer kun kan tjene penge på deres investering, når investeringen har bidraget til at give flere mennesker et bedre liv, mens ejerne af private sociale tilbud i realiteten kan tjene penge ved at skrue ned for udgifterne og kvaliteten, og udbetale overskuddet som udbytte.

Derfor er jeg heller ikke enig i, at det vil svække troværdigheden, investeringslysten og de privates sikkerhed for investeringen, hvis det begrænses, hvor meget private sociale tilbud kan udlodde i udbytte til ejerkredsen. Derimod mener jeg, at det vil bidrage til at sikre, at private investeringer i velfærd ikke må ske på bekostning af bedre velfærd, men derimod kun under den forudsætning, at investeringerne først og fremmest skal komme socialt udsatte og sårbare mennesker i vores samfund til glæde og gavn.