Pernille Skipper
 svarer 
Astrid Krag

Pernille Skipper (EL) spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, hvordan vil ministeren garantere, at de forslåede ændringer af lov om Den Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 157, Spørgsmål 7
Hvordan vil ministeren garantere, at de forslåede ændringer af lov om Den Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming, hvor det kun er de mest rentable projekter, der investeres i?

Svar fra tirsdag den 13. april 2021
”Hvordan vil ministeren garantere, at de forslåede ændringer af lov om Den Sociale Investeringsform ikke åbner for muligheden for såkaldt creaming, hvor det kun er de mest rentable projekter, der investeres i?” Svar:

Det er ministeriets opfattelse, at private investorer allerede i dag har mulighed for at investere både i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens udviklings- og investeringsprojekter, og at der dermed ikke er tale om en ændring af gældende ret.

Men jeg er i spørgsmålet om ”creaming” helt enig i, at det er vigtigt, at private investeringer i fondens portefølje ikke fører til skævvridning af porteføljen i forhold til, hvilke projekter der investeres i. Her skal det til hver en tid være de politisk besluttede temaer for fondens arbejde, der er styrende for sammensætningen af fondens portefølje og de investerings- og udviklingsprojekter, der løbende sættes i gang.

Derfor ser jeg også meget positivt på de målgrupper og sociale problemstillinger, som fondens bestyrelse har besluttet at arbejde med som led i fondens første investeringer. Her er der blandt andet tale om komplekse sociale problemer i forhold til unge i hjemløshed, hvor sociale investeringer bruges som redskab til at aktivere private investeringsmidler med henblik på, at der kan udbredes virksomme indsatser til målgruppen. På samme vis anvendes sociale investeringer i fondens øvrige investeringer til at inddrage nye aktører, herunder private investorer, i løsninger på velkendte, men uløste problemstillinger, blandt andet i forhold til mere forebyggende indsatser. Jeg ser således ingen tegn på ”creaming” i fondens hidtidige arbejde.

Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 157.
0:000:00