Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Marie Bjerre

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger digitaliseringsministeren, Marie Bjerre, hvorfor regeringen ikke kan bakke op om borgerforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 120, Spørgsmål 2
Vil ministeren forklare, hvorfor regeringen ikke kan bakke op om borgerforslaget, idet borforslaget ifølge stiller skal ses som et mulighedskatalog til inspiration, som man kan overveje, men ikke er forpligtet af?

Svar fra tirsdag den 27. juni 2023
”Vil ministeren forklare, hvorfor regeringen ikke kan bakke op om borgerforslaget, idet borforslaget ifølge stiller skal ses som et mulighedskatalog til inspiration, som man kan overveje, men ikke er forpligtet af” Svar:

Regeringen deler grundlæggende de bekymringer, der ligger til grund for borgerforslaget. Regeringen stemmer ikke for B 120, da regeringen ikke ønsker at stemme for et forslag, hvoraf store dele af forslaget ikke vil have den ønskede effekt, hvis det indføres i dansk lovgivning, som beslutningsforslaget foreslår. Tech-giganterne er globale virksomheder og er etableret i andre EU-lande end Danmark og effekten af regulering og håndhævelse er derfor også størst, når det adresseres på EU-niveau. I udgangspunktet er det sådan med digitale tjenester og internetsider, at virksomheder alene skal leve op til EU-regulering, og reglerne i det EU-land, som det er etableret i.

Der er dog nogle initiativer, som vi kan forfølge nationalt og der vil regeringen sætte ind. Regeringen vil således fremsætte et lovforslag vedr. aldersverifikation. Regeringen vil ligeledes hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med informationssamfundstjenester efter databeskyttelsesloven. Regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i næste folketingssamling.

Derudover vil regeringen afsøge muligheden for at indføre de resterende forslag fra beslutningsforslaget i EU. Regeringen arbejder for stærke fælleseuropæiske regler og en effektiv håndhævelse på tværs af EU.
0:000:00