Alexander Ryle
 svarer 
Marie Bjerre

Alexander Ryle (LA) spørger digitaliseringsministeren, Marie Bjerre, hvordan man kan håndhæve aldersverificering på forskellige platforme

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 120, Spørgsmål 10
Hvordan mener ministeren, at man kan håndhæve aldersverificering på forskellige platforme? Hvilke muligheder er der for verifikation, og hvilke løsninger er allerede implementeret i andre lande?

Svar fra tirsdag den 27. juni 2023
”Hvordan mener ministeren, at man kan håndhæve aldersverificering på forskellige platforme? Hvilke muligheder er der for verifikation, og hvilke løsninger er allerede implementeret i andre lande?

Svar:

Regeringen har netop modtaget det første sæt anbefalinger fra ekspertgruppen om tech-giganter. Ekspertgruppen anbefaler, at der udvikles effektive aldersbekræftelsesværktøjer, eksempelvis ved, at der i europæisk regi stilles krav om bekræftelse af alder ved download af apps og spil via app stores eller lignende. Regeringen vil arbejde for, at der udvikles effektive aldersbekræftelsesværktøjer i EU. På europæisk niveau forventes den kommende eIDAS-forordning at munde ud i en digital ID-tegnebog (wallet), der potentielt kan bruges som aldersverificeringsværktøj.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg ligeledes indhentet bidrag fra erhvervsministeren:

”Regeringen vil fremsætte et lovforslag vedr. aldersverifikation, som skal medvirke til, at børn og unge kun kan få adgang til tjenester med alderssvarende indhold. Det skal ske ved, at man med inspiration fra Tyskland og Frankrig stiller krav om, at platformene indfører aldersverifikation, som af myndighederne vurderes effektiv, og platformene kan blokeres af teleudbyderne, hvis platformene ikke efterlever kravene om aldersverifikation.

Derudover vil jeg henvise til besvarelsen af B120 spørgsmål 1.”
0:000:00