Om  
Helle Østergaard
Mikael Overgaard
Camilla Andersen

Ombold udvider bestyrelse med flere kendte profiler

Camilla Andersen, direktør for Travelsense og dobbelt olympisk guldvinder i håndbold, Helle Østergaard, Direktør for Mary Fonden, og Mikael Overgaard, Manager for kommercielle rettigheder i Divisionsforeningen indtræder i Ombolds bestyrelse.

Sara Fleckner Vilstrup

OMBOLD har ved sin generalforsamling 1.april 2020 udvidet bestyrelsen med tre profiler:

Camilla Andersen, OL-guldvinder og direktør i Travelsense, Helle Østergaard, direktør for Maryfonden og Mikael Overgaard, manager for kommercielle rettigheder i Divisionsforeningen.

Det skriver Ombold i en pressemeddelelse.

Jonas Keiding Lindholm, bestyrelsesformand i Ombold, er begejstret ved udsigten til samarbejdet. Han siger blandt andet, at der fremover vil være et fokus på at styrke organisationens økonomiske fundament yderligere.

"Med tilgangen af Camilla Andersen, Mikael Overgaard og Helle Østergaard tilfører vi Ombolds bestyrelse nye vigtige kompetencer til at realisere netop disse ambitioner. Jeg glæder mig til samarbejdet i den nye bestyrelse," siger han ifølge pressemeddelelsen.

På Ombolds generalforsamling blev Jonas Keiding Lindholm genvalgt som formand for en ny 1-årig periode.

OMBOLDs bestyrelse består ud over formand og de tre nye medlemmer af næstformand Niels Neergaard, adm. direktør i Forenede Gruppeliv, Frits Alstrøm, fhv. mediedirektør og pressechef i Uefa, Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, Jim Stjerne Hansen, fhv. generalsekretær i DBU og Rikke Sparving, medarbejderrepræsentant.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Østergaard

Direktør, Mary Fonden
master i international business and economy (AAU 1996)

Mikael Overgaard

Manager for Kommercielle Rettigheder, Divisionsforeningen
HH fra Niels Brock samt Merkonom i Markedsføring

Camilla Andersen

Direktør og ejer, Travel Sense, håndbold-kommentator i tv
master i oplevelsesledelse (Roskilde Uni. 2007), HD regnskab (Syddansk Uni. 2010)

0:000:00