Bornholm får ny chef for Hjemmeværnet

Nicolai Abildgaard skal stå i spidsen for Hjemmeværnet på Bornholm. Han afløser Holger Fuglsang-Damgaard, der går på pension. 

Nicolai Abildgaard
Nicolai Abildgaard Tiltrædende chef, Det Bornholmske Hjemmeværn

Oberstløjtnant Nicolai Abildgaard tiltræder som chef for Det Bornholmske Hjemmeværn 1. september. 

Det skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse. 

Med sin nye stilling bliver Nicolai Abildgaard samtidig garnisonskommandant på Bornholm og militær koordinator for erhvervssamarbejdet InterForce på Bornholm.

Han kommer fra en stilling som chef for III Opklaringsbataljon på Bornholm.

"Jeg har som Chef for Opklaringsbataljonen i forvejen arbejdet meget sammen med de civile myndigheder på Bornholm. Jeg glæder mig til at få en endnu tættere samarbejdsrelation, og sikre et fortsat godt samarbejde med beredskabet på Bornholm," siger Nicolai Abildgaard i pressemeddelelsen. 

Den tiltrædende hjemmeværnschef kommer til at afløse Holger Fuglsang-Damgaard, der går på pension. 

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal