Ambassadør vender hjem som ny direktør for forskningscenter

Danida Fellowship Centre har fået ny direktør, der har flere års erfaring fra udenrigstjenesten.

Ulla Næsby Tawiah
Ulla Næsby Tawiah Direktør, Danida Fellowship Centre

Den nye direktør for Danida Fellowship Centre (DFC) er Ulla Næsby Tawiah. Hun har gennem de seneste tyve år arbejdet udenrigs, senest som Danmarks ambassadør i det fransktalende Vestafrika.

Det skriver DFC i en pressemeddelelse.

"Jeg brænder for udviklingssamarbejdet og har beskæftiget mig med det hele mit arbejdsliv – fra min første stilling som juniorrådgiver ved forskningsinstitutionen IFPRI til min nuværende stilling som ambassadør. Derfor kribler det i fingrene og hjernen for at få lov at sætte mit præg på en så vigtig organisation som Danida Fellowship Centre,” siger Ulla Næsby Tawiah i pressemeddelelsen.

Ulla Næsby Tawiah tiltræder som direktør 1. august 2019, og hun skal derfor være med i spidsen, når dele af forskningscenteret skal flytte til Holbæk i efteråret 2020 som en del af regeringens udflytningsplan.

soe@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement