Grundfosprisen 2019 går til glasforsker fra Aalborg Universitet

Professor MSO og ph.d. Morten Mattrup Smedskjær modtager Grundfosprisen 2019, som består af en statuette og en million kroner, hvoraf 250.000 kroner er en personlig hædersgave.

Morten Mattrup Smedskjær
Morten Mattrup Smedskjær Professor MSO, Aalborg Universitet
Jens Maaløe
Jens Maaløe (64) Bestyrelsesformand, Poul Due Jensens Fond, fhv. formand, Innovationsfonden, fhv. adm. direktør, Terma

Morten Mattrup Smedskjær er udnævnt til vinder af Grundfosprisen 2019 for sin forskning inden for amorfe materialer, især oxidglasser. Materialer, der i daglig tale blot omtales som glas.

Det skriver Poul Due Jensens Fond i en pressemeddelelse.

Prismodtageren er hovedmanden bag en topologisk materialemodel for hårdheden af glas. Modellen har blandt andet dannet basis for udviklingen af Cornings Gorilla Glass, der indgår i mange smartphones. Han er professor MSO ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet samt forskningsleder i gruppen Oxide Glass Chemistry Gorup.

Bestyrelsesformand i Poul Due Jensens Fond Jens Maaløe udtaler følgende om vinderen i pressemeddelelsen:

”Morten Mattrup Smedskjærs forskning spænder over hele spektret fra dybe teoretiske analyser over modellering og avancerede eksperimentelle analysemetoder til industriel anvendelse, som det er bevidnet med hans meget høje patenteringsaktivitet. Den er et fornemt eksempel på nytteinspireret grundforskning.”

Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensens Fond i 2011 for at anerkende og støtte forskning i banebrydende og samfundsgavnlige løsninger inden for teknik- og naturvidenskab.

Prisen består af Be-Think-Innovate-statuetten samt 1 million kroner, hvoraf 750.000 kroner kan anvendes til videre forskning, og 250.000 kroner er en personlig hædersgave.

Tilbage til navnenyt »

Prøv uddannelse gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement