Om  
Lise Coermann Nygaard
Søren Bank
Lars Aagaard Møller

Her er Ungeklimarådets nye medlemmer

Ungeklimarådet har fået 14 nye medlemmer, som de næste to år skal rådgive og udvikle anbefalinger til klima-, energi-, og forsyningsministeren.

Amalie Skourup Juul Jensen

Ungeklimarådets 14 nye medlemmer er fundet.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Medlemmerne skal de næste to år stå for klimarådgivning og udvikling af grønne anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og repræsentere ungdommens forskelligartede stemmer i klimadebatten.

"Sammen med 13 dygtige unge er jeg blevet udpeget til at sidde i Ungeklimarådet de næste to år. Sammen skal vi repræsentere de unge i klimadebatten, og komme med rådgivning og grønne anbefalinger til klima- energi- og forsyningsministeren. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang og møde jer derude i virkeligheden," skriver Katrine Strange, som er et nyt medlem af Ungeklimarådet, på Linkedin.

De nye medlemmer er udpeget på baggrund af en ambition om en bred sammensætning af blandt andet geografi, køn, uddannelsesretning og beskæftigelse.

De afgående medlemmer af Ungeklimarådet har udpeget halvdelen af de nye medlemmer på baggrund af en åben ansøgning. Den anden halvdel er udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd, som har bistået Ungeklimarådet i at udpege medlemmer fra danske ungdomsorganisationer.

Ungeklimarådets nye medlemmer er:

Medlemmer udpeget på baggrund af åben ansøgning

  • Anna Færch Hansen, advokatfuldmægtig hos Horten
  • Benjamin Bøgen Pedersen, studerer International Business på Copenhagen Business School
  • Bjarke Bjørch-Haderup, studerer Miljøledelse og Policy ved Lunds Universitet
  • Ida Lærke Holm, programmedarbejder hos klimafonden KR Foundation
  • Kathrine Strange, ansat ved Havhøst
  • Sara Færch Hansen, arbejder med egenkapitalinvesteringer inden for bæredygtighed
  • Linea Sveistrup, studerer politik og forvaltning ved Roskilde Universitet

Medlemmer udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd efter indstilling af danske ungdomsorganisationer

  • Gorm Nissen, Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Ida Kildsgaard Larsen, KFUM og KFUK Danmark
  • Jeanette Andersen, Fagbevægelsens Ungdom
  • Lise Coermann Nygaard, Dansk Ungdoms Fællesråd
  • Sebastian Schwartz, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom
  • Søren Bank, Landbo Ungdom
  • Wilhelm Ditlev Christian Thomsen, Konservativ Ungdom
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Coermann Nygaard

Ungdomsdelegat til FN for klima og miljø, DUF, medlem, Ungeklimarådet
stud.scient.pol. (Københavns Uni.)

Søren Bank

Lokalformand, Vestjysk LandboUngdom, medlem, LandboUngdoms Politiske Udvalg, medlem, Ungeklimarådet

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00