Institut for Menneskerettigheder ansætter ny forskningschef

Pernille Boye Koch skal stå i spidsen for forskning ved Institut for Menneskerettigheder.

Pernille Boye Koch
Pernille Boye Koch (49) Lektor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC, tiltrædende forskningschef, Institut for Menneskerettigheder

Pernille Boye Koch tiltræder som forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder 1. september 2020, og afløser Hans-Otto Sano, der fortsætter som forsker ved instituttet.

Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse

Pernille Boye Koch kommer fra et job som lektor i offentlig ret ved Institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet.

”På Institut for Menneskerettigheder er der fokus på, at forskningen skal gøre en mærkbar forskel i det omkringliggende samfund. Formålet for hele instituttet er at beskytte og fremme menneskerettighederne. Det gælder også forskningen, så vi skal hele tiden skabe relevant viden og sikre, at det omsættes til forandringer ude i virkeligheden. Det ser jeg frem til at bidrage til,” siger Pernille Boye Koch i pressemeddelelsen. 

Pernille Boye Koch er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og fik i 2002 en ph.d. samme sted.

Tilbage til navnenyt »

Prøv børn gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal