10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige

INDKØBSPOLITIK: Uanset om I skal købe fødevarer til kantinen eller nye kontormøbler, så påvirker de ting, I køber, både klima og miljø. Her får I gode råd til, hvordan I kan gøre jeres indkøb mere bæredygtige.

Af Mette Dahlgaard

Indkøb er det oplagte sted at starte, hvis din organisation vil agere mere bæredygtigt. Det seneste klimaregnskab fra Region Midtjylland viser hvorfor. Overraskende nok var de største syndere i regionens klimaregnskab for 2017 hverken transport eller energiforbrug. I stedet havde hele 70 procent af regionens klimaaftryk rod i posterne indkøb af varer og tjenesteydelser.

Med hjælp fra Forum for Bæredygtige Indkøb får du her 10 gode råd til at reducere din organisations miljøaftryk ved at ændre organisationens indkøbsvaner.  

Råd 1: Formuler en indkøbspolitik
Bæredygtige indkøb kan med fordel indgå som en integreret del af jeres CSR-indsats, og som det gælder på alle andre områder, er ledelsesopbakning nødvendig for fokus og fremdrift i arbejdet.

FN's Verdensmål nummer 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion kan være et værktøj, der får jer på rette vej, når I skal formulere og tilrettelægge jeres indsats. Der er også masser af CSR-inspiration at hente hos Forum for Bæredygtige Indkøbs temagrupper, som du finder her.

Råd 2: Foren jer!
Hvad gør virksomheder, ngo’er eller foreninger i jeres naturlige kontaktflade? Ved at inspirere og sparre med hinanden kan I skyde genvej til gode ideer, som andre har testet.

Der findes også indkøbsfællesskaber, der samler de mange mindre indkøb til et stort udbud. Går I sammen, kan I sikre jer attraktive vilkår som opfyldelse af miljøkrav og konkurrencedygtige priser.

POGI er et indkøbspartnerskab, du kan søge inspiration hos.

Råd 3: Stil krav om certificerede produkter
Certificerede produkter tager ikke kun højde for miljøhensyn, men også socialt ansvar. Mærkningsordningerne FSC, Svanemærket og EU-blomsten er de mest udbredte herhjemme, og på Ecolabel.dk kan du finde bæredygtige anbefalinger til dit kontorhold eller køkken, uanset om du søger toner til printer, opvaskemiddel eller leder efter nye møbler.

Råd 4: Svanemærket kantine
Fem offentlige og private virksomheder har indtil videre fået svanemærket deres kantine. Måske kunne certificeringens principper overføres til din organisation? Den har nemlig nogle specifikke krav om at begrænse energiforbrug, sortere og minimere affald/madspild, krav til økologiske og vegetariske retter, krav om anvendelse af miljømærket opvaskemiddel (mindst 90 procent) samt ditto rengøringsmiddel (80 procent).

Læs mere her

Råd 5: Sæt fokus på fødevareindkøb
Er jeres kaffe høstet under ordnede forhold? Spiser I frugt og grønt efter årstiden (og undgår dermed at købe miljø- og transportbelastende sukkerærter fra Marokko eller blåbær fra Peru)? Skal I skrue op for de vegetariske indslag på menuen og ned for det røde kød?

Ved at forholde jer kritisk til fødevareindkøb og samtidig kommunikere jeres politik kan det som en sidegevinst have en afsmittende effekt på medarbejderes hjemlige forbrugeradfærd.

Råd 6: Genbrug og deleordninger
Når et mødelokale skal indrettes, eller en computer udskiftes, er det en god idé at overveje genbrug. Brugte kontormøbler, computere og telefoner kan sagtens få et nyt liv, uden at din organisation behøver at gå på kompromis med funktionalitet, holdbarhed eller udseende.

Orker du ikke selv at gå på genbrugsjagt, findes der flere private virksomheder, som specialiserer sig i genbrug til arbejdspladser. Det kan også være værd at lease frem for at købe eller at indgå i deleordninger.

Råd 7: Når du alligevel køber nyt ...
… bør du vælge kvalitetsprodukter med lang levetid og lavt ressourceforbrug. Benyt eksempelvis beregninger af et produkts total cost of ownership (TCO). Miljøstyrelsen har udarbejdet værktøjer til beregning af 13 forskellige energi- og vandforbrugende produktgrupper.

Værktøjerne kan downloades gratis her.

Råd 8: Tænk afhændelsesfasen ind, før du køber
Optimer dine vareindkøb i forhold til muligheder for at sende aflagte varer til direkte genbrug. Eksempelvis kan det ved indkøb af nyt elektronik lade sig gøre at sælge eller donere udtjente telefoner eller computere. Tænk også over, om de ting, du køber, er nemme at reparere. Ligeledes kan du vurdere, om produktet nemt kan skilles ad, for så er der bedre mulighed for at genanvende materialerne.

Råd 9: Stil krav til markedet
Analyser markedet, så du sikrer, at du kan opnå konkurrence i dit udbud i forhold til de miljøkrav, du har sat. Brancheforeninger har den nyeste viden om, hvilke miljøaspekter der er vigtige at have for øje, når du skal erhverve nyt. Stil eksempelvis spørgsmål vedrørende miljøvenlige produktionsformer, ressourceeffektive produkter, problematiske kemikalier, produkters levetid, mulighed for levetidsforlængelse, reparerbarhed og muligheder for genbrug.

Råd 10: Hold dig orienteret
Du kan starte med at tilmelde dig de gratis nyhedsbreve fra Forum for Bæredygtigt Indkøb og Miljømærkning Danmark.

Her er smutvejene:
https://ansvarligeindkob.dk/saadan-bliver-du-medlem/
https://www.ecolabel.dk/da/om-os/nyhedsbrev-og-rss

Forrige artikel Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op Næste artikel Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.