10 gode råd: Sådan bliver din organisations indkøb mere bæredygtige

INDKØBSPOLITIK: Uanset om I skal købe fødevarer til kantinen eller nye kontormøbler, så påvirker de ting, I køber, både klima og miljø. Her får I gode råd til, hvordan I kan gøre jeres indkøb mere bæredygtige.

Af Mette Dahlgaard

Indkøb er det oplagte sted at starte, hvis din organisation vil agere mere bæredygtigt. Det seneste klimaregnskab fra Region Midtjylland viser hvorfor. Overraskende nok var de største syndere i regionens klimaregnskab for 2017 hverken transport eller energiforbrug. I stedet havde hele 70 procent af regionens klimaaftryk rod i posterne indkøb af varer og tjenesteydelser.

Med hjælp fra Forum for Bæredygtige Indkøb får du her 10 gode råd til at reducere din organisations miljøaftryk ved at ændre organisationens indkøbsvaner.  

Råd 1: Formuler en indkøbspolitik
Bæredygtige indkøb kan med fordel indgå som en integreret del af jeres CSR-indsats, og som det gælder på alle andre områder, er ledelsesopbakning nødvendig for fokus og fremdrift i arbejdet.

FN's Verdensmål nummer 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion kan være et værktøj, der får jer på rette vej, når I skal formulere og tilrettelægge jeres indsats. Der er også masser af CSR-inspiration at hente hos Forum for Bæredygtige Indkøbs temagrupper, som du finder her.

Råd 2: Foren jer!
Hvad gør virksomheder, ngo’er eller foreninger i jeres naturlige kontaktflade? Ved at inspirere og sparre med hinanden kan I skyde genvej til gode ideer, som andre har testet.

Der findes også indkøbsfællesskaber, der samler de mange mindre indkøb til et stort udbud. Går I sammen, kan I sikre jer attraktive vilkår som opfyldelse af miljøkrav og konkurrencedygtige priser.

POGI er et indkøbspartnerskab, du kan søge inspiration hos.

Råd 3: Stil krav om certificerede produkter
Certificerede produkter tager ikke kun højde for miljøhensyn, men også socialt ansvar. Mærkningsordningerne FSC, Svanemærket og EU-blomsten er de mest udbredte herhjemme, og på Ecolabel.dk kan du finde bæredygtige anbefalinger til dit kontorhold eller køkken, uanset om du søger toner til printer, opvaskemiddel eller leder efter nye møbler.

Råd 4: Svanemærket kantine
Fem offentlige og private virksomheder har indtil videre fået svanemærket deres kantine. Måske kunne certificeringens principper overføres til din organisation? Den har nemlig nogle specifikke krav om at begrænse energiforbrug, sortere og minimere affald/madspild, krav til økologiske og vegetariske retter, krav om anvendelse af miljømærket opvaskemiddel (mindst 90 procent) samt ditto rengøringsmiddel (80 procent).

Læs mere her

Råd 5: Sæt fokus på fødevareindkøb
Er jeres kaffe høstet under ordnede forhold? Spiser I frugt og grønt efter årstiden (og undgår dermed at købe miljø- og transportbelastende sukkerærter fra Marokko eller blåbær fra Peru)? Skal I skrue op for de vegetariske indslag på menuen og ned for det røde kød?

Ved at forholde jer kritisk til fødevareindkøb og samtidig kommunikere jeres politik kan det som en sidegevinst have en afsmittende effekt på medarbejderes hjemlige forbrugeradfærd.

Råd 6: Genbrug og deleordninger
Når et mødelokale skal indrettes, eller en computer udskiftes, er det en god idé at overveje genbrug. Brugte kontormøbler, computere og telefoner kan sagtens få et nyt liv, uden at din organisation behøver at gå på kompromis med funktionalitet, holdbarhed eller udseende.

Orker du ikke selv at gå på genbrugsjagt, findes der flere private virksomheder, som specialiserer sig i genbrug til arbejdspladser. Det kan også være værd at lease frem for at købe eller at indgå i deleordninger.

Råd 7: Når du alligevel køber nyt ...
… bør du vælge kvalitetsprodukter med lang levetid og lavt ressourceforbrug. Benyt eksempelvis beregninger af et produkts total cost of ownership (TCO). Miljøstyrelsen har udarbejdet værktøjer til beregning af 13 forskellige energi- og vandforbrugende produktgrupper.

Værktøjerne kan downloades gratis her.

Råd 8: Tænk afhændelsesfasen ind, før du køber
Optimer dine vareindkøb i forhold til muligheder for at sende aflagte varer til direkte genbrug. Eksempelvis kan det ved indkøb af nyt elektronik lade sig gøre at sælge eller donere udtjente telefoner eller computere. Tænk også over, om de ting, du køber, er nemme at reparere. Ligeledes kan du vurdere, om produktet nemt kan skilles ad, for så er der bedre mulighed for at genanvende materialerne.

Råd 9: Stil krav til markedet
Analyser markedet, så du sikrer, at du kan opnå konkurrence i dit udbud i forhold til de miljøkrav, du har sat. Brancheforeninger har den nyeste viden om, hvilke miljøaspekter der er vigtige at have for øje, når du skal erhverve nyt. Stil eksempelvis spørgsmål vedrørende miljøvenlige produktionsformer, ressourceeffektive produkter, problematiske kemikalier, produkters levetid, mulighed for levetidsforlængelse, reparerbarhed og muligheder for genbrug.

Råd 10: Hold dig orienteret
Du kan starte med at tilmelde dig de gratis nyhedsbreve fra Forum for Bæredygtigt Indkøb og Miljømærkning Danmark.

Her er smutvejene:
https://ansvarligeindkob.dk/saadan-bliver-du-medlem/
https://www.ecolabel.dk/da/om-os/nyhedsbrev-og-rss

Forrige artikel Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op Næste artikel Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.