Det er en fastforankret del af mange ngo’ers selvforståelse at lave happenings, events og aktioner. Og det giver god mening, da demonstrationer og skæve indslag i bybilledet er med til at mobilisere nye kræfter og skabe solidaritet. Ikke bare mens eventet reelt finder sted, men også senere på sociale medier, hvis man altså sørger for at forevige hændelsen i lyd og billeder. 

Det svære er selvfølgelig at få den geniale idé, der med et glimt i øjet overrasker borgere og får magthavere til at ændre deres politik. Sandheden er, at der ikke findes smutveje og snuptagsløsninger. Men Maja Andersen, der er kampagnekoordinator hos Mellemfolkeligt Samvirke, og Lauren Bowey, frivilligkoordinator hos Greenpeace, giver her deres bedste råd til, hvordan du kommer i gang.  

1. Skab blikfang
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Uanset om du arrangerer en demonstration, laver gadeteater eller en fredsring, så er det vigtigt, at der er noget at tage billeder af. Under COP15 ønskede vi at skabe opmærksomhed om klimagæld, udviklingsbistand og de rige landes forpligtelser til at løfte det største ansvar. Noget, der kan opleves som teknisk tørt og svært at forstå. Men vores klimaagenter – cirka 50 unge fra forskellige lande – blev billedet på det, vi ville. De lavede forskellige aktioner i deres knaldrøde jakkesæt og solbriller, hvor de spillede rollen som specialagenter på jagt efter de rige landes gæld til udviklingslande.” 

LINK: Du kan læse mere om Mellemfolkeligt Samvirkes klimaagenter her.

Lauren Bowey, Greenpeace:
“Det visuelle er virkelig vigtigt. For sociale medier er en indgroet del af vores hverdag, og tit vil en aktion blive lagt op på Facebook eller Instagram. Man skal derfor have nogle helt basale ting for øje. Eksempelvis er det ikke en god idé at hænge et rødt banner op på et kulkraftværk, der også er rødt. For så får du dårlige billeder og historien vandrer ikke ud på de sociale medier, sådan som man gerne vil.”

2. Lav din egen dokumentation i film og billeder
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Kommunikation er centralt i al aktivistisk aktion. Og vi tænker netop meget i, hvordan vi kan lave stærke billeder og små film, så aktionen lever godt både offline og online. Det er faktisk et must at få taget ordentlige fotos selv. Man skal ikke forlade sig på andre og tænke, at der nok kommer en pressefotograf forbi. 

3. Skær din pointe ud i pap 
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Ens koncept skal ikke blive så kompliceret, at folk har svært ved at afkode det. Ideerne skal være simple og budskabet klart. Det synes jeg, vi lykkedes med under hvidvasksagen, hvor vi argumenterede for at sætte borgerne over bankerne. Vi hejste et meget langt banner op med en lift foran Danske Banks markante hovedbygning på Kongens Nytorv med skriften 'Borgerne over bankerne'. Talerne blev hejst med op i luften. Selvom det regnede, og kun en lille flok stoppede op for at lytte, er billederne nærmest blevet ikoniske. Et andet eksempel var en kommentar til Panama Papers, der satte spot på skattely ved hjælp af lækkede kontoudtog. Da det blev optrevlet i pressen, troppede vi op på Christiansborg med 179 gårdkoste og bad politikerne feje op i det her skattelycirkus.” 

LINK: Se mere om aktionen Borgerne over bankerne her.

LINK: Se fotos af aktionen mod skattely her.  

4. Varier dit udtryk 
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
"Hvis du er en organisation, der gerne vil mobilisere og skabe social forandring, så handler det om at variere sit udtryk og form. Man skal ikke lave en demonstration hver gang. Nogle gange bliver praktiske omstændigheder eller et tidspres styrende for, hvad man kan finde på og reelt udføre. Men ens events bliver stærkest, når man kan overraske sig selv og andre.”

Lauren Bowey, Greenpeace:
“Hvis man gerne vil have folks opmærksomhed, skal man turde udfordre, hvad de rent faktisk forventer. Under fødevaretopmødet i København i 2018 var industrien og politikere samlet, og Kongehuset sendte prinsesse Marie. Der var det sjovt og overraskende, at vi troppede op i de her oppustelige grisekostumer med skilte, hvor vi spurgte 'Is this a meeting or a meating?'. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at være kreative og ikke stagnerer i det, vi gjorde i fortiden.” 

LINK: Se fotos af de oppustelige grise her. 

5. Formuler et mål
Lauren Bowey, Greenpeace:
“Aktivisme i sig selv er ikke et mål. Du skal vide, hvad du gerne vil opnå med din aktivisme. Hvorfor gør vi det her? Hvorfor vil vi have politikerne til at ændre deres praksis? Planlæg din aktivisme i god tid, og tænk på timingen. Hvordan er det relevant i forhold til den politiske proces? Ofte bruger vi aktivisme umiddelbart, før store beslutninger skal træffes, eller ved store internationale konferencer.” 

LINK: Se mere her om kampagnen op til folketingsvalget, hvor Greenpeace fik politikerne til at se gamle ud og sige “undskyld” for ikke at handle på kimakrisen i tide på valgplakater.

6. Hav tjek på fakta, og tilrettelæg din kampagne, før du bliver aktivistisk 
Lauren Bowey, Greenpeace:
“Når du har formuleret dit mål er aktivisme – i hvert fald for Greenpeace – kun toppen af isbjerget. Forinden ligger mange timers research. Det er yderst vigtigt, at vi har vores facts på plads. Vi vil også gerne kunne præsentere løsninger på de problemer, vi påpeger. I kampagnearbejdet op til en aktion, forbereder vi også debatindlæg og foredrag på skoler eksempelvis.” 

“Derudover formulerer vi fact sheets, både for at holde styr på, at vores argumenter holder vand og for at forudse, hvad det er for spørgsmål, pressen eksempelvis vil stille os. Til sidst går vi i gang med aktivismen. Når vi fornemmer, at problemet, vi udfordrer, er så alvorligt og ikke får den tilstrækkelige opmærksomhed, så går vi til handling med aktivismen og fredelige protester. Når situationen er alvorlig – for eksempel når lovgivningen og selskaber ikke længere beskytter miljøet og klimaet – så bruger vi civil ulydighed for at bane vej for løsninger.”

7. Bland dine værktøjer, og forlæng aktionens levetid
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Pointen med aktivisme er, at man mødes i handlingen sammen. Menneske til menneske. Det handler om oplevelsen, og vi tænker i, hvordan den oplevelse kan forlænges ved at blande flere typer aktioner.” 

“Som en reaktion på vedtagelsen af finansloven i december 2018, hvor Dansk Folkeparti gik ud og talte om paradigmeskifte, arrangerede vi en stor demonstration i samarbejde med en række andre organisationer som Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid, Venligboerne og Amnesty. I København troppede 10.000 mennesker op på Rådhuspladsen, og over hele landet var der demonstrationer med samme budskab. Til demonstrationen spurgte vi folk, om de ville deltage i en aktivistisk underskriftindsamling, der senere blev udgivet på billboards på togstationer over hele landet. Hvis man skrev under, kunne man finde sit navn på en eller flere af plakaterne, der blev hængt op cirka en måned efter selve demonstrationen.” 

LINK: Se billeder fra demonstrationen her.

LINK: Se foto af billboards her.

8. Inddrag dem, der bliver direkte berørt 
Lauren Bowey, Greenpeace:
“Brug og tænk dem ind, der er direkte påvirket af det, du gerne vil skabe opmærksomhed om. Det gør din kampagne mere effekt- og meningsfuld, hvis vi engagerer os og arbejder sammen med dem, der skal leve med problemerne. Eksempelvis satte vi i efteråret spot på store danske grisefabrikker i en dokumentar, hvor naboerne fortalte om forurening, sundhedsproblemer, lugtgener og tung lastbiltrafik til og fra svinefarmen. Vi lavede også en aktion på en byggeplads, der skal huse Danmarks største svinefabrik.”

LINK: Se Greenpeaces kampagne om de danske svinefabrikker her.

Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Det er super vigtigt, at de, det hele handler om, deltager i aktionen. Det giver legitimitet til budskabet. I december lavede vi eksempelvis et optog med 50 aktivister udklædt som julemænd i protest mod fattigdom. Det var i samarbejde med græsrodsbevægelsen Næstehjælperne, hvor mange aktivister selv er ramt af relativ fattigdom.” 

LINK: Se video af julemandsoptoget her.

9. Brug humor og ironi med omtanke
Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke:
“Vi entrerer indimellem med komikere, og online bruger vi også meget humor i vores kommunikation. Vi bruger også ironi og vender ting på hovedet, ligesom kunstnergrupper gør. Men det er bare svært som organisation at køre en kampagne på den måde, fordi man jo siger det modsatte af, hvad man reelt mener. Hvis man gerne vil nå mange, og hvis man gerne vil holde fast i sin egen identitet som organisation, så kommer ironi på et tidspunkt til kort. For vi kan jo ikke spille skuespil hele tiden.” 

Lauren Bowey, Greenpeace:
“Vi overvejer altid, hvilken form der virker. Nogle gange er det den humoristiske tilgang, andre gange ikke. For humor skal ikke overskygge vigtigheden og seriøsiteten af et emne. Eksempelvis påvirker klimakrisen folks liv, og i nogle situationer er liv jo i fare. Der vil det som regel være unfair at bruge humor, og det tænker vi meget over, for vi værner også om vores eget omdømme.” 

10. Udnyt dit momentum 
Lauren Bowey, Greenpeace:
“Når en aktion er ovre, så er det vigtigt, at du holder presset. Det er en fejl, alle kan begå, fordi vi måske tænker: Nu er aktionen gennemført, vi er færdige. Her er det vigtigt at holde dampen oppe og fortsætte med at få historierne og budskaberne ud til medier og på sociale medier. Vi fortsætter med at indsende debatindlæg til medier og opfordrer folk til at engagere sig i sagen, blandt andet ved at deltage i underskriftindsamlinger. Det gør vi, fordi vi gerne vil udnytte det momentum, der opstår, når en aktion går viralt eller på anden måde får opmærksomhed.”