10 gode råd til at rykke børns faglighed

TIPS: Lær for Livet flytter udsatte børn et helt læringsår på 14 dage, viser programmets seneste analyse. Her er deres 10 bedste råd til lignende organisationer.

High fives, faste ritualer og masser af anerkendelse er blot nogle af de værktøjer, der har hjulpet Egmont Fondens signaturprogram Lær for Livet til at flytte anbragte og udsatte børn markant i deres faglige og sociale kompetencer.

Det fortæller Illa Westrup Stephensen, direktør i Lær for Livet, der sammen med programmedarbejdere har skræddersyet Lær for Livets bedste råd til at rykke børns faglighed.

Rådene er skrevet med udgangspunkt i Lær for Livets læringsprogram.

1. Skab trygge rammer, god stemning og fællesskab
Når eleven oplever at høre til i et fællesskab, stoler eleven mere på sin lærer og sine klassekammerater, og er mere engageret og deltagende i undervisningen. Når læreren skaber trygge og tydelige rammer, taler med anerkendelse og forståelse til børnene, så føler eleverne sig mødt.

2. Skab relation, hvor du anerkender og respekterer barnet
Vis, at du brænder for relationen med barnet. Vær opmuntrende og ros barnet for dets indsats og bedrifter. Vis, at du tager barnet seriøst ved at lytte og give barnet en stemme. På de såkaldte Learning Camps har vi eksempelvis en postkasse, hvor børnene kommer med gode ideer, spørgsmål og overvejelser, som vi lytter til og reagerer på. Samtidig er lærerne hurtige til at tilpasse undervisningen, så den enkelte elev føler, at det kan klare opgaverne. Eleverne modtages med high five fra underviseren inden start på timen, de kigger hinanden i øjnene og læreren viser anerkendelse, tager rummet og sikrer tryghed.

3. Sørg for at have en fast struktur
Faste ritualer og struktur skaber tryghed. På Learning Camp ligner dagene hinanden, og alt er lagt i skema, så der er undervisning, morgensamling, aktiviteter og aftensamling på samme tidspunkt hver dag. Til morgensamling er der faste ritualer som fællessang og åbning af postkasse med børnenes ideer og spørgsmål. Til aftensamlingen er der opsamling på dagen i børnenes ”zoner” med anerkendelsesrunder og refleksion over dagen. Undervisningen starter og slutter også på samme måde, så det er nemt for børnene at være i. Der skabes forudsigelighed, så børnene kan stole på, at programmet bliver fulgt og de stoler på, at lærerne ved, hvad eleven skal lære, for det har de planlagt.

4. Italesæt forventninger og stil krav til barnets læring
Forvent det bedste af barnet, og forvent, at barnet kan realisere sit potentiale. Før hver time nedskrives det, som eleverne skal lære. Hvordan de når det, kan være individuelt, men læreren udtrykker forventninger gennem mål.

5. Growth Mindset – barnet er på en læringsrejse
Ordet ”endnu” er vigtigt. Hvis barnet udtrykker, at det ikke kan, så er det vigtigt at tilføje ”endnu” for at understrege, at øvelse gør mester. Børnene møder Lær for Livets mindset på plakater, der hænger over hele Learning Camp med vores motto: Vi udfordrer os selv, vil bliver ved, og vi gør det sammen.

6. Differentieret undervisning med leg og bevægelse
På Learning Camp er der flere undervisere på hvert hold. Det gør det muligt at opdele undervisningen i flere stationer med forskellige øvelser, der så vidt muligt skal have leg og bevægelse i sig. At differentiere kan være vanskeligt, men netop på vores camps er der så god bemanding, at det er muligt at differentiere undervisningen, så hver enkelt elev rammes med omsorgsfuld læring og har mulighed for at rykke sig fagligt.

7. Giv feedback, feedforward og reflekter sammen med barnet
Hjælp barnet med at lære af fejl og tilbageslag. Sæt gerne klare mål op for undervisningen, så barnet ved, hvornår de er lykkes med at nå i mål med det, de skal. Feedback sendes også gennem læringsmapper til barnets mentor, skole og lærer, som har mulighed for at følge op i barnets egen klasse. Feedforward er vigtigt for, hvordan barnet kan arbejde fremadrettet.

8. Kend barnets faglige udgangspunkt
Så kan du udfordre på rette faglige niveau. På Learning Camp bliver børnene testet, så vi kender deres faglige huller og kan ramme på nærmeste udviklingstrin.

9. Kulturen skal være, at alle yder deres bedste
Også de voksne. Børnene skal opleve, at de voksne har lyst til at være der og er klar til at gå en ekstra mil. Det mærker børnene på Learning Camp ved, at de voksne er der hele døgnet og deltager i alt fra morgenvækning til undervisning, måltider, sportsaktiviteter, spil og når de siger godnat om aftenen. Kulturen sikrer rammerne, så alle er trygge, og alle føler sig anerkendt.

10. Hverdagen er altafgørende
For at fastholde læring fra campen skal indsatsen understøttes i barnets hverdag derhjemme. For eksempel ved hjælp af en mentor. Børn og unge i Lær for Livet får tilknyttet en frivillig mentor, der støtter op om det faglige et par timer om ugen. Samtidig sendes læringsmapper til barnets skole, hvor læreren kan tage en samtale med barnet om camp, om det, der gik godt og det, der skal trænes i fremover.

Forrige artikel Martin Lidegaard guider: Sådan får civilsamfundet sin vilje Martin Lidegaard guider: Sådan får civilsamfundet sin vilje Næste artikel Fem gode råd til at engagere unge fra udsatte boligområder Fem gode råd til at engagere unge fra udsatte boligområder
  • Anmeld

    Niels Jakob Pasgaard

    Skole

    Tænk, hvis man forstod skole som noget, der ikke kan gøres op i "læringsår", og som noget der er meget mere end resultater i en test.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.