Eksperter: Ngo’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder

PARTNERSKABER: Civilsamfundsorganisationer kan drage stor nytte af partnerskaber med virksomheder – men de skal stille krav, ellers risikerer de at miste deres vigtigste valuta: troværdighed, vurderer CSR-eksperter.

DENNE ARTIKEL ER FØRSTE GANG PUBLICERET 23. NOVEMBER 2017

Unicef og Bestseller gør det. Red Barnet og Jysk gør det. Folkekirkens Nødhjælp og Bilka gør det. Og de er langtfra de eneste.

Eksemplerne på partnerskaber mellem organisationer og virksomheder er mange. Men er det altid en god idé at indgå et partnerskab, og hvilke risici er der forbundet med det?

Traditionelt set har virksomheder og civilsamfundsorganisationer kigget på hinanden med skulende øjne. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Den kammeratlige stemning har nemlig indfundet sig i begge lejre, der i stigende grad indgår partnerskaber med hinanden.

For mens virksomhederne har fået ansvarlighed og bæredygtighed på dagsordenen, har organisationerne længe ledt efter nye måder at skaffe kapital. Og selvom det ikke umiddelbart lyder som et match made in heaven, så er partnerskaberne kommet for at blive.

Både ngo’erne og virksomhederne kan nemlig drage fordel af det. Men når de idealistiske hjælpeorganisationer bygger bro med erhvervslivet, skal de træde varsomt, mener CSR-eksperter.

Et økonomisk behov
”Der har været en voldsom udvikling inden for de seneste år i både antallet af partnerskaber og nødvendigheden af partnerskaber. Nødvendigheden bliver drevet af en økonomisk hensyn, fordi civilsamfundsorganisationer i meget lang tid har været, og løbende er, under pres. Det skyldes, at de midler, som kommer fra det offentlige, bliver mindre og mindre. Det er her, erhvervslivet kommer ind i billedet,” siger Sune Skadegård Thorsen, stifter og direktør i Global CSR.

Han mener, at det er blevet mainstream i erhvervslivet at arbejde med virksomhedens samfundsansvar. Samfundsansvar handler om, hvordan man som virksomhed kan bidrage til bæredygtig udvikling, samtidig med at man håndterer sine negative indvirkninger på de internationale principper om bæredygtig udvikling.

”Der, hvor partnerskaber foreløbigt er mest interessante, er, når virksomheden vil gøre noget godt i verden og derfor opsøger initiativer, hvor de kan gøre en forskel. Virksomhederne indgår derfor partnerskaber med civilsamfundsaktører, som kan bidrage både med viden og med legitimitet,” siger han.

Ved at indgå den umage alliance kan organisationerne få hurtig adgang til økonomisk kapital, hvor der stilles færre krav til afrapporteringer sammenlignet med offentlige midler.

“Finansieringen bliver derved mere enkel,” påpeger Sune Skadegård Thorsen.

Andreas Rasche er professor i Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School, og han er enig i, at de fleste partnerskaber er monetære. Samtidig påpeger han, at partnerskaberne også er en måde at finde en løsning på.

“En af årsagerne til, at ngo'erne gerne vil indgå i partnerskaber, er, at de søger løsninger på de problemstillinger, som de arbejder med. Hvis man kigger på FN’s verdensmål (SDG’erne), så ser man dem ofte som en løftestang for at implementere løsninger på de udfordringer, som vi ser i verden."

"Mange af ngo'erne har rykket sig fra en mere konfrontatorisk attitude, hvor de lavede kampagner mod virksomhederne, til en mere kollaborativ attitude, hvor de samarbejder med virksomhederne som en del af løsningen,” vurderer han.

Samarbejde giver viden
Det er dog ikke kun det økonomiske aspekt, som organisationerne kan drage fordel af. En anden motivation er, at ngo'erne kan opnå viden fra virksomhederne.

”Nogle organisationer kan se en fordel i at lære af beslutningsprocesserne i erhvervslivet. Af erhvervsparterne kan de lære at gøre tingene mere effektivt. Vi ser flere civilsamfundsorganisationer, der rekrutterer erhvervsfolk ind til ledende poster,” siger Sune Skadegård Thorsen.

“Jeg tror, at det er gået op for mange af ngo'erne, at flere af virksomhederne er ret langt, når det kommer til områder som bæredygtigt ansvar. Som partnere får de adgang til den viden, som virksomhederne har opnået på området”, tilføjer Andreas Rasche.

Troværdighed er en værdifuld valuta
Men selvom det er nyttigt for begge parter at samarbejde, så er eksperterne enige i, at den største udfordring ligger hos organisationerne, som skal forblive troværdige i forhold til deres medlemmer og følgere.

“Der er stor risiko forbundet med det her, hvis ngo'erne indgår i det forkerte partnerskab. Det helt afgørende for en organisation er, at folk stoler på dem og ser dem som uafhængige. Ved at indgå partnerskaber risikerer de, at folk stiller spørgsmålstegn ved, om de selv er pålidelige,” siger Andreas Rasche og får opbakning af Sune Skadegård Thorsen.

”Som organisation skal man tænke sig rigtig grundigt om og sikre sig, at man stiller de rigtige krav til sine samarbejdspartnere, så man kan undgå en uhensigtsmæssig situation. Behovet for finansiering er stor. Desto større krav du stiller til virksomhedspartneren, desto mindre bliver muligheden for at få pengene. Det er et ægte dilemma,” siger Sune Skadegård Thorsen.

En global standard
I år 2011 udkom FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, som er minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd.

På trods af retningslinjerne mener Sune Skadegård Thorsen stadig, at der er lang vej igen.

”Der mangler kapacitetsudvikling hos civilsamfundet i at forstå standarden og få den skrevet ind i sine kontrakter. Standarden er så relativt ny, at vi endnu ikke har set den anvendt for alvor,” siger han og fortsætter.

”Hvis man tager de forholdsregler, som der skal til, så kan partnerskabet i sig selv blive en mulighed for at fremme bæredygtig udvikling gennem erhvervspartneren. Men hvis man ikke gør det, så går man ind og bliver en del af problemet. Man frasiger sig retten til at være en kritisk stemme, for hvordan kan du den ene dag harcelere over en butikskæde og så næste dag annoncere et partnerskab med dem. I yderste tilfælde risikerer man at miste troværdigheden som organisation,” afslutter han.

Forrige artikel Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde Næste artikel Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.