4 klassiske medlemstyper (og 4 typer af medlemsdemokrati)

OVERBLIK: Tænketanken Demokratisk Erhverv har med inspiration fra forskningen om blandt andet frivilligt arbejde udviklet fire arketyper af det typiske medlem i en demokratisk virksomhed. Mød her det tillidsbaserede medlem, det selskabelige medlem, det informerede medlem og det forbrugsorienterede medlem. 

Du er garanteret selv medlem af en pensionskasse, en sparekasse eller en forsyningsvirksomhed. Men hvordan kommer dit engagement egentlig til udtryk: Er du forbrugeren, den videbegærlige, eller måske mest optaget af det sociale samvær? 

Der findes ikke forskning, som specifikt har undersøgt medlemmers engagement i demokratiske virksomheder. For at blive klogere har Tænketanken Demokratisk Erhverv derfor trukket på forskningen om danskernes frivillige engagement for at udvikle sin egen typologi over det typiske medlems engagement. 

Inden vi zoomer ind på de i alt fire forskellige medlemstyper, runder vi først tænketankens definition af medlemsarbejdet i en demokratisk virksomhed: 

“Medlemsarbejde i virksomhedsdemokratier er lønnede eller ulønnede aktiviteter, der udføres udenfor medlemmets familie og slægt. Medlemsarbejdet i demokratiske virksomheder karakteriseres ved at være formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger ikke kan karakteriseres som medlemsarbejde. Sidst kræves det, at medlemmet er aktivt.”

Læs rapporten om medlemstyper og medlemsdemokrati her.

4 arketypiske medlemmer
Og nu videre til de fire arketyper, rapporten udpeger som typiske medlemmer af demokratiske virksomheder. Her har grundlaget blandt andet været typologien om den politiske medborger, der blev udviklet af CBS-professor Anker Brink Lund fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.

Anker Brink Lund sætter to grundlæggende værdisæt overfor hinanden i et krydsfelt: Idealisten over for materialisten og traditionalisten over for den forandringsparate. Det miks giver fire medlemstyper, som rapporten døber henholdsvis det tillidsbaserede medlem, det selskabelige medlem, det informerede medlem og det forbrugsorienterede medlem.

 1. Det tillidsbaserede medlem 
Det tillidsbaserede medlem observerer, lytter og handler og har en idealistisk og tillidsbaseret tilgang til den demokratiske virksomhed og menneskene i den. Det tillidsbaserede medlem sætter pris på de faste rutiner og ”holder af at tale med venner og familie om nære problemer, men de tager sjældent del i offentlige diskussioner om politiske emner” (Lund 2006). 

Denne medlemstype er derfor som regel ikke partipolitisk tilknyttet, men agerer politisk når noget kræver det. Deltagelse finder som regel sted i form af løsning af praktiske opgaver. Aktiviteterne ses af det tillidsbaserede medlem som en pligt, og engagementet er sjældent bygget på personlig vinding eller særlig interesse men ud fra nogle stærke værdier, der styrer handlinger og engagement. Det tillidsbaserede medlem er tilfreds med at blive hørt via en repræsentativ stemmeproces og har tillid til at andre viderebringer dennes holdninger. 

2. Det selskabelige medlem 
Det selskabelige medlem motiveres af det nære samvær og politiske diskussioner én til én. Denne type medlem er tilknyttet en bestemt klub, bestyrelse eller andre faste grupper. Medlemmet har mindre interesse i, hvad der sker i resten af organisationen – bare der er godt gang i det lokale. Kaffe, kage og hygge er nøgleord for denne medlemstype (Lund 2006). 

Det selskabelige medlem kan lide at gøre det, vedkommende plejer. Dette medlem betragter sig ikke som særligt aktiv i politisk beslutningstagning og støtter stærkt op om det repræsentative demokrati. Det selskabelige medlem er oftere tilknyttet politiske partier end andre grupper. 

3. Det informerede medlem
Det informerede medlem kræver reel medindflydelse, men giver til gengæld gerne en hjælpende hånd på overtid. Medlemmet er stærkt interesseret og vidensdrevet, og er derfor en type, som ikke bare vil høres, men som også ønsker at se direkte handling. 

Det informerede medlem forventer rationel håndtering af politiske sager, men er sjældent tilknyttet et politisk parti. Det informerede medlem tænker meget lidt i personlig vinding, men er derimod typen, der brænder stærkt for principper eller enkeltsager uanset personlig omkostning (Lund 2006). 

Sådanne medlemmer, er ifølge rapporten, bedre uddannet end gennemsnitsdanskeren og tenderer til at stemme på partier til venstre for eller på midten. Dette medlem diskuterer ikke blot aktuelle emner ansigt til ansigt, men også på sociale medier, og bruger mere tid på nationale og internationale sager end på lokale sager. 

4. Det forbrugsorienterede medlem 
Det forbrugsorienterede medlem er stærkt fokuseret på personlige rettigheder og interesser. Denne medlemstype laver kun sit minimale pligtarbejde med bevidstheden om, at der så til gengæld er fri adgang til rabatter og alt det andet fornøjelige. 

Den forbrugsorienterede stemmer med fødderne frem for at være medlem af foreninger og har et begrænset drive mod at bidrage til fællesskabet, medmindre dette stemmer overens med dennes forfølgelse af egen lykke. Denne type medlem kan betegnes som "netizen" (Lund 2006), der er en person med adgang til globale netværk men med begrænset tilknytning til det lokale, og ønsker ofte relativ anonymitet. 

Når den forbrugsorienterede deltager aktivt i en organisation, er det som regel sagsspecifikt og med tanke på personlig vinding (cv, rabatter og underholdning) (Lund 2006). Medlemstypen findes på tværs af det politiske spektrum. 

Fire demokratityper i demokratiske virksomheder
Så vidt de fire medlemstyper. Rapporten viser også, at der er forskellige tilgange hos de  demokratiske virksomheder, når man forsøger at inddrage sine medlemmer. 

En virksomhed kan sagtens benytte sig af flere tilgange på en gang for at nå en bredere skare af medlemmer. Ved at spørge, hvor inddragelsen finder sted (central eller decentral) og hvilken form for inddragelse, der er mest udbredt (formel eller uformel), skitserer rapporten fire overordnede måder, man kan motivere og engagere sine medlemmer på. 

Nationalforsamlingen
Her sker inddragelsen af medlemmer centralt i organisationen, ofte nationalt eller regionalt i enten repræsentantskaber eller bestyrelser. Via brevstemmer eller på egentlige generalforsamlinger kan medlemmer blive hørt. Mellem valgene mødes repræsentantskabet og bestyrelsen og sætter organisationens kurs. 

LINK: Læs tænketankens første kortlægning af Danmarks demokratiske virksomheder her.

Nationalforsamlingen støtter sig op ad den repræsentative struktur, vi kender fra valg til folketing og kommunalbestyrelser. Det stiller krav om, at medlemmerne er klædt på til at bedømme kandidaternes moralske og faglige kompetencer, så man undgår  “landsbytosser “ og “magtmennesker“. 

Nationalforsamlinger kan opleves som irrelevante, fordi de på grund af deres centrale styring, befinder sig langt fra deres medlemmers hverdag. Nationalforsamlinger kan derfor risikere at have udfordringer med mangfoldighed i deres beslutningsorgan og kan savne mere engagement fra den brede medlemsskare. 

Nationalforsamlingen er den medlemsdemokratitype, som sikrer den højeste grad af stabilitet over tid. Nationalforsamlingens demokratiske opbygning er velkendt for de fleste danskere og giver i princippet alle medlemmer lige mulighed for at deltage i medlemsdemokratiet.

Hvilke typer medlemmer appellerer nationalforsamlingen til? 
Med sin formelle inddragelse i form af valg og nyhedsbreve vil nationalforsamlingen appellere til det tillidsbaserede medlem. Når nationalforsamlingen søger at engagere medlemmer lokalt, er det i faste, klare rammer, som ligeledes appellerer til det tillidsbaserede medlem. Den klassiske form for deltagelse er også noget, som sædvanligvis appellerer til det selskabelige medlem. Men da det selskabelige medlem foretrækker lokalt engagement i direkte kontakt med mennesker, som den deler med, er det selskabelige medlem sekundær i forhold til nationalforsamlingens engagementstilbud. 

Kampagneorganisationen 
Kampagneorganisationen er kendetegnet ved at ville engagere sine medlemmer gennem kampagnelignende tiltag, hvor medlemmerne har en stor grad af frihed til selv at definere formen.

Medlemmernes personlige drive er grundingrediensen i organisationens succes. Der sigtes som oftest efter at engagere mange medlemmer i en kortere periode. I perioden kan medlemmer dog sagtens forventes at arbejde mange timer for organisationen. 

Demokratitypen henter inspiration fra organisationer som Danmarks Naturfredningsforening eller Mellemfolkeligt Samvirke, hvor aktiviteterne ofte foregår via kampagner, der engagerer medlemmerne. Kampagneorganisationen lægger ikke så meget vægt på den formelle styring men mere på de budskaber og forandringer, den skaber i verden. 

Kampagneorganisationens demokratiske styrke ligger i at kunne aktivere mange medlemmer på samme tid og give medlemmerne mulighed for at bidrage og få direkte indflydelse på organisationens aktiviteter. Den mere uformelle inddragelsesstruktur øger også muligheden for at aktivere ikke-medlemmer i en sag. 

Kampagneorganisationens begrænsede fokus på det formelle demokrati kan dog betyde, at organisationen har svært ved at sikre den langsigtede, politiske stabilitet i de formelle organer (bestyrelse, repræsentantskab), som en erhvervsdemokratisk organisation kan have brug for.  

Hvilke typer medlemmer appellerer kampagneorganisationen til? 
Den primære partner til kampagneorganisationen er det informerede medlem, der er stærkt idealistisk drevet og ønsker at gøre en forskel. Medlemmet er villigt til at bære symboler og budskaber videre offentligt, hvilket stemmer godt overens med måden, kampagneorganisationen fungerer på. Den sekundære partner til kampagneorganisationen er det forbrugsorienterede medlem. Det forbrugsorienterede medlem vil blive aktiveret af de kampagner, som skaber personlig indignation, og som tilfredsstiller medlemmets personlige interesser eller retfærdighedssans. 

Lokalklubben 
Lokalklubben ligner Nationalforsamlingen, blot i lokalt regi. Det kan for eksempel være det lokale vandværk eller andelsboligforeningen. I lokalklubben er der ofte en bestyrelse, der virker med klassisk mødestruktur og faste mødetidspunkter. 

Lokalklubben er enten en uafhængig organisation med ansvar for en helt særlig og afgrænset opgave, eller en del af et forgrenet netværk af lokalklubber, som tilsammen former en større organisation.

Lokalklubben er i sin natur decentral, men hvis den består i et netværk af mange lokale afdelinger, der former en større organisation, er der en tendens til en koncentration af magt og beslutningskompetencer i den centrale organisation. 

Lokalklubbens styrke findes i lokal forankring og fællesskab, som sikrer en lokal, politisk kultur og opbakning til organisationen. Men lokalklubbens nære geografiske tilknytning og det begrænsede antal medlemmer øger også risikoen for, at en bestemt medlemsgruppe dominerer lokalklubben, og at rekrutteringen af nye medlemmer til den eksisterende bestyrelse kan være svær. 

Hvilke typer medlemmer appellerer lokalklubben til? 
Med sine faste møder med dagsorden og andre formalia passer lokalklubben godt til det selskabelige medlem. Det selskabelige medlem ynder at samles med folk, som har lignende holdninger, og hvor denne kan føle sig tryg. Det sker bedst i lokalklubben. Den sekundære partner til lokalklubben er det tillidsbaserede medlem. Hvis denne engagerer sig direkte i organisationen, sker det som oftest med helt konkrete opgaver, som mest naturligt er forefaldende i lokalklubben. 

Det digitale netværk 
Det digitale netværk er ikke en organisation, som vi normalt forstår det. Det er nærmere en forsamling af personer, interesser og aktiviteter, som meget pludseligt kan opstå og lige så pludseligt forsvinde igen. 

I det digitale netværk sker inddragelsen spontant og decentralt, hvor deltagerne enten selv finder på aktiviteter eller bliver tilbudt skræddersyede oplevelser og indflydelse, som bryder de klassiske strukturer med for eksempel vedtægter og faste møder. 

Det digitale netværk henter inspiration fra organisationstyper som Den Grønne Studenterbevægelse, hvor aktiviteter og engagement oprettes decentralt og spontant af medlemmer i internetfora. 

Det digitale netværk kan opleve problemer med langvarigt engagement fra medlemmernes side. Til gengæld formår det digitale netværk at engagere mange forskellige medlemmer, ligesom den uformelle struktur giver lettere adgang til at mobilisere ikke-medlemmer.  

Hvilke typer medlemmer appellerer det digitale netværk til? 
Det digitale netværk vil appellere til det forbrugsorienterede medlem, der normalt ikke ønsker at være i centrum, og som sjældent deltager i aktiviteter, som vedkommende ikke har personlig interesse i. Den sekundære partner til det digitale netværk er det informerede medlem. Det informerede medlem holder af den direkte forbindelse mellem tanke og handling, der ligger i det digitale netværks deltagelsesform. Vedkommende deltager dog helst, når denne kan se en større mening med aktiviteten i netværket. 

 

Forrige artikel I tal: Demokratiske virksomheder og deres medlemmer I tal: Demokratiske virksomheder og deres medlemmer Næste artikel Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.