5 råd til den gode landsindsamling

LANDSINDSAMLING: De store organisationers landsindsamlinger er godt i gang, men hvad skal man egentlig have styr, hvis man vil stable en indsamling på benene? Stig Fog, en af Danmarks førende indsamlingseksperter, giver her tips til, hvad I skal holde øje med.

En landsindsamling handler ikke bare om at samle penge ind. Det er en indgribende beslutning, som tager tid, kræver grundig organisering og en masse frivillige kræfter.

Med sine mere end 20 års erfaring med fundraising, kommunikation og ledelse i frivillige organisationer, har Stig Fog stærk indsigt i, hvor man plukker de lavthængende frugter, hvis man vil lægge arm med landsindsamlingerne.

Han giver her fem råd til den gode landsindsamling for nye organisationer.

1.  Få styr på papirarbejdet
Det kan måske virke banalt, men er landsindsamling helt nyt for jer, så er papirarbejdet det allerførste I skal have styr på.  

Før I kaster jer ud i noget, så skal I have ansøgt om en tilladelse. Den finder I hos indsamlingsnævnet. Her skal I præsentere dem for papirer, der skal sandsynliggøre, at I rent faktisk kan finde ud af at løfte indsamlingsopgaven. Først når Indsamlingsnævnet har godkendt jeres ansøgning, kan I få lov til at samle ind. Alt fra ansøgningsfrister, gebyrer og regnskabkrav findes på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

2. Skab et lokalt netværk
Har I et frivilligt bagland i forvejen, som er spredt ud over landet eller de områder, I gerne vil samle ind i, så er det indlysende, at I skal starte med dem.

Men det er slet ikke sikkert, at alle organisationer har det bagland, der er villige til eller kan løse opgaver som indsamlere. Her kan det være en god idé at arbejde med en parallel struktur, som I kan rekruttere blandt. Det er ikke sikkert, at de mennesker, en organisation i forvejen har i tale, hverken er interesserede i eller i stand til at løfte en opgave som en hus- og gadeindsamling.

Derfor er det måske bedre at se på, om det kunne være andre, der kunne løfte opgaven. Desværre er det oftest de personer, som i forvejen er aktive, der vil melde sig som indsamlere. Det betyder samtidig, at der er rigtig meget konkurrence om de rigtige mennesker.

Humlen er, at I skal forsøge at skabe et lokalt netværk og lokal forankring. Hvis det skal kunne lykkes for jer, så skal I have styr på, hvem der koordinerer det, hvordan I henvender jer til folk, samt hvad det er for et tilbud, I giver til indsamlerne. Og husk at få styr på, hvem i organisationen, der “ejer” kontakten til de frivillige. Fordi de har sagt ja til at samle ind, er det ikke sikkert, at de også gerne vil løse andre opgaver i foreningen eller være målgruppe for dens politiske budskaber. 

3. Tid er en afgørende faktor
Både når det kommer til, hvor meget I skal ligge i en indsamling, eller hvornår mulige indsamlere beslutter sig for at hjælpe til, så er tid den helt store spiller.

Processen med landsindsamling, starter allerede et år før indsamlingen. Nu om dage melder folk sig ikke til i god tid, for det kunne jo være, at der dukkede noget andet spændende op, de hellere vil deltage i.

Alt afhængig af, hvor mange mennesker I skal rekruttere til indsamlingen, har det selvfølgelig også en betydning for, hvornår I skal i gang.

Planlægningen skal derfor i gang i meget god tid. Men den skal indeholde fleksibilitet nok til, at den kan holde til, at alle melder sig i sidste øjeblik. Det betyder, at jeres logistik skal bygges op, så den ikke drukner ved stor, momentan efterspørgsel.

4. Face-to-face er guld
Selvom vi lever i en tid, hvor de digitale muligheder er i konstant udvikling, og det kan virke attraktivt at tænke i de baner, så er der intet, som slår det menneskelige møde ansigt til ansigt.

At der står et levende menneske og banker på din dør eller henvender sig til dig på gaden er absolut den mest effektive måde at få et bidrag på.

I kan som organisation have utrolig mange eksponeringer på eksempelvis Facebook eller hjemmeside, uden at det giver nær det samme resultat.

Hvis Fru. Jensen hjemme ved hoveddøren bliver spurgt, om hun gerne vil en sag, så vil hun i størstedelen af tilfældene give nogle penge. 

Hvis I eksponerer nogen på Facebook, så vil de i størstedelen af tilfældene ikke give penge.

Derfor er indsamlingsformen med fysisk tilstedeværelse en effektiv måde; men samtidig også en rigtig krævende og ressourcefyldt at etablere.

5. Hav is i maven
At få en landsindsamling på benene sker ikke hen over en nat. Det tager rigtig lang tid. Man skal have is i maven og være i stand til at holde sporet i en årrække, før man finder ud af om det er en god idé

Visse bestyrelser har ikke blik nok for det langsigtede og er for utålmodige med at se resultater. Øvelsen med større indsamlinger er en øvelse i at skaffe frivillige. Det er ikke en øvelse i at skaffe penge.

Den frivillige indsamler kan godt skaffe penge, når de står ved døren, men kan du ikke skaffe frivillige, kan du ikke løse opgaven.

Forrige artikel Sådan får du din sociale innovation til at spire Sådan får du din sociale innovation til at spire Næste artikel Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.