5 råd til den gode landsindsamling

LANDSINDSAMLING: De store organisationers landsindsamlinger er godt i gang, men hvad skal man egentlig have styr, hvis man vil stable en indsamling på benene? Stig Fog, en af Danmarks førende indsamlingseksperter, giver her tips til, hvad I skal holde øje med.

En landsindsamling handler ikke bare om at samle penge ind. Det er en indgribende beslutning, som tager tid, kræver grundig organisering og en masse frivillige kræfter.

Med sine mere end 20 års erfaring med fundraising, kommunikation og ledelse i frivillige organisationer, har Stig Fog stærk indsigt i, hvor man plukker de lavthængende frugter, hvis man vil lægge arm med landsindsamlingerne.

Han giver her fem råd til den gode landsindsamling for nye organisationer.

1.  Få styr på papirarbejdet
Det kan måske virke banalt, men er landsindsamling helt nyt for jer, så er papirarbejdet det allerførste I skal have styr på.  

Før I kaster jer ud i noget, så skal I have ansøgt om en tilladelse. Den finder I hos indsamlingsnævnet. Her skal I præsentere dem for papirer, der skal sandsynliggøre, at I rent faktisk kan finde ud af at løfte indsamlingsopgaven. Først når Indsamlingsnævnet har godkendt jeres ansøgning, kan I få lov til at samle ind. Alt fra ansøgningsfrister, gebyrer og regnskabkrav findes på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

2. Skab et lokalt netværk
Har I et frivilligt bagland i forvejen, som er spredt ud over landet eller de områder, I gerne vil samle ind i, så er det indlysende, at I skal starte med dem.

Men det er slet ikke sikkert, at alle organisationer har det bagland, der er villige til eller kan løse opgaver som indsamlere. Her kan det være en god idé at arbejde med en parallel struktur, som I kan rekruttere blandt. Det er ikke sikkert, at de mennesker, en organisation i forvejen har i tale, hverken er interesserede i eller i stand til at løfte en opgave som en hus- og gadeindsamling.

Derfor er det måske bedre at se på, om det kunne være andre, der kunne løfte opgaven. Desværre er det oftest de personer, som i forvejen er aktive, der vil melde sig som indsamlere. Det betyder samtidig, at der er rigtig meget konkurrence om de rigtige mennesker.

Humlen er, at I skal forsøge at skabe et lokalt netværk og lokal forankring. Hvis det skal kunne lykkes for jer, så skal I have styr på, hvem der koordinerer det, hvordan I henvender jer til folk, samt hvad det er for et tilbud, I giver til indsamlerne. Og husk at få styr på, hvem i organisationen, der “ejer” kontakten til de frivillige. Fordi de har sagt ja til at samle ind, er det ikke sikkert, at de også gerne vil løse andre opgaver i foreningen eller være målgruppe for dens politiske budskaber. 

3. Tid er en afgørende faktor
Både når det kommer til, hvor meget I skal ligge i en indsamling, eller hvornår mulige indsamlere beslutter sig for at hjælpe til, så er tid den helt store spiller.

Processen med landsindsamling, starter allerede et år før indsamlingen. Nu om dage melder folk sig ikke til i god tid, for det kunne jo være, at der dukkede noget andet spændende op, de hellere vil deltage i.

Alt afhængig af, hvor mange mennesker I skal rekruttere til indsamlingen, har det selvfølgelig også en betydning for, hvornår I skal i gang.

Planlægningen skal derfor i gang i meget god tid. Men den skal indeholde fleksibilitet nok til, at den kan holde til, at alle melder sig i sidste øjeblik. Det betyder, at jeres logistik skal bygges op, så den ikke drukner ved stor, momentan efterspørgsel.

4. Face-to-face er guld
Selvom vi lever i en tid, hvor de digitale muligheder er i konstant udvikling, og det kan virke attraktivt at tænke i de baner, så er der intet, som slår det menneskelige møde ansigt til ansigt.

At der står et levende menneske og banker på din dør eller henvender sig til dig på gaden er absolut den mest effektive måde at få et bidrag på.

I kan som organisation have utrolig mange eksponeringer på eksempelvis Facebook eller hjemmeside, uden at det giver nær det samme resultat.

Hvis Fru. Jensen hjemme ved hoveddøren bliver spurgt, om hun gerne vil en sag, så vil hun i størstedelen af tilfældene give nogle penge. 

Hvis I eksponerer nogen på Facebook, så vil de i størstedelen af tilfældene ikke give penge.

Derfor er indsamlingsformen med fysisk tilstedeværelse en effektiv måde; men samtidig også en rigtig krævende og ressourcefyldt at etablere.

5. Hav is i maven
At få en landsindsamling på benene sker ikke hen over en nat. Det tager rigtig lang tid. Man skal have is i maven og være i stand til at holde sporet i en årrække, før man finder ud af om det er en god idé

Visse bestyrelser har ikke blik nok for det langsigtede og er for utålmodige med at se resultater. Øvelsen med større indsamlinger er en øvelse i at skaffe frivillige. Det er ikke en øvelse i at skaffe penge.

Den frivillige indsamler kan godt skaffe penge, når de står ved døren, men kan du ikke skaffe frivillige, kan du ikke løse opgaven.

Forrige artikel Sådan får du din sociale innovation til at spire Sådan får du din sociale innovation til at spire Næste artikel Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.