6 vigtige overvejelser i det strategiske arbejde med frivillige

FRA BUNDEN: Hvorfor har vi frivillige? Hvad ved vi om vores frivillige? Og hvilken forskel gør vores frivilliges arbejde? Her er de gode spørgsmål, I bør stille jer selv, hvis jeres organisation eller forening vil arbejde strategisk med frivillige.

Hvilke redskaber skal der til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed? Det har Marie Baad Holdt, som er projektleder på det TrygFonden-støttede projekt, FrivilligLaboratoriet under Diakonissestiftelsen i samarbejde med Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske. Resultatet af deres arbejde er en værktøjskasse, der med en test hjælper ledelsen med at afklare, hvor organisationens frivillighedsfokus ligger i dag, og hvordan frivilligheden fremover bliver en del af organisationens dna.

 

Værktøjskassen indeholder bl.a. 6 vigtige overvejelser, som organisationer, der arbejder med frivillige bør gøre sig:

 

1.Hvorfor har vi frivillige?
Det spørgsmål kender de organisationer, der er dygtige til frivillighed, svaret på. For har I først svaret på, hvorfor I involverer frivillige, er frivilligheden tænkt ind som et virkemiddel til at nå det mål, organisationen er sat i verden for at nå.

Det kan for eksempel være en organisation, der beskæftiger sig med arbejdsløse unge, og hvor netop de frivillige kræfter giver de unge en vished om, at nogen vælger dem til, hvilket kan være med til at styrke de unges selvværd.

 

2. Hvordan spiller vores frivilligindsats sammen med vores overordnede strategiske mål?
Som leder af en frivilliginvolverende organisation skal I anerkende den faglighed, det er at samarbejde med frivillige og forstå de mekanismer, der skal til for at motivere og lede frivillige kræfter. Det gør I blandt andet ved at sikre, at frivilligheden er integreret i organisationens overordnede strategi, og at den er et fast punkt på dagsordenen. Derudover er det relevant løbende at diskutere spørgsmål om, hvordan frivilligheden er med til at nå målet, hvordan de frivilliges aktiviteter kan udvikle sig, og om der er behov for andre frivillige end dem, I har i dag.

 

3. Hvem er vores frivillige, og hvorfor har de valgt at arbejde for os?
Frivillighed er ofte omgærdet af for mange myter og gætterier og for lidt fakta. Derfor er det godt givet ud at lave en mindre spørgeundersøgelse, der for eksempel afdækker, hvem de frivillige er, hvorfor de vælger jeres organisation, og hvordan de ser på deres egen rolle.

Med den viden bliver det blandt andet nemmere at tiltrække nye frivillige, fordi I ved, hvilken forskel de frivillige gør. Fakta om de frivilliges resultater kan også gøre det lettere at få midler fra puljer, fonde og virksomheder.

 

4. Får vi dét ud af vores frivilligindsats, som er formålet med den?
Lever vi op til det, vi lover? Får vi dét ud af indsatsen, som er formålet med den? Disse spørgsmål er typisk både krævende at afdække og til tider også penible at få svar på. Ikke desto mindre giver de en vigtig indsigt i, om jeres tilgang til frivillighed rent faktisk virker.

En overkommelig måde at gå til opgaven på er ved at undersøge, hvordan brugerne, de frivillige og de fagprofessionelle oplever forskellen ved det frivillige arbejde. Både individuelle interview, fokusgrupper og spørgeskemaer kan være fornuftige redskaber her.

 

5. Hvilke typer frivillige vil vi gerne tiltrække?
Det er en god idé at gøre sig grundige overvejelser om, hvilken type frivillige, der vil være bedst til at løse lige netop jeres opgave. Jo mere tydeligt et billede I har af, hvilke frivillige I har behov for, jo lettere bliver det at rekruttere dem. De fem centrale spørgsmål I skal afklare, inden I hiver frivillige ressourcer ind i organisationen, er: Kræver opgaven en loyal frivillig? I hvilket omfang er der mulighed for indflydelse på opgaven? Hvor skal opgaven forankres? Er opgaven fleksibel? Og hvor mange frivillige har I egentlig brug for?

 

6. Hvordan går det egentlig med vores frivilligindsats?
Mange organisationer læner sig tilbage stolen, når først samarbejdet med de frivillige kører på skinner. Men glem ikke, at samfundet, frivilligheden og målgruppen hele tiden ændrer sig. Derfor er det en god tommelfingerregel at tage pulsen på frivilligheden med en årlig evaluering. På den måde samler I data, der blandt andet gør, at I kan sammenligne udviklingen i organisationens frivilligindsats år for år.

 

FrivilligLaboratoriets værktøjskasse rummer også tre pejlingsredskaber, der kan bruges til at måle frivilliggruppers effektivitet, rentabilitet og trivsel, samt fem specifikke metoder til et bedre samarbejde med frivillige. Alle ledelsesværktøjerne er frit tilgængelige på Diakonissestiftelsens hjemmeside her: http://diakonissestiftelsen.dk/bliv-frivillig/om-frivilliglaboratoriet

 

Næste artikel Sådan leder du frivillige med succes Sådan leder du frivillige med succes
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.