8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

GODE RÅD: Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Uanset om I behandler fortrolige og følsomme personoplysninger, bør I sikre jeres mailkonti, servere og netværk med stærke adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Tal fra Digitaliseringsstyrelses seneste rapport om danskernes datasikkerhed viser, at 37 procent af danskerne anvender samme adgangskode til flere systemer. Vores adgangskoder er desuden for korte, hvilket øger risikoen for misbrug. Rapporten 'Danskernes informationssikkerhed' fra december 2018 viser, at 54 procent af dem, der bruger samme password til flere systemer, også gør det til systemer, som behandler følsomme data.

Behandler I fortrolige og følsomme personoplysninger, er der mange gode grunde til at sikre jeres adgangskoder bedre, så uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til oplysningerne. Her giver Rådet for Digital Sikkerhed gode råd til, hvordan man laver sikrere adgangskoder.

Råd 1: Brug lange adgangskoder
Lange kodeord yder bedre beskyttelse end kortere koder. Derfor bør du vælge en lang adgangskode. Der er ingen minimumslængde for adgangskoder, men der findes flere teknikker og programmer til at bryde adgangskoder, og derfor bør du generelt benytte adgangskoder, der er minimum 10 til 14 tegn. Jo længere adgangskoden er, jo længere tid vil det tage at bryde den.

Råd 2: Brug tal og symboler
Sørg for, at din adgangskode inkluder tal, symboler, specialtegn, store og små bogstaver. Det gør koden langt sværere at gætte.

Råd 3: Hold dig fra ord fra ordbogen
Enhver hacker vil starte med at gætte på ord for ordbogen, og med de rette værktøjer kan man gætte på flere hundrede tusinder ord i sekundet. Hold dig derfor væk fra oplagte ”ordbogsord”.

Råd 4: Lær at huske
Det er vigtigt, at du aldrig skriver dine adgangskoder ned. Lær at bruge sætninger, som hjælper dig med at huske dit password. For eksempel kan ”Jeg elsker at spille fodbold” blive til koden ”JElskr@Spi11eF()db0Ld!.

Råd 5: Genbrug aldrig adgangskoder
Det er den adgangskode-synd, de fleste danskere er skyldige i. Genbrug aldrig dine adgangskoder. Når du skal vælge ny adgangskode, skal du sørge for, at den er væsentligt forskellig fra den sidste adgangskode, du valgte. Alt for mange bruger samme adgangskode til alle deres konti og skifter dem sjældent eller aldrig. Har man gættet én kode, har man derfor gættet dem alle.

Husk desuden, at det ikke er nok blot at udskifte et enkelt tal eller tegn fra din sidste adgangskode. Det er nemt at gætte.

Råd 6: Brug totrinsbekræftelse
Mange tjenester og platforme giver i dag muligheden for at benytte to-faktor-sikkerhed eller totrinsbekræftelse, når du logger ind. Benyt det. To faktorer gør det yderst vanskeligt at bryde ind i dine onlinekonti, fordi det er sjældent, at en hacker har kontrol over begge faktorer – for eksempel den hjemmeside, du vil logge ind på, og en sms med en engangskode, der sendes til din mobiltelefon.

Råd 7: Brug en password-generator
Mangler du fantasi, kan en såkaldt password-generator hjælpe dig. Der findes adskillige online password-generatorer for eksempel random.org. Find derefter på en sætning, der hjælper dig med at huske koden.

Råd 8: Brug en password-manager
En password-manager er et program, der kan holde styr på dine adgangskoder for dig, og som ovenikøbet skifter dem ud med jævne mellemrum. På den måde kan du oprette komplekse, unikke kodeord, uden at du behøver at huske dem alle.
Nogle bryder sig ikke om password-managere, da der er den risiko, at uvedkommende gætter hovedkoden til din password-manager og på den måde skaffer sig adgang til alle dine adgangskoder.

Rådet for Digital Sikkerhed har dog fuld forståelse for, at det er yderst vanskeligt for de fleste at huske mange forskellige komplekse adgangskoder. Deres vurdering er derfor, at det er langt mere sikkert at benytte en god password-manager end at bruge svage, gentagende adgangskoder på nettet, som alt for mange gør.

Password-manageren skal selvfølgelig altid have et stærkt password og flere af dem understøtter flere sikkerhedsfaktorer som fingeraftryk, sms-koder m.m. Rådet for Digital Sikkerhed foreslår for eksempel password-managerne LastPass eller Dashlane.


 ---
Er du nybegynder ud i kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål.

Hvis din forening ikke er kommet i gang med at implementere de nye krav om kryptering af e-mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, vejleder RådgivningsDanmark jer her til, hvordan I kan komme i gang. Og her kan du blive klogere på, hvilke krypteringsløsninger der passer til jeres forening.

 

Forrige artikel Gode råd til planlægning af engagerende workshops Gode råd til planlægning af engagerende workshops Næste artikel Kryptering for nybegyndere Kryptering for nybegyndere
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.