8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

GODE RÅD: Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Uanset om I behandler fortrolige og følsomme personoplysninger, bør I sikre jeres mailkonti, servere og netværk med stærke adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Tal fra Digitaliseringsstyrelses seneste rapport om danskernes datasikkerhed viser, at 37 procent af danskerne anvender samme adgangskode til flere systemer. Vores adgangskoder er desuden for korte, hvilket øger risikoen for misbrug. Rapporten 'Danskernes informationssikkerhed' fra december 2018 viser, at 54 procent af dem, der bruger samme password til flere systemer, også gør det til systemer, som behandler følsomme data.

Behandler I fortrolige og følsomme personoplysninger, er der mange gode grunde til at sikre jeres adgangskoder bedre, så uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til oplysningerne. Her giver Rådet for Digital Sikkerhed gode råd til, hvordan man laver sikrere adgangskoder.

Råd 1: Brug lange adgangskoder
Lange kodeord yder bedre beskyttelse end kortere koder. Derfor bør du vælge en lang adgangskode. Der er ingen minimumslængde for adgangskoder, men der findes flere teknikker og programmer til at bryde adgangskoder, og derfor bør du generelt benytte adgangskoder, der er minimum 10 til 14 tegn. Jo længere adgangskoden er, jo længere tid vil det tage at bryde den.

Råd 2: Brug tal og symboler
Sørg for, at din adgangskode inkluder tal, symboler, specialtegn, store og små bogstaver. Det gør koden langt sværere at gætte.

Råd 3: Hold dig fra ord fra ordbogen
Enhver hacker vil starte med at gætte på ord for ordbogen, og med de rette værktøjer kan man gætte på flere hundrede tusinder ord i sekundet. Hold dig derfor væk fra oplagte ”ordbogsord”.

Råd 4: Lær at huske
Det er vigtigt, at du aldrig skriver dine adgangskoder ned. Lær at bruge sætninger, som hjælper dig med at huske dit password. For eksempel kan ”Jeg elsker at spille fodbold” blive til koden ”JElskr@Spi11eF()db0Ld!.

Råd 5: Genbrug aldrig adgangskoder
Det er den adgangskode-synd, de fleste danskere er skyldige i. Genbrug aldrig dine adgangskoder. Når du skal vælge ny adgangskode, skal du sørge for, at den er væsentligt forskellig fra den sidste adgangskode, du valgte. Alt for mange bruger samme adgangskode til alle deres konti og skifter dem sjældent eller aldrig. Har man gættet én kode, har man derfor gættet dem alle.

Husk desuden, at det ikke er nok blot at udskifte et enkelt tal eller tegn fra din sidste adgangskode. Det er nemt at gætte.

Råd 6: Brug totrinsbekræftelse
Mange tjenester og platforme giver i dag muligheden for at benytte to-faktor-sikkerhed eller totrinsbekræftelse, når du logger ind. Benyt det. To faktorer gør det yderst vanskeligt at bryde ind i dine onlinekonti, fordi det er sjældent, at en hacker har kontrol over begge faktorer – for eksempel den hjemmeside, du vil logge ind på, og en sms med en engangskode, der sendes til din mobiltelefon.

Råd 7: Brug en password-generator
Mangler du fantasi, kan en såkaldt password-generator hjælpe dig. Der findes adskillige online password-generatorer for eksempel random.org. Find derefter på en sætning, der hjælper dig med at huske koden.

Råd 8: Brug en password-manager
En password-manager er et program, der kan holde styr på dine adgangskoder for dig, og som ovenikøbet skifter dem ud med jævne mellemrum. På den måde kan du oprette komplekse, unikke kodeord, uden at du behøver at huske dem alle.
Nogle bryder sig ikke om password-managere, da der er den risiko, at uvedkommende gætter hovedkoden til din password-manager og på den måde skaffer sig adgang til alle dine adgangskoder.

Rådet for Digital Sikkerhed har dog fuld forståelse for, at det er yderst vanskeligt for de fleste at huske mange forskellige komplekse adgangskoder. Deres vurdering er derfor, at det er langt mere sikkert at benytte en god password-manager end at bruge svage, gentagende adgangskoder på nettet, som alt for mange gør.

Password-manageren skal selvfølgelig altid have et stærkt password og flere af dem understøtter flere sikkerhedsfaktorer som fingeraftryk, sms-koder m.m. Rådet for Digital Sikkerhed foreslår for eksempel password-managerne LastPass eller Dashlane.


 ---
Er du nybegynder ud i kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål.

Hvis din forening ikke er kommet i gang med at implementere de nye krav om kryptering af e-mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, vejleder RådgivningsDanmark jer her til, hvordan I kan komme i gang. Og her kan du blive klogere på, hvilke krypteringsløsninger der passer til jeres forening.

 

Forrige artikel Gode råd til planlægning af engagerende workshops Gode råd til planlægning af engagerende workshops Næste artikel Kryptering for nybegyndere Kryptering for nybegyndere
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.