8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

GODE RÅD: Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Uanset om I behandler fortrolige og følsomme personoplysninger, bør I sikre jeres mailkonti, servere og netværk med stærke adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Tal fra Digitaliseringsstyrelses seneste rapport om danskernes datasikkerhed viser, at 37 procent af danskerne anvender samme adgangskode til flere systemer. Vores adgangskoder er desuden for korte, hvilket øger risikoen for misbrug. Rapporten 'Danskernes informationssikkerhed' fra december 2018 viser, at 54 procent af dem, der bruger samme password til flere systemer, også gør det til systemer, som behandler følsomme data.

Behandler I fortrolige og følsomme personoplysninger, er der mange gode grunde til at sikre jeres adgangskoder bedre, så uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til oplysningerne. Her giver Rådet for Digital Sikkerhed gode råd til, hvordan man laver sikrere adgangskoder.

Råd 1: Brug lange adgangskoder
Lange kodeord yder bedre beskyttelse end kortere koder. Derfor bør du vælge en lang adgangskode. Der er ingen minimumslængde for adgangskoder, men der findes flere teknikker og programmer til at bryde adgangskoder, og derfor bør du generelt benytte adgangskoder, der er minimum 10 til 14 tegn. Jo længere adgangskoden er, jo længere tid vil det tage at bryde den.

Råd 2: Brug tal og symboler
Sørg for, at din adgangskode inkluder tal, symboler, specialtegn, store og små bogstaver. Det gør koden langt sværere at gætte.

Råd 3: Hold dig fra ord fra ordbogen
Enhver hacker vil starte med at gætte på ord for ordbogen, og med de rette værktøjer kan man gætte på flere hundrede tusinder ord i sekundet. Hold dig derfor væk fra oplagte ”ordbogsord”.

Råd 4: Lær at huske
Det er vigtigt, at du aldrig skriver dine adgangskoder ned. Lær at bruge sætninger, som hjælper dig med at huske dit password. For eksempel kan ”Jeg elsker at spille fodbold” blive til koden ”JElskr@Spi11eF()db0Ld!.

Råd 5: Genbrug aldrig adgangskoder
Det er den adgangskode-synd, de fleste danskere er skyldige i. Genbrug aldrig dine adgangskoder. Når du skal vælge ny adgangskode, skal du sørge for, at den er væsentligt forskellig fra den sidste adgangskode, du valgte. Alt for mange bruger samme adgangskode til alle deres konti og skifter dem sjældent eller aldrig. Har man gættet én kode, har man derfor gættet dem alle.

Husk desuden, at det ikke er nok blot at udskifte et enkelt tal eller tegn fra din sidste adgangskode. Det er nemt at gætte.

Råd 6: Brug totrinsbekræftelse
Mange tjenester og platforme giver i dag muligheden for at benytte to-faktor-sikkerhed eller totrinsbekræftelse, når du logger ind. Benyt det. To faktorer gør det yderst vanskeligt at bryde ind i dine onlinekonti, fordi det er sjældent, at en hacker har kontrol over begge faktorer – for eksempel den hjemmeside, du vil logge ind på, og en sms med en engangskode, der sendes til din mobiltelefon.

Råd 7: Brug en password-generator
Mangler du fantasi, kan en såkaldt password-generator hjælpe dig. Der findes adskillige online password-generatorer for eksempel random.org. Find derefter på en sætning, der hjælper dig med at huske koden.

Råd 8: Brug en password-manager
En password-manager er et program, der kan holde styr på dine adgangskoder for dig, og som ovenikøbet skifter dem ud med jævne mellemrum. På den måde kan du oprette komplekse, unikke kodeord, uden at du behøver at huske dem alle.
Nogle bryder sig ikke om password-managere, da der er den risiko, at uvedkommende gætter hovedkoden til din password-manager og på den måde skaffer sig adgang til alle dine adgangskoder.

Rådet for Digital Sikkerhed har dog fuld forståelse for, at det er yderst vanskeligt for de fleste at huske mange forskellige komplekse adgangskoder. Deres vurdering er derfor, at det er langt mere sikkert at benytte en god password-manager end at bruge svage, gentagende adgangskoder på nettet, som alt for mange gør.

Password-manageren skal selvfølgelig altid have et stærkt password og flere af dem understøtter flere sikkerhedsfaktorer som fingeraftryk, sms-koder m.m. Rådet for Digital Sikkerhed foreslår for eksempel password-managerne LastPass eller Dashlane.


 ---
Er du nybegynder ud i kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål.

Hvis din forening ikke er kommet i gang med at implementere de nye krav om kryptering af e-mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, vejleder RådgivningsDanmark jer her til, hvordan I kan komme i gang. Og her kan du blive klogere på, hvilke krypteringsløsninger der passer til jeres forening.

 

Forrige artikel Gode råd til planlægning af engagerende workshops Gode råd til planlægning af engagerende workshops Næste artikel Kryptering for nybegyndere Kryptering for nybegyndere
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.