Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook

BEST PRACTICE: Facebook skal hverken være opslagstavle eller hvervningssted, men et levende debatforum. Sådan lyder opskriften, der har givet Afrika Kontakt 12 gange så mange følgere på Facebook, som de har medlemmer.

En tidlig morgen for et par uger siden delte frivillige fra Verdens Bedste Nyheder aviser ud i Københavns gader. Nyhederne i avisen var opløftende – der sker fremgang på globalt plan, som kommer verdens fattigste til gode. Uddelerne bar muleposer, hvor Verdens Bedste Nyheders logo var trykt side om side med Bestsellers logo. Hos organisationen Afrika Kontakt gav det nye partnerskab anledning til følgende Facebook-opdatering:

"Det gode budskab om, at det går godt i det Globale Syd, spredes. I år med et særligt samarbejde med tøjgiganten Bestseller. Vi ved godt, det er en god nyhed for Verdens Bedste Nyheder, at Bestseller støtter dem. Men hvordan er situationen for de syersker, der arbejder for Bestseller i Asien?"

En Afrika Kontakt classic
Den Facebook-opdatering er, hvad Kim Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos paraplyorganisation Civilsamfund i Udvikling (CISU), kalder for en "Afrika Kontakt classic". Da CISU senere samme dag, delte Verdens Bedste Nyheders Facebook-opslag, holdt Afrika Kontakt sig ikke tilbage for også her at rejse en kritik af CISU, som Afrika Kontakt er medlem af.

Ifølge Kim Jensen, der rådgiver små og mellemstore udviklingsorganisationer i kommunikation og brugen af sociale medier, er Afrika Kontakt i udviklingsmiljøet kendt for at være "klassens frække dreng", som ikke er bange for at skabe debat og røre i egen andedam. Deres styrke på Facebook er, ifølge Kim Jensen, at de tør at være 100 procent sig selv på den sociale medieplatform.

"Når man møder Afrika Kontakt på Facebook, er de præcis det, de også er i "virkeligheden". De er ikke mere polerede eller glatte i deres budskaber. Men på den anden side er de ikke provokerende blot for at være provokerende, der er altid et større budskab, som er i overensstemmelse med deres værdigrundlag," forklarer Kim Jensen. Han fremhæver Afrika Kontakt som en udviklingsorganisation, der gør det godt på Facebook på trods af begrænsede ressourcer til kommunikationsindsatser.

"Det er svært at mestre at være autentiske og have kant og samtidig være lødige. Det er Afrika Kontakt gode til," forklarer Kim Jensen.

Facebook er synkroniseret med værdigrundlaget
Afrika Kontakt har 1.000 registrerede medlemmer i deres database. På Facebook har organisationen derimod over 12.500 følgere. Sekretariatsleder Morten Nielsen forklarer, at organisationen har aktivt og helhjertet valgt Facebook til, fordi de anser Facebook for at være en formidlingsplatform, som kan understøtte organisationens visioner.

"Vi har fra starten været meget bevidste om, at vores Facebook-indsats skulle være synkroniseret med vores værdigrundlag og visioner," siger Morten Nielsen, der fortæller, at organisationen ikke har en Facebook-håndbog, der guider Facebook-redaktionen til, hvordan man laver et godt opslag, der giver mange likes.

"Til gengæld har vi en klar strategi for, hvordan vi gør vores Facebook-univers til et debatforum. Vores Facebook-side skal ikke være en opslagstavle, der blot informerer om vores aktiviteter og projekter eller gør reklame for os selv. Vi bruger Facebook til at skabe politisk debat, skubbe til status quo og udfordre udviklingsbranchens praksisser. Den tilgang har vi med, hver gang vi er aktive på Facebook," fortæller Morten Nielsen og forklarer, at Facebook ikke blot er en nice to-opgave for organisationen, men en fast arbejdsopgave, som prioriteres højt og udføres regelmæssigt.

Følger ikke den gængse Facebook-opskrift
Mange af Afrika Kontakts Facebook-opslag følger ikke, hvad nogle vil kalde for en god Facebook-opskrift – altså lette opslag med lidt tekst og medfølgende videoer. Det er sjældent, at Afrika Kontakt bruger videoer, til gengæld skriver de ofte langt.

"Vi er meget bevidste om, at vi ikke kan ramme alle, og det har vi det fint med. Vi kender vores målgruppe rigtigt godt. De vil ikke bare have korte budskaber og løsninger serveret i lette videoer, de vil gerne have indhold og debat – også på Facebook," fortæller sekretariatslederen, der forklarer, at organisationen selvfølgelig bestræber sig på at nå nye følgere og støtter, men "ikke ved at lefle for dem. Ligesom vi ikke stryger vores nuværende følgere med hårene. Vi har en ambition om hele tiden at udfordre vores følgere, politikerne og udviklingsbranchen med nye perspektiver og ved at være kontante."

Skaber debat i egne rækker
Når Afrika Kontakt en gang imellem bruger Facebook som en platform til at hverve nye medlemmer eller samle ind, benytter de også her lejligheden til at rejse debat omkring udviklingsbranchens metoder, forklarer Morten Nielsen. De to foregående års jule-Facebook-kampagner har således båret sloganet: "Vi giver ikke geder. Vi skaber politisk forandring."

"Når vi laver Facebook-kampagner, gentænker vi altid nøje, hvordan kampagnen føder ind i vores rettighedsarbejde, og hvordan den kan skabe debat omkring dansk udviklingspolitik og -praksisser. Vores 'Vi giver ikke geder'-kampagne er en klar kommentar til en udviklingstilgang, som vi synes er problematisk og trænger til at blive diskuteret," fortæller Morten Nielsen, der mener, at de debatskabende opslag er forklaringen på organisationens succes på Facebook.

"Da vi nåede 5.000 følgere for fem år siden, tænkte vi, at hvis vi nåede 10.000, så havde vi også nået vores loft. Men i dag er vi er op på 12.500. Og der kommer hele tiden flere til. Det, tror jeg, handler om, at følgerne synes, at vi har noget på hjertet, og vi insisterer på at debattere," forklarer Morten Nielsen.

Sekretariatsleder Morten Nielsen anbefaler, at man holder sig fra ironi og sarkasme på Facebook. Ironi kan skubbe mange følgere væk, og man risikerer at blive opfattet som en nævenyttig organisation. Derfor er det bedst at være kontant og klar i mælet.

Forrige artikel Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Næste artikel Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.