Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook

BEST PRACTICE: Facebook skal hverken være opslagstavle eller hvervningssted, men et levende debatforum. Sådan lyder opskriften, der har givet Afrika Kontakt 12 gange så mange følgere på Facebook, som de har medlemmer.

En tidlig morgen for et par uger siden delte frivillige fra Verdens Bedste Nyheder aviser ud i Københavns gader. Nyhederne i avisen var opløftende – der sker fremgang på globalt plan, som kommer verdens fattigste til gode. Uddelerne bar muleposer, hvor Verdens Bedste Nyheders logo var trykt side om side med Bestsellers logo. Hos organisationen Afrika Kontakt gav det nye partnerskab anledning til følgende Facebook-opdatering:

"Det gode budskab om, at det går godt i det Globale Syd, spredes. I år med et særligt samarbejde med tøjgiganten Bestseller. Vi ved godt, det er en god nyhed for Verdens Bedste Nyheder, at Bestseller støtter dem. Men hvordan er situationen for de syersker, der arbejder for Bestseller i Asien?"

En Afrika Kontakt classic
Den Facebook-opdatering er, hvad Kim Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos paraplyorganisation Civilsamfund i Udvikling (CISU), kalder for en "Afrika Kontakt classic". Da CISU senere samme dag, delte Verdens Bedste Nyheders Facebook-opslag, holdt Afrika Kontakt sig ikke tilbage for også her at rejse en kritik af CISU, som Afrika Kontakt er medlem af.

Ifølge Kim Jensen, der rådgiver små og mellemstore udviklingsorganisationer i kommunikation og brugen af sociale medier, er Afrika Kontakt i udviklingsmiljøet kendt for at være "klassens frække dreng", som ikke er bange for at skabe debat og røre i egen andedam. Deres styrke på Facebook er, ifølge Kim Jensen, at de tør at være 100 procent sig selv på den sociale medieplatform.

"Når man møder Afrika Kontakt på Facebook, er de præcis det, de også er i "virkeligheden". De er ikke mere polerede eller glatte i deres budskaber. Men på den anden side er de ikke provokerende blot for at være provokerende, der er altid et større budskab, som er i overensstemmelse med deres værdigrundlag," forklarer Kim Jensen. Han fremhæver Afrika Kontakt som en udviklingsorganisation, der gør det godt på Facebook på trods af begrænsede ressourcer til kommunikationsindsatser.

"Det er svært at mestre at være autentiske og have kant og samtidig være lødige. Det er Afrika Kontakt gode til," forklarer Kim Jensen.

Facebook er synkroniseret med værdigrundlaget
Afrika Kontakt har 1.000 registrerede medlemmer i deres database. På Facebook har organisationen derimod over 12.500 følgere. Sekretariatsleder Morten Nielsen forklarer, at organisationen har aktivt og helhjertet valgt Facebook til, fordi de anser Facebook for at være en formidlingsplatform, som kan understøtte organisationens visioner.

"Vi har fra starten været meget bevidste om, at vores Facebook-indsats skulle være synkroniseret med vores værdigrundlag og visioner," siger Morten Nielsen, der fortæller, at organisationen ikke har en Facebook-håndbog, der guider Facebook-redaktionen til, hvordan man laver et godt opslag, der giver mange likes.

"Til gengæld har vi en klar strategi for, hvordan vi gør vores Facebook-univers til et debatforum. Vores Facebook-side skal ikke være en opslagstavle, der blot informerer om vores aktiviteter og projekter eller gør reklame for os selv. Vi bruger Facebook til at skabe politisk debat, skubbe til status quo og udfordre udviklingsbranchens praksisser. Den tilgang har vi med, hver gang vi er aktive på Facebook," fortæller Morten Nielsen og forklarer, at Facebook ikke blot er en nice to-opgave for organisationen, men en fast arbejdsopgave, som prioriteres højt og udføres regelmæssigt.

Følger ikke den gængse Facebook-opskrift
Mange af Afrika Kontakts Facebook-opslag følger ikke, hvad nogle vil kalde for en god Facebook-opskrift – altså lette opslag med lidt tekst og medfølgende videoer. Det er sjældent, at Afrika Kontakt bruger videoer, til gengæld skriver de ofte langt.

"Vi er meget bevidste om, at vi ikke kan ramme alle, og det har vi det fint med. Vi kender vores målgruppe rigtigt godt. De vil ikke bare have korte budskaber og løsninger serveret i lette videoer, de vil gerne have indhold og debat – også på Facebook," fortæller sekretariatslederen, der forklarer, at organisationen selvfølgelig bestræber sig på at nå nye følgere og støtter, men "ikke ved at lefle for dem. Ligesom vi ikke stryger vores nuværende følgere med hårene. Vi har en ambition om hele tiden at udfordre vores følgere, politikerne og udviklingsbranchen med nye perspektiver og ved at være kontante."

Skaber debat i egne rækker
Når Afrika Kontakt en gang imellem bruger Facebook som en platform til at hverve nye medlemmer eller samle ind, benytter de også her lejligheden til at rejse debat omkring udviklingsbranchens metoder, forklarer Morten Nielsen. De to foregående års jule-Facebook-kampagner har således båret sloganet: "Vi giver ikke geder. Vi skaber politisk forandring."

"Når vi laver Facebook-kampagner, gentænker vi altid nøje, hvordan kampagnen føder ind i vores rettighedsarbejde, og hvordan den kan skabe debat omkring dansk udviklingspolitik og -praksisser. Vores 'Vi giver ikke geder'-kampagne er en klar kommentar til en udviklingstilgang, som vi synes er problematisk og trænger til at blive diskuteret," fortæller Morten Nielsen, der mener, at de debatskabende opslag er forklaringen på organisationens succes på Facebook.

"Da vi nåede 5.000 følgere for fem år siden, tænkte vi, at hvis vi nåede 10.000, så havde vi også nået vores loft. Men i dag er vi er op på 12.500. Og der kommer hele tiden flere til. Det, tror jeg, handler om, at følgerne synes, at vi har noget på hjertet, og vi insisterer på at debattere," forklarer Morten Nielsen.

Sekretariatsleder Morten Nielsen anbefaler, at man holder sig fra ironi og sarkasme på Facebook. Ironi kan skubbe mange følgere væk, og man risikerer at blive opfattet som en nævenyttig organisation. Derfor er det bedst at være kontant og klar i mælet.

Forrige artikel Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Næste artikel Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.