Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook

BEST PRACTICE: Facebook skal hverken være opslagstavle eller hvervningssted, men et levende debatforum. Sådan lyder opskriften, der har givet Afrika Kontakt 12 gange så mange følgere på Facebook, som de har medlemmer.

En tidlig morgen for et par uger siden delte frivillige fra Verdens Bedste Nyheder aviser ud i Københavns gader. Nyhederne i avisen var opløftende – der sker fremgang på globalt plan, som kommer verdens fattigste til gode. Uddelerne bar muleposer, hvor Verdens Bedste Nyheders logo var trykt side om side med Bestsellers logo. Hos organisationen Afrika Kontakt gav det nye partnerskab anledning til følgende Facebook-opdatering:

"Det gode budskab om, at det går godt i det Globale Syd, spredes. I år med et særligt samarbejde med tøjgiganten Bestseller. Vi ved godt, det er en god nyhed for Verdens Bedste Nyheder, at Bestseller støtter dem. Men hvordan er situationen for de syersker, der arbejder for Bestseller i Asien?"

En Afrika Kontakt classic
Den Facebook-opdatering er, hvad Kim Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos paraplyorganisation Civilsamfund i Udvikling (CISU), kalder for en "Afrika Kontakt classic". Da CISU senere samme dag, delte Verdens Bedste Nyheders Facebook-opslag, holdt Afrika Kontakt sig ikke tilbage for også her at rejse en kritik af CISU, som Afrika Kontakt er medlem af.

Ifølge Kim Jensen, der rådgiver små og mellemstore udviklingsorganisationer i kommunikation og brugen af sociale medier, er Afrika Kontakt i udviklingsmiljøet kendt for at være "klassens frække dreng", som ikke er bange for at skabe debat og røre i egen andedam. Deres styrke på Facebook er, ifølge Kim Jensen, at de tør at være 100 procent sig selv på den sociale medieplatform.

"Når man møder Afrika Kontakt på Facebook, er de præcis det, de også er i "virkeligheden". De er ikke mere polerede eller glatte i deres budskaber. Men på den anden side er de ikke provokerende blot for at være provokerende, der er altid et større budskab, som er i overensstemmelse med deres værdigrundlag," forklarer Kim Jensen. Han fremhæver Afrika Kontakt som en udviklingsorganisation, der gør det godt på Facebook på trods af begrænsede ressourcer til kommunikationsindsatser.

"Det er svært at mestre at være autentiske og have kant og samtidig være lødige. Det er Afrika Kontakt gode til," forklarer Kim Jensen.

Facebook er synkroniseret med værdigrundlaget
Afrika Kontakt har 1.000 registrerede medlemmer i deres database. På Facebook har organisationen derimod over 12.500 følgere. Sekretariatsleder Morten Nielsen forklarer, at organisationen har aktivt og helhjertet valgt Facebook til, fordi de anser Facebook for at være en formidlingsplatform, som kan understøtte organisationens visioner.

"Vi har fra starten været meget bevidste om, at vores Facebook-indsats skulle være synkroniseret med vores værdigrundlag og visioner," siger Morten Nielsen, der fortæller, at organisationen ikke har en Facebook-håndbog, der guider Facebook-redaktionen til, hvordan man laver et godt opslag, der giver mange likes.

"Til gengæld har vi en klar strategi for, hvordan vi gør vores Facebook-univers til et debatforum. Vores Facebook-side skal ikke være en opslagstavle, der blot informerer om vores aktiviteter og projekter eller gør reklame for os selv. Vi bruger Facebook til at skabe politisk debat, skubbe til status quo og udfordre udviklingsbranchens praksisser. Den tilgang har vi med, hver gang vi er aktive på Facebook," fortæller Morten Nielsen og forklarer, at Facebook ikke blot er en nice to-opgave for organisationen, men en fast arbejdsopgave, som prioriteres højt og udføres regelmæssigt.

Følger ikke den gængse Facebook-opskrift
Mange af Afrika Kontakts Facebook-opslag følger ikke, hvad nogle vil kalde for en god Facebook-opskrift – altså lette opslag med lidt tekst og medfølgende videoer. Det er sjældent, at Afrika Kontakt bruger videoer, til gengæld skriver de ofte langt.

"Vi er meget bevidste om, at vi ikke kan ramme alle, og det har vi det fint med. Vi kender vores målgruppe rigtigt godt. De vil ikke bare have korte budskaber og løsninger serveret i lette videoer, de vil gerne have indhold og debat – også på Facebook," fortæller sekretariatslederen, der forklarer, at organisationen selvfølgelig bestræber sig på at nå nye følgere og støtter, men "ikke ved at lefle for dem. Ligesom vi ikke stryger vores nuværende følgere med hårene. Vi har en ambition om hele tiden at udfordre vores følgere, politikerne og udviklingsbranchen med nye perspektiver og ved at være kontante."

Skaber debat i egne rækker
Når Afrika Kontakt en gang imellem bruger Facebook som en platform til at hverve nye medlemmer eller samle ind, benytter de også her lejligheden til at rejse debat omkring udviklingsbranchens metoder, forklarer Morten Nielsen. De to foregående års jule-Facebook-kampagner har således båret sloganet: "Vi giver ikke geder. Vi skaber politisk forandring."

"Når vi laver Facebook-kampagner, gentænker vi altid nøje, hvordan kampagnen føder ind i vores rettighedsarbejde, og hvordan den kan skabe debat omkring dansk udviklingspolitik og -praksisser. Vores 'Vi giver ikke geder'-kampagne er en klar kommentar til en udviklingstilgang, som vi synes er problematisk og trænger til at blive diskuteret," fortæller Morten Nielsen, der mener, at de debatskabende opslag er forklaringen på organisationens succes på Facebook.

"Da vi nåede 5.000 følgere for fem år siden, tænkte vi, at hvis vi nåede 10.000, så havde vi også nået vores loft. Men i dag er vi er op på 12.500. Og der kommer hele tiden flere til. Det, tror jeg, handler om, at følgerne synes, at vi har noget på hjertet, og vi insisterer på at debattere," forklarer Morten Nielsen.

Sekretariatsleder Morten Nielsen anbefaler, at man holder sig fra ironi og sarkasme på Facebook. Ironi kan skubbe mange følgere væk, og man risikerer at blive opfattet som en nævenyttig organisation. Derfor er det bedst at være kontant og klar i mælet.

Forrige artikel Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer Næste artikel Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune Sådan blev Maltfabrikken venner med sin kommune
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.