Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Civilsamfundets Videnscenter bringer her et uddrag af kapitel 8, “Forandringer i foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde” af Lars Skov Henriksen og Klaus Levinsen fra bogen "Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017", som er udgivet af Hans Reitzels Forlag.

Udviklingen i frivilligt arbejde
I det følgende ser vi nærmere på udviklingen i danskernes frivillige arbejde. Det er som nævnt et område, der gennem de senere år har været stor offentlig og politisk opmærksomhed omkring. Først belyser vi forandringerne over tid, hvorefter vi undersøger, om der er kommet større eller mindre lighed i det frivillige engagement på tværs af køn, uddannelse, indkomst og arbejde.

Indledningsvist må der imidlertid tages nogle forbehold med hensyn til målingen af frivillighed, fordi spørgsmålet om deltagelse er formuleret lidt forskelligt på tværs af undersøgelsesårene. I 1990, 1999 og 2008 blev respondenterne spurgt, om de havde deltaget i frivilligt arbejde med relation til en række forskellige foreningskategorier (se tabel 8.A i appendikset). I 2017 er respondenterne blot blevet spurgt, om de inden for de seneste seks måneder har udført frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde kan foregå på en række forskellige områder og udføres mere eller mindre kontinuerligt, men ofte sondres der mellem frivilligt arbejde, som udføres i tilknytning til foreninger, og frivilligt arbejde, som foregår uden for foreningslivet, f.eks. bestyrelsesarbejde i regi af offentlige børnehaver eller skoler (Henriksen, 2014). I Værdiundersøgelsens data fra 2017 er det desværre ikke muligt at foretage denne sondring, og det er heller ikke muligt at se, hvilket foreningsområde det frivillige arbejde eventuelt er knyttet til.

Som det fremgår af tabel 8.6, har der siden 1999 været en stor grad af stabilitet i andelen af danskere, som er involverede i frivilligt arbejde. I 1990 svarede 26 pct., at de var involverede i frivilligt arbejde, mens det i undersøgelsesårene 1999 og 2008 var 37 pct. og i 2017 35 pct. Hvis man indregner den demografiske udvikling i befolkningen, er dette ret bemærkelsesværdigt. I perioden fra 1999 til 2017 er befolkningen over 18 år vokset fra ca. 4,1 millioner til ca. 4,6 millioner. 37 pct. frivillige i 1999 svarer således til en frivilligstyrke på 1.517.000 personer, mens 35 pct. frivillige i 2017 svarer til en samlet frivilligstyrke på 1.645.000 personer, altså en estimeret nettotilvækst på 128.000 frivillige.

Der har været en tilvækst i andelen af frivillige i stort set alle fødselskohorter (dog med undtagelse af 1980-1988 kohorten), og det er bemærkelsesværdigt, at andelen af frivillige især er vokset hos de ældste aldersgrupper. Gruppen over 72 år har således firedoblet sit frivillige engagement siden 1990. Det svarer til tendensen i tidligere (Fridberg & Henriksen, 2014; Frederiksen & Qvist, 2015) og nye undersøgelser (Amilon m.fl., 2019) og må med stor sandsynlighed tolkes som et udtryk for, at de nuværende ældregrupper har både helbred, overskud, tid og motivation til frivillig indsats. Hvis man ser på den demografiske udvikling i ældrebefolkningen, bliver denne udvikling endnu mere bemærkelsesværdig. Befolkningen over 65 år er vokset fra 790.000 i 1999 til 1,1 millioner i 2017. Når andelen af ældre, der er frivillige, i samme periode samtidig er steget markant, så bliver resultatet, at mange flere ældre borgere i dag bidrager med en frivillig indsats. I 1999 var andelen af frivillige blandt personer ældre end 65 år på 26 pct., svarende til 205.400 personer, mens den i 2017 var 35 pct., svarende til 385.000 personer. I befolkningen over 65 år har der således været en estimeret vækst i antallet af frivillige på 179.600 i løbet af de seneste 18 år.

Også blandt de 18-26-årige er der i 2017 en relativt høj andel af frivillige (36 pct.), og når man sammenligner med tidligere kohorter af unge, er der i Værdiundersøgelsens data ikke noget, der tyder på, at det frivillige engagement svækkes. Det kan muligvis skyldes, at man i de senere år har forsøgt at øge opmærksomheden og incitamentet for frivilligt arbejde blandt unge, f.eks. med muligheden for at erhverve et diplom for frivilligt arbejde for unge på ungdomsuddannelser. Udviklingen kan også skyldes forsøg på at øge tilgængeligheden, f.eks. ved at introducere mere fleksible og tidsbegrænsede frivillige indsatser fra foreningernes side.

På samme måde, som det var tilfældet med foreningsmedlemskab, er det bemærkelsesværdigt, at aldersgrupperne mellem 27 og 53 år ikke længere har de højeste frivillighedsrater. Fra 2008 til 2017 er der faldende andele af frivillige i alle disse alderskategorier. Ud fra Værdiundersøgelsens data har vi ikke mulighed for nærmere at belyse, hvad der kan forklare denne ændring. En mulig forklaring kan være øget oplevelse af arbejds- og tidspres blandt personer i disse aldersgrupper. 

Sammenfattende kan det konstateres, at den overordnede stabilitet i det frivillige engagement dækker over nogle markante forskydninger mellem aldersgrupperne.

Tidligere frivillighedsforskning har vist, at mænd i højere grad end kvinder udfører frivilligt arbejde (Caputo, 1997; Mensch, 2006; Taniguchi, 2006; Helms & McKenzie, 2014; Fridberg, 2014). Kønsforskellene i frivilligt arbejde afhænger dog i høj grad af, hvilket område der er tale om. På sports- og idrætsområdet er der typisk flest mænd blandt de frivillige, mens det modsatte er tilfældet på social- og sundhedsområdet.

Vores analyser af den samlede frivillighed i Danmark viser, at kønsforskellen ikke længere gør sig gældende. Kvinderne har – som på en række andre områder af samfundslivet – indhentet mændene.

 ...

Du kan læse resten af kapitel 8, “Forandringer i foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde” og hele Den Danske Værdiundersøgelse 2017 i bogen "Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017", som Hans Reitzels Forlag udgiver 28. maj 2019.

Her kan du desuden finde nøgletal for forandringerne i foreningsmedlemskab og frivilligt arbejde fra Den Danske Værdiundersøgelse 2017, som viser, at de sociale skel er blevet mindre i foreningslivet.

Og her kan du læse Lars Skov Henriksens bud på de tre største forandringer, Foreningsdanmark står over for, og hvordan foreningerne kan ruste sig til fremtiden.

Forrige artikel Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe Næste artikel Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber? Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.