Borgere vil skaffe 1.000.000 kr. og redde Anholt fra at synke i havet

CROWDFUNDING: Havet æder Anholts kyst, og den livsvigtige havnevej er ved at forsvinde. Hverken kommune, stat eller fonde vil finansiere kystsikringen. Nu har borgerne taget sagen i egen hånd og vil crowdfunde den første million til projektet. Over 500.000 kroner er allerede tikket ind.  

Alle andre muligheder var udtømt. Borgerne på Anholt havde forsøgt at finde penge både hos kommunen, staten og fondene. Men alle sendte bolden videre. Alt imens gnavede havet sig ubønhørligt længere ind i Anholts kyst, og særligt øens livsnerve, vejen til havnen, var truet.

“Vi stødte hele tiden panden mod en mur,” fortæller Liselotte Arentz Sørensen, som til daglig bl.a. kører taxa på øen, når ikke hun arbejder frivilligt som formand for Anholt Borgerforening.

I julemåneden 2016 ramte stormen Urd kattegatøen med fuld styrke. De oppiskede vandmasser flåede hovedvejen i stykker, så den ikke længere var farbar. Men i stedet for at give op øjnede Anholts borgere en mulighed: Medieopmærksomheden kunne måske bruges til at rejse penge til sikringen af øens kyst blandt helt almindelige mennesker. Det blev begyndelsen på en crowdfundingkampagne, som indtil videre har indsamlet den første halve million kroner.

Øboerne havde forsøgt alt
Ifølge loven skal grundejere, der ejer et stykke land, hvor havet er ved at æde kysten, selv betale for at sikre kysten mod oversvømmelser. På Anholt ville kystsikringen beløbe sig til 16 millioner kroner. En umulig opgave for grundejerne at løfte.   

Først gik borgerne til kommunen for at søge hjælp.

“Hos kommunen kunne de godt se, at det var et problem, men de er ikke forpligtede til at stå for kystsikring, og når de i forvejen var tvunget til at spare på ældreområdet og skrue ned på børneområdet, var det jo ikke politisk muligt for dem at støtte vores kystsikringsprojekt,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Øboerne gik derfor videre til staten.

“Men selvom de syntes, det var en vigtig sag, var de bange for, at den ville danne præcedens, og at alle kommuner med sommerhuse, der risikerer at blive ædt op af havet, ville komme rendende, så de ville heller ikke hjælpe,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Heller ikke hos fondene kunne Anholts borgere få hjælp. Øboerne forsøgte både ad de gængse veje, via netværk, bagveje og korridorer, men lige meget hjalp det.  

“De gav os et blankt nej hele vejen rundt. De sagde, at det var en statslig opgave, og at staten bliver nødt til at tage hånd om, hvordan vi håndterer udfordringerne med klimaforandringer, vandsstandsstigninger og kystsikring i hele Danmark. Hvis fondene hjalp, var de bange for, at staten ville lægge den opgave over til dem,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Stormen Urd gav kampagnen vind i sejlene
Nu var gode råd dyre.

“Havnen er vores livsnerve, og hele havnen var i risiko for at blive oversvømmet,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

De sad til et bestyrelsesmøde i Anholt Borgerforening, da én pludselig sagde, at vedkommende havde hørt om noget, der hed crowdfunding.  

“Jeg er tilhænger af, at man skal prøve at gøre, hvad man kan selv. Jeg synes både, det sender et godt signal, og så var det en god måde også at skaffe noget medieopmærksomhed omkring de problemer, vi står med,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Borgerforeningen havde knap nok besluttet sig for at forsøge at stable en crowdfundingkampagne på benene, da stormen Urd ramte øen. Nu gjaldt det om at rykke hurtigt og udnytte den medieopmærksomhed, som stormens hærgen havde skabt.

“Vi skyndte os ud og tog billeder for at dokumentere ødelæggelserne fra stormen,” fortæller Liselotte Arentz Sørensen. Og så tog borgerforeningen kontakt til crowdfundingplatformen Booomerang.dk for at få gode råd til, hvordan de skulle lancere deres kampagne.

Strikkede kampagne sammen på rekordtid
Borgerforeningen var opsat på at få kampagnen i luften så hurtigt som muligt for at udnytte timingen. Men meget af forarbejdet var også allerede gjort. Anholt Borgerforening havde allerede i fællesskab med Anholt Grundejerforening, Norddjurs Kommune, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen fundet den bedst mulige tekniske løsning til placering af diger og sikring af kysten. De havde altså allerede udarbejdet et konkret projekt og et realistisk budget.

Nu skulle de blot have strikket en kampagne sammen. De gik i gang med at skrive en tekst til crowdfundingsiden på Boomerang.dk og med at finde ud af, hvordan de kunne sprede budskabet ud til så mange som muligt.

Booomerang.dk er en såkaldt reward-crowdfundingside, hvor dem, der opretter et projekt, tilbyder at give et eller andet tilbage som "reward” eller belønning, for at de såkaldte "backers" støtter projektet økonomisk.

"Det sværeste var at finde ud af, hvad vi skulle love folk til gengæld," siger Liselotte Arentz Sørensen.

De nåede frem til en model, hvor en mindre donation udløser en sms med tak, mellemstore donationer en flaske vin fra Brugsen, endnu større donationer en sightseeingtur på øen, og virksomhedsdonationer over 5000 kr. giver en bannerannonce på visitanholt.dk.

Det gik dog så stærkt, at Borgerforeningen ikke nåede at tænke over, at takkesms’er kræver, at man indsamler folks telefonnumre, så det har i praksis ikke kunnet lade sig gøre at sende sms’erne ud.

“Det var jo lidt dumt at skrive, at folk får en sms-besked, når vi ikke har deres telefonnummer, men heldigvis er ingen blevet sure. De er bare glade for at være en del af det her,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Svært at sætte et realistisk indsamlingsmål
Den næste store hurdle var at sætte et realistisk mål for indsamlingen. På reward-crowdfundingsider som Booomerang.dk, fungerer det sådan, at hvis man opnår sit indsamlingsmål eller mere, får man pengene. Men hvis ikke indsamlingsmålet nås, ryger pengene retur til dem, der har støttet projektet.

“Det gav lidt hovedbrud, for hvis vi satte beløbet for højt, risikerede vi ikke at nå derop og skulle betale det hele tilbage. Men hvis vi satte det for lavt, så det også noller ud. For os var det lige så meget et spørgsmål om opmærksomhed, som at vi skulle have pengene ind, og en million lyder af noget, så vi valgte at gå efter millionen,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Stifteren af crowdfundingsitet Booomerang.dk fortæller, at det ville have været fuldstændigt urealistisk for den her type projekt at gå efter en million kroner for blot et par år siden. Men ifølge ham har crowdfunding især i løbet af det seneste år fået så meget medvind, at en million kroner i dag er realistisk at nå for den her type projekter.

De første 500.000 kr. i kassen
Kampagnen kom godt fra start og fik hurtigt megen medieopmærksomhed.

“Vi tog selv kontakt til et par medier, men derfra spredte det sig som ringe i vandet, og folk begyndte selv at tage kontakt. Pludselig blev jeg kontaktet af svenske journalister,“ siger Liselotte Arentz Sørensen, som samtidig arbejdede benhårdt på hele tiden at skabe opmærksomhed om sagen på de sociale medier ved hjælp af fotos og små konkrete succeshistorier om folk, der donerede eller hjalp kampagnen.

“Vi gjorde os meget umage med at være sobre i måden, vi kommunikerer på. Vi fortæller ingen fantasthistorier, og det er meget vigtigt for os at lade være med at hænge nogen ud, men tydeligt få sagt, at vi godt kan forstå, at både staten og kommunen er tilbageholdende,” siger Liselotte Arentz Sørensen:

“Vores hovedbudskab er, at det her er den billigst mulige løsning, og at vi ikke kan finde pengene på nogen anden måde, selvom vi har prøvet alle muligheder, så derfor er vi nu nødt til at bede folk om hjælp.”   

Kampagnen startede i januar, og allerede efter et par måneder nåede øboerne halvvejs til millionen og rundede 500.000 indsamlede kroner.

Ifølge Dansk Crowdfundingforeningen forløber en crowdfundingkampagne typisk sådan, at der kommer mange nye backers ved kampagnens lancering, hvorefter der ofte er et langt sejt mellemtræk, hvor det kan være svært at holde gryden i kog, og så kommer der typisk en slutspurt mod kampagnens afslutning, hvor pengene igen ruller ind.

Der er fortsat mere end 200 dage tilbage af kampagnen, og Liselotte Arentz Sørensen er derfor meget optimistisk i forhold til at nå målet. Ikke mindst fordi turistsæsonen begynder om lidt, og så er borgerforeningen klar til at sætte ind med slutspurten.

Hårdt arbejde
Lige nu gør det dog ikke formanden noget, at kampagnen står lidt stille i en kortere periode, så hun kan samle kræfter til slutspurten. Det har nemlig været hårdt arbejde konstant at skabe opmærksomhed om projektet. Liselotte Arentz Sørensen anslår, at hun mindst har brugt 20 frivillige timer om ugen på kampagnen siden lanceringen. Hun er rejst til foretræde på Christiansborg, har stablet forskellige arrangementer på benene, ført kampagne på Facebook, holdt bestyrelsesmøder, og så har hun især brugt meget tid på at besvare henvendelser fra folk.

 

Liselotte Arentz Sørensen kører til daglig taxa på Anholt, men arbejder også frivilligt som formand for Anholt Borgerforening [Foto: Privat]

 

  

 

 

 

Ifølge hende, har det været det hele værd, for ud over at skaffe penge har kampagnen også skabt en stor følelse af medejerskab, og den har aktiveret en masse borgere, som har fået lyst til at engagere sig i projektet.

“Jeg har brugt rigtig lang tid på at følge op og svare, når folk ringer og skriver, og der har været overvældende mange fra hele landet, der har taget kontakt. Jeg har taget mig tid til at svare ordentligt og ikke bare sige hej og tak for pengene, men sørget for, at folk føler sig set og hørt, når nu de har valgt at støtte os,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Medejerskabet lige så vigtigt som pengene
For Liselotte Arentz Sørensen har det engagement, som crowdfunding-kampagnen har skabt for sagen blandt almindelige danskere, været lige så vigtigt som selve det indsamlede beløb, og hun har været både rørt og positivt overrasket over, hvor mange der har engageret sig i kampagnen.

En mor, som hvert år holder ferie på øen med sin familie, har f.eks. sammen med sine sønner startet en storstilet indsamling af pantflasker for at støtte projektet. Og indsamlingen er nået langt ud over de danske grænser og har blandt andet fået støttekroner hele vejen fra Guatemala.

Hvis crowdfundingkampagnen når millionen, mangler Anholt fortsat 7,5 millioner kroner, før de kan gennemføre kystsikringsprojektet til i alt 16 millioner kroner. På finansloven er der pt. afsat seks millioner kroner til kystsikring af Anholt, og i Norddjurs Kommune er der afsat halvanden million kroner til genetablering af vejen på øen.

Med en million kroner indsamlet fra helt almindelige borgere håber øboerne at kunne sende et signal til Christiansborg og til fondene om, at de er villige til at tage et ansvar, og at situationen kræver en løsning. Og så er det øboernes overbevisning, at der vil blive åbnet op for pengekasserne.

“Vi håber, at den gode historie spreder sig og skaber så meget positiv opmærksomhed om sagen, at vi får fondene og Christiansborg til at ændre holdning, så vi kan skaffe pengene til at beskytte kysten,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

 

Forrige artikel Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Næste artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.