Borgere vil skaffe 1.000.000 kr. og redde Anholt fra at synke i havet

CROWDFUNDING: Havet æder Anholts kyst, og den livsvigtige havnevej er ved at forsvinde. Hverken kommune, stat eller fonde vil finansiere kystsikringen. Nu har borgerne taget sagen i egen hånd og vil crowdfunde den første million til projektet. Over 500.000 kroner er allerede tikket ind.  

Alle andre muligheder var udtømt. Borgerne på Anholt havde forsøgt at finde penge både hos kommunen, staten og fondene. Men alle sendte bolden videre. Alt imens gnavede havet sig ubønhørligt længere ind i Anholts kyst, og særligt øens livsnerve, vejen til havnen, var truet.

“Vi stødte hele tiden panden mod en mur,” fortæller Liselotte Arentz Sørensen, som til daglig bl.a. kører taxa på øen, når ikke hun arbejder frivilligt som formand for Anholt Borgerforening.

I julemåneden 2016 ramte stormen Urd kattegatøen med fuld styrke. De oppiskede vandmasser flåede hovedvejen i stykker, så den ikke længere var farbar. Men i stedet for at give op øjnede Anholts borgere en mulighed: Medieopmærksomheden kunne måske bruges til at rejse penge til sikringen af øens kyst blandt helt almindelige mennesker. Det blev begyndelsen på en crowdfundingkampagne, som indtil videre har indsamlet den første halve million kroner.

Øboerne havde forsøgt alt
Ifølge loven skal grundejere, der ejer et stykke land, hvor havet er ved at æde kysten, selv betale for at sikre kysten mod oversvømmelser. På Anholt ville kystsikringen beløbe sig til 16 millioner kroner. En umulig opgave for grundejerne at løfte.   

Først gik borgerne til kommunen for at søge hjælp.

“Hos kommunen kunne de godt se, at det var et problem, men de er ikke forpligtede til at stå for kystsikring, og når de i forvejen var tvunget til at spare på ældreområdet og skrue ned på børneområdet, var det jo ikke politisk muligt for dem at støtte vores kystsikringsprojekt,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Øboerne gik derfor videre til staten.

“Men selvom de syntes, det var en vigtig sag, var de bange for, at den ville danne præcedens, og at alle kommuner med sommerhuse, der risikerer at blive ædt op af havet, ville komme rendende, så de ville heller ikke hjælpe,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Heller ikke hos fondene kunne Anholts borgere få hjælp. Øboerne forsøgte både ad de gængse veje, via netværk, bagveje og korridorer, men lige meget hjalp det.  

“De gav os et blankt nej hele vejen rundt. De sagde, at det var en statslig opgave, og at staten bliver nødt til at tage hånd om, hvordan vi håndterer udfordringerne med klimaforandringer, vandsstandsstigninger og kystsikring i hele Danmark. Hvis fondene hjalp, var de bange for, at staten ville lægge den opgave over til dem,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Stormen Urd gav kampagnen vind i sejlene
Nu var gode råd dyre.

“Havnen er vores livsnerve, og hele havnen var i risiko for at blive oversvømmet,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

De sad til et bestyrelsesmøde i Anholt Borgerforening, da én pludselig sagde, at vedkommende havde hørt om noget, der hed crowdfunding.  

“Jeg er tilhænger af, at man skal prøve at gøre, hvad man kan selv. Jeg synes både, det sender et godt signal, og så var det en god måde også at skaffe noget medieopmærksomhed omkring de problemer, vi står med,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Borgerforeningen havde knap nok besluttet sig for at forsøge at stable en crowdfundingkampagne på benene, da stormen Urd ramte øen. Nu gjaldt det om at rykke hurtigt og udnytte den medieopmærksomhed, som stormens hærgen havde skabt.

“Vi skyndte os ud og tog billeder for at dokumentere ødelæggelserne fra stormen,” fortæller Liselotte Arentz Sørensen. Og så tog borgerforeningen kontakt til crowdfundingplatformen Booomerang.dk for at få gode råd til, hvordan de skulle lancere deres kampagne.

Strikkede kampagne sammen på rekordtid
Borgerforeningen var opsat på at få kampagnen i luften så hurtigt som muligt for at udnytte timingen. Men meget af forarbejdet var også allerede gjort. Anholt Borgerforening havde allerede i fællesskab med Anholt Grundejerforening, Norddjurs Kommune, Kystdirektoratet og Naturstyrelsen fundet den bedst mulige tekniske løsning til placering af diger og sikring af kysten. De havde altså allerede udarbejdet et konkret projekt og et realistisk budget.

Nu skulle de blot have strikket en kampagne sammen. De gik i gang med at skrive en tekst til crowdfundingsiden på Boomerang.dk og med at finde ud af, hvordan de kunne sprede budskabet ud til så mange som muligt.

Booomerang.dk er en såkaldt reward-crowdfundingside, hvor dem, der opretter et projekt, tilbyder at give et eller andet tilbage som "reward” eller belønning, for at de såkaldte "backers" støtter projektet økonomisk.

"Det sværeste var at finde ud af, hvad vi skulle love folk til gengæld," siger Liselotte Arentz Sørensen.

De nåede frem til en model, hvor en mindre donation udløser en sms med tak, mellemstore donationer en flaske vin fra Brugsen, endnu større donationer en sightseeingtur på øen, og virksomhedsdonationer over 5000 kr. giver en bannerannonce på visitanholt.dk.

Det gik dog så stærkt, at Borgerforeningen ikke nåede at tænke over, at takkesms’er kræver, at man indsamler folks telefonnumre, så det har i praksis ikke kunnet lade sig gøre at sende sms’erne ud.

“Det var jo lidt dumt at skrive, at folk får en sms-besked, når vi ikke har deres telefonnummer, men heldigvis er ingen blevet sure. De er bare glade for at være en del af det her,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Svært at sætte et realistisk indsamlingsmål
Den næste store hurdle var at sætte et realistisk mål for indsamlingen. På reward-crowdfundingsider som Booomerang.dk, fungerer det sådan, at hvis man opnår sit indsamlingsmål eller mere, får man pengene. Men hvis ikke indsamlingsmålet nås, ryger pengene retur til dem, der har støttet projektet.

“Det gav lidt hovedbrud, for hvis vi satte beløbet for højt, risikerede vi ikke at nå derop og skulle betale det hele tilbage. Men hvis vi satte det for lavt, så det også noller ud. For os var det lige så meget et spørgsmål om opmærksomhed, som at vi skulle have pengene ind, og en million lyder af noget, så vi valgte at gå efter millionen,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Stifteren af crowdfundingsitet Booomerang.dk fortæller, at det ville have været fuldstændigt urealistisk for den her type projekt at gå efter en million kroner for blot et par år siden. Men ifølge ham har crowdfunding især i løbet af det seneste år fået så meget medvind, at en million kroner i dag er realistisk at nå for den her type projekter.

De første 500.000 kr. i kassen
Kampagnen kom godt fra start og fik hurtigt megen medieopmærksomhed.

“Vi tog selv kontakt til et par medier, men derfra spredte det sig som ringe i vandet, og folk begyndte selv at tage kontakt. Pludselig blev jeg kontaktet af svenske journalister,“ siger Liselotte Arentz Sørensen, som samtidig arbejdede benhårdt på hele tiden at skabe opmærksomhed om sagen på de sociale medier ved hjælp af fotos og små konkrete succeshistorier om folk, der donerede eller hjalp kampagnen.

“Vi gjorde os meget umage med at være sobre i måden, vi kommunikerer på. Vi fortæller ingen fantasthistorier, og det er meget vigtigt for os at lade være med at hænge nogen ud, men tydeligt få sagt, at vi godt kan forstå, at både staten og kommunen er tilbageholdende,” siger Liselotte Arentz Sørensen:

“Vores hovedbudskab er, at det her er den billigst mulige løsning, og at vi ikke kan finde pengene på nogen anden måde, selvom vi har prøvet alle muligheder, så derfor er vi nu nødt til at bede folk om hjælp.”   

Kampagnen startede i januar, og allerede efter et par måneder nåede øboerne halvvejs til millionen og rundede 500.000 indsamlede kroner.

Ifølge Dansk Crowdfundingforeningen forløber en crowdfundingkampagne typisk sådan, at der kommer mange nye backers ved kampagnens lancering, hvorefter der ofte er et langt sejt mellemtræk, hvor det kan være svært at holde gryden i kog, og så kommer der typisk en slutspurt mod kampagnens afslutning, hvor pengene igen ruller ind.

Der er fortsat mere end 200 dage tilbage af kampagnen, og Liselotte Arentz Sørensen er derfor meget optimistisk i forhold til at nå målet. Ikke mindst fordi turistsæsonen begynder om lidt, og så er borgerforeningen klar til at sætte ind med slutspurten.

Hårdt arbejde
Lige nu gør det dog ikke formanden noget, at kampagnen står lidt stille i en kortere periode, så hun kan samle kræfter til slutspurten. Det har nemlig været hårdt arbejde konstant at skabe opmærksomhed om projektet. Liselotte Arentz Sørensen anslår, at hun mindst har brugt 20 frivillige timer om ugen på kampagnen siden lanceringen. Hun er rejst til foretræde på Christiansborg, har stablet forskellige arrangementer på benene, ført kampagne på Facebook, holdt bestyrelsesmøder, og så har hun især brugt meget tid på at besvare henvendelser fra folk.

 

Liselotte Arentz Sørensen kører til daglig taxa på Anholt, men arbejder også frivilligt som formand for Anholt Borgerforening [Foto: Privat]

 

  

 

 

 

Ifølge hende, har det været det hele værd, for ud over at skaffe penge har kampagnen også skabt en stor følelse af medejerskab, og den har aktiveret en masse borgere, som har fået lyst til at engagere sig i projektet.

“Jeg har brugt rigtig lang tid på at følge op og svare, når folk ringer og skriver, og der har været overvældende mange fra hele landet, der har taget kontakt. Jeg har taget mig tid til at svare ordentligt og ikke bare sige hej og tak for pengene, men sørget for, at folk føler sig set og hørt, når nu de har valgt at støtte os,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

Medejerskabet lige så vigtigt som pengene
For Liselotte Arentz Sørensen har det engagement, som crowdfunding-kampagnen har skabt for sagen blandt almindelige danskere, været lige så vigtigt som selve det indsamlede beløb, og hun har været både rørt og positivt overrasket over, hvor mange der har engageret sig i kampagnen.

En mor, som hvert år holder ferie på øen med sin familie, har f.eks. sammen med sine sønner startet en storstilet indsamling af pantflasker for at støtte projektet. Og indsamlingen er nået langt ud over de danske grænser og har blandt andet fået støttekroner hele vejen fra Guatemala.

Hvis crowdfundingkampagnen når millionen, mangler Anholt fortsat 7,5 millioner kroner, før de kan gennemføre kystsikringsprojektet til i alt 16 millioner kroner. På finansloven er der pt. afsat seks millioner kroner til kystsikring af Anholt, og i Norddjurs Kommune er der afsat halvanden million kroner til genetablering af vejen på øen.

Med en million kroner indsamlet fra helt almindelige borgere håber øboerne at kunne sende et signal til Christiansborg og til fondene om, at de er villige til at tage et ansvar, og at situationen kræver en løsning. Og så er det øboernes overbevisning, at der vil blive åbnet op for pengekasserne.

“Vi håber, at den gode historie spreder sig og skaber så meget positiv opmærksomhed om sagen, at vi får fondene og Christiansborg til at ændre holdning, så vi kan skaffe pengene til at beskytte kysten,” siger Liselotte Arentz Sørensen.

 

Forrige artikel Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Partnerskaber med virksomheder førte Unicef til vækstrekord Næste artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i sidste uge.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.

I tal: Den tredje sektor i Europa

I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

UDDRAG: Efter aftale med forlaget Palgrave Macmillan bringer Altinget et kapitel fra bogen The Third Sector As A Renewable Resource for Europe af Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer. Bogen giver indsigt i nye tendenser i civilsamfundet i Europa og udpensler, hvor det europæiske civilsamfund er på vej hen.

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.