Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Der findes næppe noget mere samlende end fællesspisning. Maden dufter, bestik klirrer på tallerkner, og samtaler udvikler sig på kryds og tværs af bordet. Det virker nærmest umuligt at tilpasse et koncept som fællesspisning til en tid, hvor coronavirus covid-19 har sendt os hjem og væk fra hinanden.

Ikke desto mindre har ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ med en vis succes formået at overføre deres populære fællesspisning til virtuelle platforme, hvor de unge kan tjekke ind i de fællesskaber, de kender fra huset. 

“Vi er nødt til at gøre noget, som minder om det, vi plejer at gøre, men på en ny måde,” siger Stine Hamburger.

Coronakrisen forhindrer ikke huskokken i at komme ud
Helt konkret fik Askovfonden KBH+ huskokken Eline til at tilberede maden fra sit eget køkken. En menu, som de unge selv havde været med til at beslutte på forhånd, og som de også på forhånd fik en ingrediensliste til, så de selv kunne lave den samme ret. Mange unge var med live fra deres mobiltelefoner og tablets, da hun tilberedte maden, og det er planen at gentage succesen et par gange i påsken, hvor vi traditionelt mødes om måltidet. 

“Autenciteten var vigtig, tror jeg. Det var jo ikke en kendt tv-kok, der lavede mad men et ansigt og person, de unge kender. Derudover var det ret håndholdt, fordi vi jo ikke er professionelle,” siger Stine Hamburger.

Med 50.000 nye støttekroner redesigner huset sine tilbud
Askovfonden KBH+ var en af de foreninger, der rykkede hurtigt og søgte penge fra Tuborgfondets akutpulje. Med 50.000 nye støttekroner er man nu gået i gang med at redesigne husets tilbud og aktiviteter til unge. Målet er at være noget for målgruppen, selvom man ikke er i rum sammen.

Det velafprøvede koncept perleplader og podcast, der normalt finder sted i huset, rykker på interaktive platforme. Det samme gælder yogatræningen, der nu sendes live fra yogalærerens hjem. Derudover kommer der til at være undervisning i musikredigering og skakturneringer, som de unge kan deltage i fra deres eget hjem. Plus alle mulige andre tilbud, der stadig udvikles på. 

Den største udfordring for Askovfonden KBH+ har været at erstatte et dagligt sportstilbud, man har målrettet til kriminalitetstruede unge over 18 år. Medarbejderne er i første omgang sendt på gaden for at opsøge de unge, og fra onsdag udrulles et nyt koncept, der skal fænge målgruppen og forhåbentlig være med til at fastholde dem på den rette side af loven. 

“Vi har indkøbt en masse hackysacks og andet hjemmetræningsudstyr. Nu laver vi kits, som de unge kan hente uden for vores dør. Sammen med Idrætsfællesskabet, som vi i forvejen har et samarbejde med, laver vi små tutorial-videoer og konkurrencer, hvor man kan konkurrere om at blive bedre,” siger hun og uddyber:

“At gøre noget sammen med andre er en af de meningsskabende ting, vi har brug for nu. For det virker så meningsløst bare at sidde hjemme, og for nogle unge på kanten er den her position ekstra hård at være i. Midlerne fra Tuborgfondet gør, at vi kan skalere nogle af de indsatser, der virker.”

Kort fra tanke til handling
For teamet på Askovfonden KBH+ har det været en stejl læringskurve at række ud til sin målgruppe på de nye platforme, forklarer Stine Hamburger videre. Og det er ikke altid, at man rammer plet: 

“Som medarbejder bliver det tydeligere, om det, du gør, virker eller ej. Man kan sige, at vi er kommet mere op på tæerne. Det giver mange af os god energi, fordi vi trives i at skabe og prøve løsninger af. Men det er også en udfordring, fordi du som person også vil tænke: Giver det her overhovedet mening? Derfor er vi også meget bevidste om, at vi skal tale åbent om, hvad vi kan gøre bedre,” siger Stine Hamburger. 

Det er også helt naturligt, at der kommer fejlskud undervejs. For når projekter sættes i søen, er de ikke gennemtestet fra A-Z. Den slags analyser er der slet ikke tid til, hvis man overhovedet vil være noget for sin målgruppe i denne tid. Det betyder også, at projekterne undervejs justeres for, hvad der virker og ikke virker. 

Inspireret af New York
Askovfonden KBH+ har altid søgt inspiration hos ungdomstilbuddet The Door i New York. Og ligesom The Door har det danske tilbud stor opmærksomhed på at række ud til sine brugere via Facebook, i whatsapp-grupper og på Instagram, siger Stine Hamburger:  

LINK: Her kan du finde The Door.

“Hvis du vælger at gå online, kræver det sindssygt meget, at du er opfølgende på de sociale platforme. Du kan ikke bare læsse noget ud på nettet. Det er virkelig med at gøre det personligt og autentisk, og det stiller også krav til medarbejderne om, at vi giver noget af os selv. Ellers drukner det i alt det andet, du kan gøre på din telefon.” 

Tre gode råd:
Målgruppen hos Askovfonden KBH+ er nærmest født med en mobiltelefon i hånden. Hvad gør andre civilsamfundsorganisationer, der ikke har samme målgruppe, for at nå deres målgruppe?

Direktør Stine Hamburger serverer her tre råd: 

  1. Det handler om at levere noget til dem, man gerne vil være noget for. Måske endda køre ud med perleplader, garn eller andet materiale på deres adresse. At man som organisation kan være facilitator, så målgruppen skaber noget sammen, er med til at øge fællesskabsfølelsen. Det har en kæmpe betydning i denne tid.
  2. Selvom vi har en målgruppe, der kender alt til internettet og dets mange platforme, så er de meget forskellige og får slet ikke det samme i newsfeed. Uanset målgruppe handler det om at være noget på mange forskellige måder.
  3. Man skal ikke være bange for at ringe sin målgruppe op. En helt klassisk telefonsamtale, hvor man er nærværende og får en god snak. Folks hverdag er brudt ned, og det er vigtigt at etablere en daglig rytme trods alt. Vi er meget bevidste om at ringe til de unge, som er i et forløb hos os, for at sætte et anker i dem og tale med dem om den her situation.
Forrige artikel Oxfam Ibis går live 1. maj Oxfam Ibis går live 1. maj Næste artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.