Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder

Partnerskaber: For at værne om deres uafhængighed, modtager Amnesty International ingen støtte fra virksomheder. Man må som ngo aldrig pantsætte sin kritiske ageren, mener chefen for policy og kommunikation i Amnesty.

Det er slemt at skade sit eget renommé med dårlige partnerskaber. Men det er meget værre at være meddelagtig i en skadelig virksomhedspraksis.

Det mener Dan Hindsgaul, kommunikations- og policychef hos Amnesty International i Danmark. Han fortæller, at partnerskaber mellem humanitære organisationer og virksomheder kan skabe løsninger, som kun få organisationer ville kunne gøre alene. Men det kræver en særlig indsats fra begge parter, mener han.

Amnestys partnerskaber er få, for man skal passe på med at modtage penge fra erhvervslivet, mener organisationen. Men partnerskabsdagsordenen er at finde alle vegne, så Civilsamfundets Videnscenter bad derfor Dan Hindsgaul om at svare på, hvad der er så farligt ved disse partnerskaber.

Hvornår er det problematisk som ngo at indgå et samarbejde med en virksomhed?

Generelt skal et virksomhedssamarbejde kunne forsvares med, at det gavner sagen, og at man ikke som ngo bliver meddelagtig i noget, der kan skade eksempelvis menneskerettigheder eller miljø. Der er flere forskellige forhold, der må tages i betragtning, når det gælder samarbejder med virksomheder: Hvor tæt er samarbejdet? Er der tale om et løst samarbejde eller et decideret partnerskab? Jo tættere et samarbejde, desto mere forsigtig må man være.

Når en ngo modtager penge som del af et virksomhedssamarbejde, så hviler der en særlig stor forpligtelse til at sikre, at samarbejdet reelt gavner sagen, og at man bruger sin relation til virksomheden til positivt at påvirke virksomhedens indsats for at forebygge og adressere negativ indvirkning på mennesker og miljø. Det er desuden vigtigt at erkende, at selvom den mest synlige risiko for ngo’en kan være at skade eget renommé gennem at “blåstemple” den pågældende virksomhed, så handler de mest alvorlige risici faktisk om, hvorvidt man med sit samarbejde bliver meddelagtig i en skadelig virksomhedspraksis.

I vores arbejde med virksomheder handler det primært om at sikre, at de viser ansvarlighed på især menneskerettighedsområdet. Derfor er også ekstra vigtigt for os at udvise stor forsigtighed, når det handler om muligt samarbejde med virksomheder. Vi har endvidere nogle vedtægter og screening-procedurer, der sætter meget skrappe etiske krav for økonomisk støtte fra virksomheder for at værne om vores uafhængighed. Derfor modtager Amnesty i praksis ingen støtte fra virksomheder.

Hvornår er det I jeres optik fordelagtigt for en organisation at indgå et partnerskab med en virksomhed?

Der kan være gode grunde til at samarbejde med virksomheder, som også kan have en stor reel positiv indflydelse på menneskers liv, uanset om der er tale om ansatte, kunder, leverandører eller beboere i lokalområdet.

Derudover har særligt store virksomheder en mulighed for at kunne fremme gode formål gennem at påvirke politiske aktører og andre virksomheder eller nå ud med budskaber til målgrupper, som ngo’en måske ikke selv har adgang til. Man kan altså i bedste fald forandre en virksomheds praksis, positivt påvirke andre i branchen, udøve indflydelse på det politiske niveau og bruge samarbejdet til at oplyse og engagere borgere.

Hvilke forholdsregler skal en organisation tage, når de indgår et virksomhedspartnerskab?

Med partnerskaber er vi ovre i den mere forpligtende ende af skalaen, hvor der skal gøres en grundig indsats for at screene virksomhedens indsats på CSR-området foruden vurderingen af, om samarbejdet reelt vil fremme den sag, man kæmper for. Det er også vores råd, at man skal have en meget klar forventningsafstemning med en decideret kontrakt eller samarbejdsaftale, så begge parter præcist ved, hvad man hver især skal byde ind med, og hvor langt samarbejdet rækker. Det kan være alt fra, om logo må bruges i hvilke sammenhænge, hvilke tiltag man forpligter sig til, eller hvordan man vil rapportere til hinanden og offentligheden.

Det nytter ikke som ngo at komme med hatten i hånden. Man skal skal være klar og ærlig om, hvad de positive effekter af et eventuelt samarbejde bør være for sagen, og at man uanset partnerskabet vil bibeholde sin kritiske vagthundefunktion. Man må som ngo aldrig pantsætte sin egen kritiske ageren. Mens en ngo skal have forståelse for, at en virksomhed gerne vil kommunikere dens CSR-initiativer i et ofte meget positivt lys, så må en virksomhedspartner også acceptere, at den kan roses for bestemte initiativer og samtidig blive kritiseret på andre områder.

Hvornår bliver et partnerskab brugt som greenwashing?

Når virksomheden bruger mere tid og energi på at brande sig med ngo’ens logo end på reelt at arbejde for at fremme sagen, så er vi ovre i greenwashing eller SDG-washing. I den værste ende af skalaen er der de eksempler, hvor ngo-partnerskabet konsekvent fremhæves på virksomhedens produkter og præsentationsmateriale, uden at partnerskabet reelt har medført positive forandringer.

Virksomheder kan også forsøge at lede opmærksomheden væk fra de problemer på menneskerettighedsområdet, som de måtte være involveret i. Derfor skal man heller ikke som ngo lade sig nøje med at tale med virksomhedens markedsføringsfolk, som først og fremmest tænker på at styrke virksomhedens brand. Det er vigtigt, at man får virksomhedens ledelse i tale.

Hvilke overvejelser gør I jer, når I overvejer virksomhedspartnerskaber, og hvordan laver I jeres screening?

Vi opererer med tre risikoniveauer på basis af en screening af den relevante virksomhed eller fond. Her laver vi blandt andet desktop-research af eventuelle negative hændelser på eksempelvis menneskerettigheds- og/eller miljøområdet. Vi er særligt opmærksomme på virksomheder, der opererer i højrisikobrancher eller -lande, herunder brancher der beskæftiger sig med udvinding af naturressourcer og farlige produkter. Vi kigger særligt på produktionsforhold eller brancher, der benytter sig af lavt uddannet arbejdskraft og som har mange migrantarbejdere og etniske mindretal. Ligesom det er interessant for os at stille skarpt på brancher, der generelt forurener meget, eller har indflydelse på menneskers adgang til basale ydelser og rettigheder såsom sundhed, vand og mad. Vi tager derefter stilling til følgende spørgsmål:    

  • Hvor vigtig er virksomheden/fonden/organisationen for os?
  • Kan vi påvirke virksomheden/fonden/organisationen til at opføre sig bedre?
  • Hvis ja, har vi ressourcer nok til at indgå dialog med virksomheden?

Ud fra disse kriterier beslutter vi på ledelsesniveau, om vi indgår samarbejde med virksomheden og samtidig vælger at indgå dialog med virksomheden om dens CSR-indsats, eller om vi fravælger samarbejdet.

Forrige artikel Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating Næste artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.