Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder

Partnerskaber: For at værne om deres uafhængighed, modtager Amnesty International ingen støtte fra virksomheder. Man må som ngo aldrig pantsætte sin kritiske ageren, mener chefen for policy og kommunikation i Amnesty.

Det er slemt at skade sit eget renommé med dårlige partnerskaber. Men det er meget værre at være meddelagtig i en skadelig virksomhedspraksis.

Det mener Dan Hindsgaul, kommunikations- og policychef hos Amnesty International i Danmark. Han fortæller, at partnerskaber mellem humanitære organisationer og virksomheder kan skabe løsninger, som kun få organisationer ville kunne gøre alene. Men det kræver en særlig indsats fra begge parter, mener han.

Amnestys partnerskaber er få, for man skal passe på med at modtage penge fra erhvervslivet, mener organisationen. Men partnerskabsdagsordenen er at finde alle vegne, så Civilsamfundets Videnscenter bad derfor Dan Hindsgaul om at svare på, hvad der er så farligt ved disse partnerskaber.

Hvornår er det problematisk som ngo at indgå et samarbejde med en virksomhed?

Generelt skal et virksomhedssamarbejde kunne forsvares med, at det gavner sagen, og at man ikke som ngo bliver meddelagtig i noget, der kan skade eksempelvis menneskerettigheder eller miljø. Der er flere forskellige forhold, der må tages i betragtning, når det gælder samarbejder med virksomheder: Hvor tæt er samarbejdet? Er der tale om et løst samarbejde eller et decideret partnerskab? Jo tættere et samarbejde, desto mere forsigtig må man være.

Når en ngo modtager penge som del af et virksomhedssamarbejde, så hviler der en særlig stor forpligtelse til at sikre, at samarbejdet reelt gavner sagen, og at man bruger sin relation til virksomheden til positivt at påvirke virksomhedens indsats for at forebygge og adressere negativ indvirkning på mennesker og miljø. Det er desuden vigtigt at erkende, at selvom den mest synlige risiko for ngo’en kan være at skade eget renommé gennem at “blåstemple” den pågældende virksomhed, så handler de mest alvorlige risici faktisk om, hvorvidt man med sit samarbejde bliver meddelagtig i en skadelig virksomhedspraksis.

I vores arbejde med virksomheder handler det primært om at sikre, at de viser ansvarlighed på især menneskerettighedsområdet. Derfor er også ekstra vigtigt for os at udvise stor forsigtighed, når det handler om muligt samarbejde med virksomheder. Vi har endvidere nogle vedtægter og screening-procedurer, der sætter meget skrappe etiske krav for økonomisk støtte fra virksomheder for at værne om vores uafhængighed. Derfor modtager Amnesty i praksis ingen støtte fra virksomheder.

Hvornår er det I jeres optik fordelagtigt for en organisation at indgå et partnerskab med en virksomhed?

Der kan være gode grunde til at samarbejde med virksomheder, som også kan have en stor reel positiv indflydelse på menneskers liv, uanset om der er tale om ansatte, kunder, leverandører eller beboere i lokalområdet.

Derudover har særligt store virksomheder en mulighed for at kunne fremme gode formål gennem at påvirke politiske aktører og andre virksomheder eller nå ud med budskaber til målgrupper, som ngo’en måske ikke selv har adgang til. Man kan altså i bedste fald forandre en virksomheds praksis, positivt påvirke andre i branchen, udøve indflydelse på det politiske niveau og bruge samarbejdet til at oplyse og engagere borgere.

Hvilke forholdsregler skal en organisation tage, når de indgår et virksomhedspartnerskab?

Med partnerskaber er vi ovre i den mere forpligtende ende af skalaen, hvor der skal gøres en grundig indsats for at screene virksomhedens indsats på CSR-området foruden vurderingen af, om samarbejdet reelt vil fremme den sag, man kæmper for. Det er også vores råd, at man skal have en meget klar forventningsafstemning med en decideret kontrakt eller samarbejdsaftale, så begge parter præcist ved, hvad man hver især skal byde ind med, og hvor langt samarbejdet rækker. Det kan være alt fra, om logo må bruges i hvilke sammenhænge, hvilke tiltag man forpligter sig til, eller hvordan man vil rapportere til hinanden og offentligheden.

Det nytter ikke som ngo at komme med hatten i hånden. Man skal skal være klar og ærlig om, hvad de positive effekter af et eventuelt samarbejde bør være for sagen, og at man uanset partnerskabet vil bibeholde sin kritiske vagthundefunktion. Man må som ngo aldrig pantsætte sin egen kritiske ageren. Mens en ngo skal have forståelse for, at en virksomhed gerne vil kommunikere dens CSR-initiativer i et ofte meget positivt lys, så må en virksomhedspartner også acceptere, at den kan roses for bestemte initiativer og samtidig blive kritiseret på andre områder.

Hvornår bliver et partnerskab brugt som greenwashing?

Når virksomheden bruger mere tid og energi på at brande sig med ngo’ens logo end på reelt at arbejde for at fremme sagen, så er vi ovre i greenwashing eller SDG-washing. I den værste ende af skalaen er der de eksempler, hvor ngo-partnerskabet konsekvent fremhæves på virksomhedens produkter og præsentationsmateriale, uden at partnerskabet reelt har medført positive forandringer.

Virksomheder kan også forsøge at lede opmærksomheden væk fra de problemer på menneskerettighedsområdet, som de måtte være involveret i. Derfor skal man heller ikke som ngo lade sig nøje med at tale med virksomhedens markedsføringsfolk, som først og fremmest tænker på at styrke virksomhedens brand. Det er vigtigt, at man får virksomhedens ledelse i tale.

Hvilke overvejelser gør I jer, når I overvejer virksomhedspartnerskaber, og hvordan laver I jeres screening?

Vi opererer med tre risikoniveauer på basis af en screening af den relevante virksomhed eller fond. Her laver vi blandt andet desktop-research af eventuelle negative hændelser på eksempelvis menneskerettigheds- og/eller miljøområdet. Vi er særligt opmærksomme på virksomheder, der opererer i højrisikobrancher eller -lande, herunder brancher der beskæftiger sig med udvinding af naturressourcer og farlige produkter. Vi kigger særligt på produktionsforhold eller brancher, der benytter sig af lavt uddannet arbejdskraft og som har mange migrantarbejdere og etniske mindretal. Ligesom det er interessant for os at stille skarpt på brancher, der generelt forurener meget, eller har indflydelse på menneskers adgang til basale ydelser og rettigheder såsom sundhed, vand og mad. Vi tager derefter stilling til følgende spørgsmål:    

  • Hvor vigtig er virksomheden/fonden/organisationen for os?
  • Kan vi påvirke virksomheden/fonden/organisationen til at opføre sig bedre?
  • Hvis ja, har vi ressourcer nok til at indgå dialog med virksomheden?

Ud fra disse kriterier beslutter vi på ledelsesniveau, om vi indgår samarbejde med virksomheden og samtidig vælger at indgå dialog med virksomheden om dens CSR-indsats, eller om vi fravælger samarbejdet.

Forrige artikel Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating Næste artikel URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.