Digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdeltagelse

GUIDE: Nye digitale platforme fremmer engagement og deltagelse i generalforsamlinger, det viser erfaringer fra DGI. DGI giver her fem gode råd til foreninger, der overvejer at indføre digitale generalforsamlinger.

Digitale generalforsamlinger har de seneste år langsomt vundet indpas i Danmark blandt eksempelvis andelsboligforeninger. Men også små civilsamfundsorganisationer prøver i disse år kræfter med digitale generalforsamlinger. Og det er der mange gode grunde til, mener DGI, der siden sidste år har testet digitale generalforsamlinger blandt udvalgte medlemmer med gode resultater.

“Vi kan se, at digitale generalforsamlinger har ført til større deltagelse til generalforsamlinger hos de foreninger, der har givet de digitale platforme en chance. Foreningerne har oplevet øget deltagelse til afstemninger og valg, og også mere engagement og flere demokratiske debatter omkring afstemningerne,” forklarer Tina Samsø Udholm, der er digital foreningskonsulent hos DGI.

Kom det lave fremmøde til livs
Tina Samsø fortæller, at digitale generalforsamlinger ikke skal erstatte de fysiske forsamlinger. De skal være et supplement for de medlemmer, som ikke deltager ved generalforsamlingerne, så de alligevel har mulighed for at afgive deres stemme digitalt. DGI’s arbejde med at udbrede digitale generalforsamlinger blandt medlemmerne er en del af organisationens indsats for at komme det meget lave fremmøde til generalforsamlinger, som alt for mange foreninger oplever, til livs:

“Selv i foreninger med høje medlemstal og stort engagement er deltagelsen til generalforsamlingerne ofte lav. Det er ofte de samme mennesker, der deltager, og det er sjældent de yngre generationer, der er repræsenteret,” forklarer Tina Samsø.

Den analyse understøttes af de seneste tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der viser, at under en tredjedel af stemmeberettigede foreningsmedlemmer deltager i arrangementer som generalforsamlinger, hvor de har mulighed for at få demokratisk indflydelse på deres forening.

Hos DGI ser Tina Samsø og hendes kollegaer hele tiden på, hvordan teknologiske værktøjer som digitale generalforsamlinger kan være med til at knække den negative kurv. Her får du Tina Samsøs tre bedste grunde til at indføre digitale generalforsamlinger og hendes fem bedste råd til processen.

Tre gode grund til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Giver højere stemmeprocent
Medlemmer, der ikke kan eller bevidst fravælger at deltage i generalforsamlingerne, får mulighed for at stemme elektronisk til afstemningerne. Det højner stemmeprocenten og fremmer foreningsdemokratiet. Når så mange medlemmer som muligt forholder sig aktivt til vigtige beslutninger, kan man sikre bred enighed og opbakning og dermed mindske mulige konflikter.
Med digitale generalforsamlinger har medlemmerne også bedre tid til at forberede sig til personvalg, da de inden mødet har indsigt i kandidaterne, der har offentliggjort deres kandidatur på den digitale platform.

2. Fanger de unge
En digital generalforsamlingsplatform er en rigtig god måde at aktivere jeres unge medlemmer, som ikke traditionelt deltager i generalforsamlingerne. Ved at give dem mulighed for at tage stilling og afgive deres stemme elektronisk og ved give dem mulighed for at deltage i debatterne op til generalforsamlingen, bliver de unge mere opmærksomme på foreningens beslutningsprocesser og det arbejde, det kræver at skabe en forening.

3. Samler alt ét sted
En digital generalforsamlingsplatform kan samle alle foreningens generalforsamlinger, referater, afstemninger og debatter i et online system, som er tilgængelig for alle. Her kan man søge i tidligere referater, ligesom det bliver nemmere at overlevere vigtig viden og dokumenter til nye bestyrelsesmedlemmer og kommende bestyrelser. Derudover kan vigtige dialoger og debatter fortsætte på platformen efter den fysiske generalforsamling er afviklet.

Fem gode råd til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Husk at afsætte ressourcer

Hvis I beslutter, at I vil prøve kræfter med digitale generalforsamlinger, er det vigtigt, at I afsætter nok ressourcer i form af tid og en arbejdsgruppe til implementering og markedsføring af det digitale værktøj. I skal huske at afsætte tid til at sætte jeres medlemmer ind i, hvad de digitale generalforsamlinger er for en størrelse, og hvad fordelene er.

Det er DGI’s erfaring, at mange medlemmer frygter, at digitale generalforsamlinger vil erstatte de fysiske forsamlinger. Husk derfor at afsætte god tid til at drøfte medlemmernes bekymringer, og vær godt forberedt med gode argumenter.

2. Nedbryd vanetænkning langsomt

Hvis I gerne vil have bred opbakning blandt medlemmerne, er det en god ide at præsentere digitale generalforsamlinger som et forslag – ikke en beslutning. At introducere digitale generalforsamlinger vil i mange foreninger være en kæmpe forandring. Her er man inde og pille ved “det plejer vi ikke”-vanetænkningen. Og vanetænkning kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden, forandringerne skal introduceres langsomt.

En god måde at introducere de nye digitale værktøjer kan være at have et punkt ved næste møde, som handler om, hvordan I skaber bedre og mere inkluderende generalforsamlinger, som tiltrækker flere medlemmer. Digitale generalforsamlinger kan så blive introduceret som et af flere forslag fra den arbejdsgruppe, som synes, det er en god idé.

3. Aktiver medlemmerne, og skab liv på platformen

Når I så er kommet i gang, og I har oprettet foreningen på en digital generalformsalingsplatform, indkaldt til den første generalforsamling og oprettet de første afstemninger, så er det tid til at give platformen liv. Det er kun jer, der kan gøre det. Platformen har intet liv i sig selv. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen går forrest i at aktivere medlemmerne og lokke dem til platformen. Sørg for at invitere til debat om bestyrelsens forslag og opfordre medlemmerne til at melde sig som bestyrelseskandidater. Vær aktiv på platformen og skab en god ånd og fællesskab omkring den kommende generalforsamling.

4. Giv det en chance

Giv platformen en chance. Det kan være, at den første digitale generalforsamling ikke bliver den bragende succes, I havde håbet på. Det tager tid både for bestyrelsen at engagere medlemmerne omkring det og for medlemmerne at opdage, at muligheden er der. Giv ikke op efter første gang. Bliv ved, I har ikke noget at miste – kun noget at vinde i form af mere deltagelse og engagement på længere sigt. Husk, at engagement og deltagelse tager tid at skabe både fysisk og digital.

5. Det koster, men det er en god investering

Der findes forskellige udbydere af platforme til digitale generalforsamlinger, og priserne varierer efter behov. Priserne ligger fra cirka 2500 kroner om året pr. forening. Men tænk jer godt om, før I skyder idéen ned på grund af økonomi. Det kan virke som mange penge, men tænk det som en en god investering, der kan medføre øget engagementet, deltagelsen og demokratiet i jeres forening. Lav derfor en grundig cost-benefit-analyse, før I tager beslutningen.

 

Er I i tvivl om, hvilke regler der gælder til en generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd.

Hvordan sikrer man, at alle medlemmer kommer til orde, samtidig med at en fornuftig tidsplan overholdes? Det og andre tvivlsspørgsmål får I svar på i denne artikel.

Forrige artikel 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger Næste artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.