Digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdeltagelse

GUIDE: Nye digitale platforme fremmer engagement og deltagelse i generalforsamlinger, det viser erfaringer fra DGI. DGI giver her fem gode råd til foreninger, der overvejer at indføre digitale generalforsamlinger.

Digitale generalforsamlinger har de seneste år langsomt vundet indpas i Danmark blandt eksempelvis andelsboligforeninger. Men også små civilsamfundsorganisationer prøver i disse år kræfter med digitale generalforsamlinger. Og det er der mange gode grunde til, mener DGI, der siden sidste år har testet digitale generalforsamlinger blandt udvalgte medlemmer med gode resultater.

“Vi kan se, at digitale generalforsamlinger har ført til større deltagelse til generalforsamlinger hos de foreninger, der har givet de digitale platforme en chance. Foreningerne har oplevet øget deltagelse til afstemninger og valg, og også mere engagement og flere demokratiske debatter omkring afstemningerne,” forklarer Tina Samsø Udholm, der er digital foreningskonsulent hos DGI.

Kom det lave fremmøde til livs
Tina Samsø fortæller, at digitale generalforsamlinger ikke skal erstatte de fysiske forsamlinger. De skal være et supplement for de medlemmer, som ikke deltager ved generalforsamlingerne, så de alligevel har mulighed for at afgive deres stemme digitalt. DGI’s arbejde med at udbrede digitale generalforsamlinger blandt medlemmerne er en del af organisationens indsats for at komme det meget lave fremmøde til generalforsamlinger, som alt for mange foreninger oplever, til livs:

“Selv i foreninger med høje medlemstal og stort engagement er deltagelsen til generalforsamlingerne ofte lav. Det er ofte de samme mennesker, der deltager, og det er sjældent de yngre generationer, der er repræsenteret,” forklarer Tina Samsø.

Den analyse understøttes af de seneste tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der viser, at under en tredjedel af stemmeberettigede foreningsmedlemmer deltager i arrangementer som generalforsamlinger, hvor de har mulighed for at få demokratisk indflydelse på deres forening.

Hos DGI ser Tina Samsø og hendes kollegaer hele tiden på, hvordan teknologiske værktøjer som digitale generalforsamlinger kan være med til at knække den negative kurv. Her får du Tina Samsøs tre bedste grunde til at indføre digitale generalforsamlinger og hendes fem bedste råd til processen.

Tre gode grund til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Giver højere stemmeprocent
Medlemmer, der ikke kan eller bevidst fravælger at deltage i generalforsamlingerne, får mulighed for at stemme elektronisk til afstemningerne. Det højner stemmeprocenten og fremmer foreningsdemokratiet. Når så mange medlemmer som muligt forholder sig aktivt til vigtige beslutninger, kan man sikre bred enighed og opbakning og dermed mindske mulige konflikter.
Med digitale generalforsamlinger har medlemmerne også bedre tid til at forberede sig til personvalg, da de inden mødet har indsigt i kandidaterne, der har offentliggjort deres kandidatur på den digitale platform.

2. Fanger de unge
En digital generalforsamlingsplatform er en rigtig god måde at aktivere jeres unge medlemmer, som ikke traditionelt deltager i generalforsamlingerne. Ved at give dem mulighed for at tage stilling og afgive deres stemme elektronisk og ved give dem mulighed for at deltage i debatterne op til generalforsamlingen, bliver de unge mere opmærksomme på foreningens beslutningsprocesser og det arbejde, det kræver at skabe en forening.

3. Samler alt ét sted
En digital generalforsamlingsplatform kan samle alle foreningens generalforsamlinger, referater, afstemninger og debatter i et online system, som er tilgængelig for alle. Her kan man søge i tidligere referater, ligesom det bliver nemmere at overlevere vigtig viden og dokumenter til nye bestyrelsesmedlemmer og kommende bestyrelser. Derudover kan vigtige dialoger og debatter fortsætte på platformen efter den fysiske generalforsamling er afviklet.

Fem gode råd til at indføre digitale generalforsamlinger

1. Husk at afsætte ressourcer

Hvis I beslutter, at I vil prøve kræfter med digitale generalforsamlinger, er det vigtigt, at I afsætter nok ressourcer i form af tid og en arbejdsgruppe til implementering og markedsføring af det digitale værktøj. I skal huske at afsætte tid til at sætte jeres medlemmer ind i, hvad de digitale generalforsamlinger er for en størrelse, og hvad fordelene er.

Det er DGI’s erfaring, at mange medlemmer frygter, at digitale generalforsamlinger vil erstatte de fysiske forsamlinger. Husk derfor at afsætte god tid til at drøfte medlemmernes bekymringer, og vær godt forberedt med gode argumenter.

2. Nedbryd vanetænkning langsomt

Hvis I gerne vil have bred opbakning blandt medlemmerne, er det en god ide at præsentere digitale generalforsamlinger som et forslag – ikke en beslutning. At introducere digitale generalforsamlinger vil i mange foreninger være en kæmpe forandring. Her er man inde og pille ved “det plejer vi ikke”-vanetænkningen. Og vanetænkning kan man ikke ændre fra den ene dag til den anden, forandringerne skal introduceres langsomt.

En god måde at introducere de nye digitale værktøjer kan være at have et punkt ved næste møde, som handler om, hvordan I skaber bedre og mere inkluderende generalforsamlinger, som tiltrækker flere medlemmer. Digitale generalforsamlinger kan så blive introduceret som et af flere forslag fra den arbejdsgruppe, som synes, det er en god idé.

3. Aktiver medlemmerne, og skab liv på platformen

Når I så er kommet i gang, og I har oprettet foreningen på en digital generalformsalingsplatform, indkaldt til den første generalforsamling og oprettet de første afstemninger, så er det tid til at give platformen liv. Det er kun jer, der kan gøre det. Platformen har intet liv i sig selv. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen går forrest i at aktivere medlemmerne og lokke dem til platformen. Sørg for at invitere til debat om bestyrelsens forslag og opfordre medlemmerne til at melde sig som bestyrelseskandidater. Vær aktiv på platformen og skab en god ånd og fællesskab omkring den kommende generalforsamling.

4. Giv det en chance

Giv platformen en chance. Det kan være, at den første digitale generalforsamling ikke bliver den bragende succes, I havde håbet på. Det tager tid både for bestyrelsen at engagere medlemmerne omkring det og for medlemmerne at opdage, at muligheden er der. Giv ikke op efter første gang. Bliv ved, I har ikke noget at miste – kun noget at vinde i form af mere deltagelse og engagement på længere sigt. Husk, at engagement og deltagelse tager tid at skabe både fysisk og digital.

5. Det koster, men det er en god investering

Der findes forskellige udbydere af platforme til digitale generalforsamlinger, og priserne varierer efter behov. Priserne ligger fra cirka 2500 kroner om året pr. forening. Men tænk jer godt om, før I skyder idéen ned på grund af økonomi. Det kan virke som mange penge, men tænk det som en en god investering, der kan medføre øget engagementet, deltagelsen og demokratiet i jeres forening. Lav derfor en grundig cost-benefit-analyse, før I tager beslutningen.

 

Er I i tvivl om, hvilke regler der gælder til en generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd.

Hvordan sikrer man, at alle medlemmer kommer til orde, samtidig med at en fornuftig tidsplan overholdes? Det og andre tvivlsspørgsmål får I svar på i denne artikel.

Forrige artikel 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger 3 gode råd til arbejdet med fondsansøgninger Næste artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.