Direktør i Børns Vilkår: Tempoet stiger – vi skal søge inspiration i andre brancher

Corona har stillet nye krav til organisationers omstillingsevne og -tempo, og det vil fortsætte efter pandemien, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Vi snakker omstillingsparathed med Børns Vilkår og FISKEN. 

Af Benjamin Alexander Helbo
Journalist

Indendørsaktiviteter er blevet til udendørsaktiviteter, og fysiske tilbud er blevet digitale. Coronapandemien har stillet store krav til fleksibiliteten og omstillingsevnen i civilsamfundet, og sådan vil det også være på den anden side af pandemien.

Det accelererede tempo er nemlig en tendens, der vil fortsætte i fremtiden, mener Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

“Min vurdering er, at det høje omstillingstempo, som organisationer som vores har måttet vænne sig til, også vil være virkeligheden efter corona. De teknologiske muligheder og de politiske rammer ændrer sig stadig hurtigere, og de organisationer, der ikke kan leve op til de omskiftelige krav, risikerer at blive mindre relevante.”

På baggrund af Rasmus Kjeldahls profeti er det nærliggende at frygte for kvaliteten af civilsamfundets indsatser. Et stigende forandringsstempo kan risikere at influere negativt på det faglige niveau. Derfor er det en vigtig ledelsesopgave at sikre, at det ikke sker, fortæller direktøren. 

Man skal ikke gå på kompromis med sin faglighed, men i stedet se positivt på, hvad vi kan lære af coronakrisen og de nye arbejdsmetoder, den har medført, mener han.

“Hvis ikke man værner om det faglige niveau, så risikerer man, at indsatserne falder fra hinanden. Så høj faglighed skal være udgangspunktet når man ændrer på metoder, teknologi og den interne organisering,” forklarer Rasmus Kjeldahl og uddyber:

“I Børns Vilkår løfter vi udfordringen ved at bruge nogle nye metoder til at lave udvikling på, som er effektive og hurtige. Vi har i den forbindelse haft stor fordel af at se mod erfaringer fra andre brancher.”

Start ups og IT-inspiration
Øget digitalisering har været en del af svaret på næsten alle spørgsmål, siden corona første gang lagde sten i vejen for vores måde at arbejde på for præcis ét år siden.

Børns Vilkår er imidlertid gået et skridt længere med digitaliseringstendensen. Som hos alle andre organisationer er det meste kontorarbejde blevet omlagt til hjemmearbejde, men organisationens faglige arbejdsmetoder er også blevet opgraderet med inspiration fra software-branchen.

“Vi har set på, hvad man gør inden for softwareudvikling og er begyndt at arbejde mere inspireret af IT-projekter. Vi har nu flere gange med stort udbytte arbejdet i såkaldte ‘sprints’, hvor vi inden for ganske kort tid, typisk et par uger, får udviklet nye indsatser til et niveau, hvor en prototype kan afprøves og derefter rettes til. Det kan både være at omlægge eksisterende fysiske indsatser til det digitale eller simpelthen at oprette helt nye typer af indsatser.” 

“Det har været fantastisk at følge styrken i den tilgang. Den traditionelle tilgang til udvikling, som ofte indebærer en lang undersøgelsesfase, har fortsat sin plads i nogle sammenhænge, men rigtig mange gange, så kan man have stor glæde af et hurtigt udviklingsforløb,” fortæller Rasmus Kjeldahl og supplerer med et konkret eksempel: 

“BørneMobilen Online er et eksempel på en sprint-indsats. Vi lavede den i løbet af to uger, fik den testet i uge tre og gik derefter i luften i uge fire på få dage, og den er blevet enormt populær.” 

BørneMobilen er et digitalt trivselskoncept, hvor en underviser fra Børns Vilkår besøger en skoleklasse online. Konceptet viste sig populært fra start, og derfor valgte Børns Vilkår efter dialog med TrygFonden, som bakker op økonomisk, at flytte ressourcerne fra et andet projekt til dette, så de nu kan nå omkring 2000 børn om ugen, fortæller Rasmus Kjeldahl.

Skru op eller skru ned
Det er dog ikke alle indsatser, der bliver en lige så stor succes som BørneMobilen. Samtidig med det populære trivselskoncept udviklede Børns Vilkår en faglig rådgivning, og den var der “meget få der brugte”, konstaterer Rasmus Kjeldahl.

Derfor blev den lukket ned. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på noget, som der ikke er en efterspørgsel på, forklarer direktøren. 

“Mange af de spørgsmål ,man stiller sig i lange udviklingsprocesser, dem får man i virkeligheden besvaret med det samme, når man tester markedet, for markedet svarer meget hurtigt på, om det er en god idé.”

“Vi laver noget, vi synes er godt, og så ser vi, om der er en efterspørgsel. Og så accepterer vi også, hvis det viser sig, at der ikke er en reel efterspørgsel på markedet. Hvis ikke det fungerer, lukker vi ned, og hvis det fungerer skalerer vi op.”

Fleksibelt fondssamarbejde skaber frihed
Børns Vilkårs omstilling til nye arbejdsmetoder har krævet en del ressourcer, fortæller Rasmus Kjeldahl, og det havde været særdeles svært uden fleksible samarbejdspartnere, erkender direktøren.

På baggrund af organisationens coronaerfaringer ser han gerne, at fonde og styrelser hjælper med at motivere organisationerne til hurtig omstilling i fremtiden.

“Det er vigtigt, at man ikke for enhver pris holder fast i, hvad man bogstav for bogstav aftalte for to år siden. Man skal være parat til at se på sine aftaler undervejs og omstille projekter, så de passer til virkeligheden,” foreslår han og uddyber:

“Selvfølgelig skal fondene i forbindelse med bevillinger være betryggede i forhold til indsatser og metoder, men jeg tror, det vil være gavnligt, hvis man i langsigtede aftaler tilføjer en forventning om, at organisationerne konstant udvikler deres metoder, så de i en given kontekst passer bedst muligt til målet. Den bevægelsesfrihed vil være meget vigtig fremover.”

FISKEN har fået mere bevægelsesfrihed
Hos ungdomsorganisationen FISKEN på Vesterbro i København har de nydt godt af ekstra bevægelsesfrihed under corona. Et fleksibelt samarbejde med fonde og kommuner har betydet, at organisation har kunnet omlægge sine indsatser og skabe ny læring.

“Vores aktivitetsplaner ser helt anderledes ud under corona. Næsten alt er overført fra fysisk til digitalt, og det betyder selvfølgelig, at vi har haft nogle store udfordringer. Det er klart, at som en lidt mindre NGO, så bliver vi tvunget til at tænke kreativt,” forklarer Maja Thorsteinsson og fortsætter:

“Vi har talt med de forskellige fonde og kommuner om, at vi i høj grad omlægger vores aktiviteter, og vi er heldigvis blevet mødt med stor forståelse. Der har ikke været løftede øjenbryn, men de har faktisk været meget begejstrede og opmuntrende.”

Digitale læringer til fremtiden
FISKEN tilbyder blandt meget andet unge hjælp til at finde fritidsjob, praktikpladser, en mentor eller en erhvervsuddannelse.

Arbejdet har sit udgangspunkt i organisationens lokaler ved Enghave Plads, som normalt også agerer værested, men fællesskabet har været lukket ned i store dele af det sidste år grundet coronarestriktionerne.

Selvom det fysiske fællesskab i organisationen er savnet, så har organisationen formået at vende modgangen til læring. FISKENS digitale tilbud har nemlig vist sig at være populære.

“Når vi er ude på den anden side, så skal vi helt sikkert beholde vores digitale tilbud. Det at vi har fået en digital indsats gør, at vi kan nå langt flere unge. Til trods for at vi holder til i København, så har vi vejledt flere unge fra Aarhus om fritidsjob. Den mulighed er opstået lidt pludseligt, og det synes vi er fantastisk.”

“Vi har også erfaret, at der er nogle, der finder det grænseoverskridende at skulle komme fysisk ned til os og få hjælp til at finde et fritidsjob. Der kan der godt være en tryghed i at tage den første samtale over telefonen eller Teams,” forklarer Maja Thorsteinsson og fortsætter:

“Jeg glæder mig til at tilbyde både de digitale og de fysiske muligheder i fremtiden, når vi åbner igen. Vi kommer til at kunne ramme bredere, og vi kommer til at nå ud til flere unge.” 

Maja Thorsteinsson sætter pris på den fleksibilitet, som FISKEN har oplevet i sit fonds- og kommunesamarbejde under corona. Ligesom Rasmus Kjeldahl deler hun den overbevisning, at fleksibiliteten bliver vigtig i fremtiden.

“Nu begynder fondene at tænke på, hvordan man skaber det fællesskab på ny, når der bliver åbnet op. Det er svært at planlægge det, for hvad skal man gå ud fra?”

“Vi ved endnu ikke, hvordan en genåbning kommer til at foregå, men det vigtigste for os er, at vi fortsat kan være fleksible, tilgængelige og tilpasset de unges hverdag. Det bliver vi i endnu højere grad, når vi kan tilbyde de unge hjælp både fysisk og digitalt.”

Forrige artikel Innovative foreninger giver råd: Sådan fastholder vi medlemmer under corona Innovative foreninger giver råd: Sådan fastholder vi medlemmer under corona Næste artikel Varmt tip: Sådan får din NGO adgang til gratis annoncering hos Google Varmt tip: Sådan får din NGO adgang til gratis annoncering hos Google
God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang

God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang

Genåbningen af det danske foreningsliv står langt om længe for døren. Konsulent hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde Anita Sørensen guider her til, hvordan din forening kommer godt fra start.

Folkemødet gennemfører med publikum

Folkemødet gennemfører med publikum

Årets demokratiske festival bliver afholdt med publikum fysisk til stede i Allinge på Bornholm, fastslår direktør, efter at flere musikfestivaler har aflyst oven på ny genåbningsaftale.

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Grundig forberedelse er et must, når der skiftes ud i topledelsen. Og når bolden ruller, skal man holde sig til planen. Ellers risikerer man, at korthuset falder sammen, fortæller tidligere direktør i Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl.