En national valguge og tre andre tiltag, der styrker medlemsdemokratiet

GODE RÅD: Talentpleje, større medlemsindflydelse og en egentlig valgkamp, som vi kender det fra kommunalvalg, kan være med til at styrke demokratiet i Danmarks mere end 18.600 demokratiske virksomheder. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Forestil dig følgende scenarium: sparekasser, forsyningsselskaber, Coop og Danmarks øvrige demokratiske virksomheder inviterer til en ugelang valgfest. Uanset om du scroller Facebook for de seneste opdateringer eller åbner din brevkasse, bliver du mindet om, at Danmark står midt i en demokratiuge, og at din stemme kan gøre en forskel. 

Som gennemsnitsdansker vil du være medlem af mindst to demokratiske virksomheder, men som valghandlingerne foregår nu, ænser du som oftest knap nok, at du kan gøre din indflydelse gældende. En demokratiuge, hvor man puljer valgene sammen og fører egentlig valgkamp, kan være med til at engagere medlemmer og give demokratiske virksomheder endnu mere legitimitet, håber Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

Råd 1: Demokratiuge kan øge stemmedeltagelse 
Demokratiugen er en af i alt fire konkrete håndtag, Tænketanken Demokratisk Erhverv mener, der kan skrues på, for at styrke medlemsdemokratiet i de godt 18.600 virksomheder, danskerne ejer i fællesskab. 

“De fleste danskere er medlem af minimum to af de her selskaber, der tilsammen udgør omtrent 10 procent af Danmarks økonomi. Hvis man sammen kommunikerer, at det er nu, du kan bestemme, hvordan sammensætningen skal være hos dit lokale vandværk, boligselskab eller pensionskasse, så tror vi på, at interessen om de her valg bliver øget, og at det på sigt kan blive lige så naturligt som at stemme til kommunalvalg,” siger Magnus Skovrind Pedersen, der er direktør i Demokratisk Erhverv og har ansvar for presse og eksterne relationer. 

Læs mere om Danmarks godt 18.600 demokratiske virksomheder her.

Han medgiver, at mange demokratiske virksomheder har “sovet en tornerosesøvn”, og at nogle stadig har et efterslæb med at inddrage deres medlemmer. Men der er mange oplagte grunde til, at de medlemsbaserede forretninger bør opsøge et bredere udsnit af medlemmernes input: 

“Det er et problem for selskabernes legitimitet, hvis demokratiet ikke fungerer, hvis det ikke er aktivt, levende og kvalificerende. Det kan også betyde, at ledelsen ikke bliver udfordret nok af ejerne, eller at et mindretal af medlemmer kan ændre retningen, uden at der er egentlig grobund for det i den bredere medlemsskare,” forklarer Magnus Skovrind Pedersen. 

Råd 2: Kandidattest og strategiske spørgsmål til debat
Der er nogle praktiske forhindringer, der skal overvindes, før Danmark får en demokratiuge. Men selv hvis demokratiugen lader vente på sig, kan virksomhederne arbejde mere målrettet på at klæde medlemmerne på, så de kan tage stilling til, hvilken kandidat de har mest tilfælles med, påpeger Tænketanken Demokratisk Erhverv videre. 

LINKS: Her kan du se, hvordan Tryghedsgruppen klæder sine kandidater på til valgkamp. Og her kan du læse Tryghedsgruppens gode råd til kandidater, som skal føre valgkamp.

Det kan gøres ved enten at lave kandidattest, hvor kandidater og medlemmers holdninger og værdier bliver parret op mod hinanden for at finde det bedste match. Alternativt kan man før valghandlingen lægge en for virksomheden strategisk beslutning ud til debat, som kandidater så skal forholde sig til. En strategisk beslutning kunne være, om man skal sænke priserne i elselskaber eller investere i ladestandere til biler, eksemplificerer Magnus Skovrind Pedersen: 

“At lægge strategiske beslutninger ud til offentlig diskussion kræver helt sikkert mod, for normalt træffer man den slags beslutninger i en lukket kreds. Men hvis man har en stor medlemsskare, må man nødvendigvis lukke nogle af de strategiske debatter mere op. Det er nogle demokratiske virksomheder allerede i gang med, men man har ikke tematiseret det op til et valg.”

Råd 3: Husk talentplejen 
Det er ofte i de danske ungdomspartier, at talentmassen i dansk politik bliver opdyrket. I demokratiske virksomheder har man ikke på samme måde dyrket sit vækstlag, og det kan man med fordel gøre, lyder det tredje råd fra Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

Et talentforløb vil for det første opkvalificere potentielle kandidater til den komplekse opgave, det er, at sætte retningen for en kommerciel virksomhed, der tilmed har en demokratisk rod ned til sine medlemmer. Dertil vil paletten af kandidater blive bredere, mener Magnus Skovrind Pedersen.   

LINK: Læs Tænketanken Demokratisk Erhvervs seneste rapport om medlemsdemokrati her.

“Der er flere af selskaberne, der har udfordringer med at få folk til at stille op. Derudover kan vi se, at de valgte ofte kommer med erfaring og kompetencer fra andre organisationer. Det er helt naturligt, for det kræver noget særligt at sidde med. Hvis man skræddersyr et talentforløb, hvor man forener forretningsforståelse med forståelsen for demokratiske virksomheder, så kunne det give en saltvandsindsprøjtning af kandidater, der føler sig parat til at stille op,” siger Magnus Skovrind Pedersen. 

Råd 4: Læg beslutninger ud til menige medlemmer 
Man kan ikke involvere sine medlemmer særligt langt, hvis man ikke er villig til at afgive magt og indflydelse. En del af de demokratiske virksomheder arbejder derfor allerede nu med at lægge vigtige beslutninger ud til deres medlemmer. Eksempelvis giver Middelfart Sparekasse sine garanter indflydelse på, hvilke crowdfunding-indsatser pengeinstituttet skal lave, ligesom det aarhusianske el-selskab NRGi har nogle puljer, hvor medlemmer kan indstille og stemme om, hvilke projekter der skal opnå støtte. 

“At dele ud af indflydelsen betyder, at man får en medlemskreds, der løbende forholder sig til, hvad selskabet laver. Det er med til at styrke en meningsfuld tilknytning mellem valghandlinger, så man får et mere robust og kvalificeret medlemsdemokrati,” forklarer Magnus Skovrind Pedersen.

Forrige artikel 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling Næste artikel 5 råd fra Ældre Sagen, hvis du vil gøre noget for de ældre i coronakrisen 5 råd fra Ældre Sagen, hvis du vil gøre noget for de ældre i coronakrisen
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.