En national valguge og tre andre tiltag, der styrker medlemsdemokratiet

GODE RÅD: Talentpleje, større medlemsindflydelse og en egentlig valgkamp, som vi kender det fra kommunalvalg, kan være med til at styrke demokratiet i Danmarks mere end 18.600 demokratiske virksomheder. 

Forestil dig følgende scenarium: sparekasser, forsyningsselskaber, Coop og Danmarks øvrige demokratiske virksomheder inviterer til en ugelang valgfest. Uanset om du scroller Facebook for de seneste opdateringer eller åbner din brevkasse, bliver du mindet om, at Danmark står midt i en demokratiuge, og at din stemme kan gøre en forskel. 

Som gennemsnitsdansker vil du være medlem af mindst to demokratiske virksomheder, men som valghandlingerne foregår nu, ænser du som oftest knap nok, at du kan gøre din indflydelse gældende. En demokratiuge, hvor man puljer valgene sammen og fører egentlig valgkamp, kan være med til at engagere medlemmer og give demokratiske virksomheder endnu mere legitimitet, håber Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

Råd 1: Demokratiuge kan øge stemmedeltagelse 
Demokratiugen er en af i alt fire konkrete håndtag, Tænketanken Demokratisk Erhverv mener, der kan skrues på, for at styrke medlemsdemokratiet i de godt 18.600 virksomheder, danskerne ejer i fællesskab. 

“De fleste danskere er medlem af minimum to af de her selskaber, der tilsammen udgør omtrent 10 procent af Danmarks økonomi. Hvis man sammen kommunikerer, at det er nu, du kan bestemme, hvordan sammensætningen skal være hos dit lokale vandværk, boligselskab eller pensionskasse, så tror vi på, at interessen om de her valg bliver øget, og at det på sigt kan blive lige så naturligt som at stemme til kommunalvalg,” siger Magnus Skovrind Pedersen, der er direktør i Demokratisk Erhverv og har ansvar for presse og eksterne relationer. 

Læs mere om Danmarks godt 18.600 demokratiske virksomheder her.

Han medgiver, at mange demokratiske virksomheder har “sovet en tornerosesøvn”, og at nogle stadig har et efterslæb med at inddrage deres medlemmer. Men der er mange oplagte grunde til, at de medlemsbaserede forretninger bør opsøge et bredere udsnit af medlemmernes input: 

“Det er et problem for selskabernes legitimitet, hvis demokratiet ikke fungerer, hvis det ikke er aktivt, levende og kvalificerende. Det kan også betyde, at ledelsen ikke bliver udfordret nok af ejerne, eller at et mindretal af medlemmer kan ændre retningen, uden at der er egentlig grobund for det i den bredere medlemsskare,” forklarer Magnus Skovrind Pedersen. 

Råd 2: Kandidattest og strategiske spørgsmål til debat
Der er nogle praktiske forhindringer, der skal overvindes, før Danmark får en demokratiuge. Men selv hvis demokratiugen lader vente på sig, kan virksomhederne arbejde mere målrettet på at klæde medlemmerne på, så de kan tage stilling til, hvilken kandidat de har mest tilfælles med, påpeger Tænketanken Demokratisk Erhverv videre. 

LINKS: Her kan du se, hvordan Tryghedsgruppen klæder sine kandidater på til valgkamp. Og her kan du læse Tryghedsgruppens gode råd til kandidater, som skal føre valgkamp.

Det kan gøres ved enten at lave kandidattest, hvor kandidater og medlemmers holdninger og værdier bliver parret op mod hinanden for at finde det bedste match. Alternativt kan man før valghandlingen lægge en for virksomheden strategisk beslutning ud til debat, som kandidater så skal forholde sig til. En strategisk beslutning kunne være, om man skal sænke priserne i elselskaber eller investere i ladestandere til biler, eksemplificerer Magnus Skovrind Pedersen: 

“At lægge strategiske beslutninger ud til offentlig diskussion kræver helt sikkert mod, for normalt træffer man den slags beslutninger i en lukket kreds. Men hvis man har en stor medlemsskare, må man nødvendigvis lukke nogle af de strategiske debatter mere op. Det er nogle demokratiske virksomheder allerede i gang med, men man har ikke tematiseret det op til et valg.”

Råd 3: Husk talentplejen 
Det er ofte i de danske ungdomspartier, at talentmassen i dansk politik bliver opdyrket. I demokratiske virksomheder har man ikke på samme måde dyrket sit vækstlag, og det kan man med fordel gøre, lyder det tredje råd fra Tænketanken Demokratisk Erhverv. 

Et talentforløb vil for det første opkvalificere potentielle kandidater til den komplekse opgave, det er, at sætte retningen for en kommerciel virksomhed, der tilmed har en demokratisk rod ned til sine medlemmer. Dertil vil paletten af kandidater blive bredere, mener Magnus Skovrind Pedersen.   

LINK: Læs Tænketanken Demokratisk Erhvervs seneste rapport om medlemsdemokrati her.

“Der er flere af selskaberne, der har udfordringer med at få folk til at stille op. Derudover kan vi se, at de valgte ofte kommer med erfaring og kompetencer fra andre organisationer. Det er helt naturligt, for det kræver noget særligt at sidde med. Hvis man skræddersyr et talentforløb, hvor man forener forretningsforståelse med forståelsen for demokratiske virksomheder, så kunne det give en saltvandsindsprøjtning af kandidater, der føler sig parat til at stille op,” siger Magnus Skovrind Pedersen. 

Råd 4: Læg beslutninger ud til menige medlemmer 
Man kan ikke involvere sine medlemmer særligt langt, hvis man ikke er villig til at afgive magt og indflydelse. En del af de demokratiske virksomheder arbejder derfor allerede nu med at lægge vigtige beslutninger ud til deres medlemmer. Eksempelvis giver Middelfart Sparekasse sine garanter indflydelse på, hvilke crowdfunding-indsatser pengeinstituttet skal lave, ligesom det aarhusianske el-selskab NRGi har nogle puljer, hvor medlemmer kan indstille og stemme om, hvilke projekter der skal opnå støtte. 

“At dele ud af indflydelsen betyder, at man får en medlemskreds, der løbende forholder sig til, hvad selskabet laver. Det er med til at styrke en meningsfuld tilknytning mellem valghandlinger, så man får et mere robust og kvalificeret medlemsdemokrati,” forklarer Magnus Skovrind Pedersen.

Forrige artikel 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling 5 gode råd til at få flere til at dukke op til årets generalforsamling Næste artikel 5 råd fra Ældre Sagen, hvis du vil gøre noget for de ældre i coronakrisen 5 råd fra Ældre Sagen, hvis du vil gøre noget for de ældre i coronakrisen
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.