De frie timer i vores hverdagsliv er kommet i høj kurs, og vi stiller større krav til de fællesskaber, vi vælger at investere tid og energi i.

Fra min kontakt med lokalforeninger over det meste af landet er det derfor min oplevelse, at folk ikke står i kø for at træde ind, påtage sig ansvar og investere hundredvis af timer som frivillig i en forening.

Desperat mangel på frivillige, konflikter i bestyrelsen, dalende medlemstal og en udfordret økonomi kan være indikatorer på en presset forening. Og den situation skaber en ond spiral, hvor det bliver ekstra vanskeligt at rekruttere nye frivillige, selvom der er et åbenlyst behov.

Det er noget lettere at få fat i nye frivillige til en velfungerende forening, hvor den frivillige kan bidrage og samtidig selv få et rimeligt udbytte – uden at skulle engagere sig i en gigantisk genrejsningsopgave. Som ansvarlig foreningsleder handler det derfor om at få igangsat den positive, selvforstærkende proces i retning af en attraktiv forening. Det handler om foreningsledelse.

Hvad motiverer frivillige i din lokalforening?

Der er i tidens løb opstillet mange modeller for at forklare menneskers motivation for at bidrage i organisationer. I det frivillige foreningsarbejde kan motivation for eksempel bygge på menneskers interesse for at gøre noget godt for andre, bidrage til meningsfuld værdiskabelse eller det at indgå i sociale sammenhænge.

Jeg er særlig glad for ”TURPAS-modellen”, hvor den danske forsker og forfatter Peter Holdt Christensen beskriver menneskers motivation i organisationer. Modellen peger på seks elementer, som også kendetegner det frivillige engagement i en forening: Den frivillige skal opleve et...

Tilhørsforhold til kredsen af frivillige i foreningen, stilles overfor...

Udfordrende opgaver og opleve en...

Rimelighed i forholdet mellem at yde og nyde. Den frivillige vil gerne se værdien af sin egen...

Præstation, have handlefrihed i forhold til...

Autonomi i opgaveløsningen og har et ønske om...

Selvrealisering igennem sit frivillige engagement...

Hvis du tager første bogstav i de seks ord, jeg netop har skrevet med stort, får du modellens navn ”TURPAS”.

Åbne opgaverne og være ærlig om graden af forpligtelse

Jeg møder mange bestyrelser, som har svært ved at uddelegere opgaver til frivillige – og alt for ofte ender de med at løse tingene selv. Så er man jo også sikker på, at det bliver gjort godt nok!

Men det er sjældent en langsigtet løsning, og den bygger ikke på medinddragelse af de frivillige. Det er en god ide at skabe et overblik over arbejdsopgaver, som med fordel kan løses med hjælp fra frivillige.

Her ville jeg kategorisere opgaverne som Enkeltopgaver, Projektopgaver og Funktionsopgaver.

På den måde indikerer bestyrelsen graden af tidsforbrug og forpligtelse og giver dermed den frivillige mulighed for at vurdere opgaven mere reelt. Er det for eksempel en enkeltopgave, som kan løses på tre timer, er det en projektopgave, som strækker sig over et par måneder eller er det en funktionsopgave, som den frivillige påtager sig på ubestemt tid?

Herefter kan opgaverne synliggøres enten på en væg i klubhuset, på de sociale medier eller på foreningens hjemmeside. Hver opgave kan underbygges med ekstra oplysninger, der beskriver opgaven nærmere: Skal jeg kende til andre forudsætninger for at kunne gå i gang med opgaven? Skal der bruges materialer? Hvem kan jeg stille spørgsmål til?

Nu har frivillige mulighed for selv at give sig til kende, men der er højst sandsynligt også brug for en opsøgende indsats, hvor bestyrelsen tager personlig kontakt og spørger, om den frivillige kunne have lyst til at bidrage ved at tage fat på opgaven.

Den personlige henvendelse har stor betydning, og det kan også for mange mennesker være motiverende, at opgaven varetages af 2-3 personer i en lille gruppe, hvor man kan holde hinanden op på, at opgaven bliver løst.

Sådan kan du rekruttere frivillige til lokalforeningen

Man kan opliste og rangordne opgaver efter hvor krævende og forpligtende de er. Så kunne en liste, som starter med den mindst krævende type opgaver for eksempel hedde:

1. Bage en kage eller køre fodboldpigerne til en kamp.

2. Møde op til en arbejdsdag

3. Stå for et enkelt arrangement

4. Gå med i vedligeholdelsesudvalget (eller et andet udvalg)

5. Stå fast for en aktivitet og bliv aktiv leder

6. Blive menigt medlem af bestyrelsen

7. Blive kasserer eller formand for bestyrelsen

Hvis man ser listen som en tragt med de laveste tal for oven, ved åbningen, er det for de fleste foreningsledere er det en kontinuerlig udfordring hele tiden at sørge for, at der er ”nok frivillige i tragten” for at kunne sikre foreningens drift og udvikling.

Erfaringer viser, at der er størst succes for at skaffe frivillige blandt mennesker, der i forvejen har en relation til foreningen – såsom pårørende, tidligere medlemmer, tilflyttere der i forvejen er aktive som frivillige, venner og samarbejdspartnere.

Undersøgelser af danskernes frivillige arbejde viser dog samtidig, at en stor gruppe mennesker godt kunne se sig selv som frivillige – de skal bare opfordres meget direkte. Der burde derfor også være et potentiale for at rekruttere nye frivillige i den brede offentlighed uden for foreningen.

Tips og Tricks til at forankre frivillige i din lokalforening 

At have en god gruppe af engagerede frivillige i foreningen fordrer et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus, hvor du  er opmærksom på at:

• Være en god vært og byde nye frivillige ordentligt velkommen i fællesskabet
• Sikre en god forventningsafstemning med de frivillige om opgaver og arbejdsglæde med videre
• Understøtte de frivillige løbende, så de ikke oplever at stå alene med en uoverskuelig opgave eller et tyngende ansvar
• Skabe en social sammenhængskraft mellem de frivillige gennem uformelle arrangementer
• Sørge for, at de frivillige deltager på kurser og etablerer netværk med andre frivillige
• Lade frivillige fortælle, hvornår de oplever arbejdsglæde i foreningen og hvad der dræner dem for energi – og sammen afklare, om I kan ændre nogle konkrete ting i en mere motiverende retning
• Skabe et dialogbaseret og anerkendende miljø, hvor frivillige let kan komme til orde og føler sig inddraget i beslutningsprocesserne