Mange foreninger er dybt afhængige af faciliteter for at kunne gennemføre deres kerneaktivitet. En svømmeklub uden adgang til et bassin med vand har lidt svært ved at holde på medlemmerne.

De fysiske rammer betyder også meget for foreningens sociale sammenhængskraft og muligheden for at være et mødested i lokalområdet. Faciliteternes visuelle udtryk har betydning for borgernes oplevelse af at træde ind i en attraktiv forening – og føle sig velkommen.

Hvad er problemet med faciliteterne?

Der kan være et væld af udfordringer forbundet med foreningens adgang til indendørs lokaler og udendørs anlæg. Udfordringerne, og muligheden for at gøre noget ved dem, er forskellige alt efter, om foreningen selv ejer faciliteterne, bor til leje eller får dem anvist af kommunen.

Udfordringer kan for eksempel handle om, at faciliteterne:

• Ikke egner sig foreningens aktiviteter
• Funktionsmæssigt ikke løser foreningens behov
• Har for lidt plads til brugerne eller mangel på ”haltider”
• Mangler depotplads eller mulighed for at skabe foreningsidentitet
• Ligger det forkerte sted i området i forhold til målgruppers naturlige færden
• Fremstår slidte, beskidte og svære at finde rundt i
• Udelukker målgrupper pga. fysisk indretning og adgangsmuligheder
• Er for dyre i drift og langt fra bæredygtighed
• Kræver alt for meget viceværtsarbejde for de frivillige

Kan det fikses med lidt maling eller skal der bygges nyt klubhus?

Nogle af de nævnte udfordringer kan løses ved at finde finansiering i foreningens kasse eller søge om penge fra fonde og puljer. Hvis I selv ejer klubhuset eller grunden, kan I ofte hurtigt komme i gang med forbedringerne.

Men hvis I lejer lokaler eller opholder jer i kommunale faciliteter, kan det kræve en større dialog og arbejdsindsats.

De fleste kommuner er indstillet på at hjælpe foreningslivet med at finde lokaler. Hvis der er tale om en godkendt folkeoplysende forening (fx idræt eller spejdere) så er kommunen forpligtet af Folkeoplysningsloven til at anvise egnede lokaler, og kan også vælge at yde et lokaletilskud til drift af egne eller lejede lokaler. Har din forening et ønske om, at kommunen skaffer bedre lokaler eller bygger nye faciliteter til jeres behov, så kan det kræve en sejlivet dialog med den kommunale administration eller kommunalpolitikerne.

Men at skaffe millioner til at bygge sit eget foreningshus eller anlægge en idrætsfacilitet er en ordentlig mundfuld.

Det er et krævende arbejde at udvikle og beskrive et godt projekt, skaffe finansieringen, gennemføre byggefasen og endelig tage faciliteten i brug. Finansiering af et større byggeprojekt forudsætter ofte, at I laver et godt benarbejde for at skaffe kommunal medfinansiering, bidrager med egenfinansiering og ansøger fonde og puljer om den sidste del.

Engagerende mødesteder og flere om at dele

Kommunerne bruger milliarder af kroner på at bygge og drive foreningsfaciliteter, og der er en hård kamp om midlerne i det offentlige budget. Hvis din forening ønsker at få de fede faciliteter, er her seks vigtige pointer, som optager kommuner, fonde og puljer:

• Skab et engagerende mødested, hvor mennesker suges ind og får en oplevelse ud af aktiviteten, fællesskabet og faciliteterne
• Gå efter høj kapacitetsudnyttelse af kvadratmeter, 24-7-365, så driftsudgiften pr. deltager bliver lav
• Flyt sammen med andre foreninger og udnyt ressourcer og kræfter til at skabe mere sammen
• Skab aktiviteten først og få mange med, så I demonstrerer et reelt behov for at bygge nyt
• Sæt aktiviteten i centrum og flyt den ud, hvor målgruppen er. Faciliteter må aldrig få deres eget liv
• Inddrag mange mennesker i processen så I skaber medejerskab og stor opbakning til projektet
• Kom i gang og skab federe faciliteter