Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Et stærkt virksomhedssamarbejde tager typisk ét til halvandet år at bygge op. Og i dialogen med virksomheden bør der være fokus på, hvad virksomheden og ngo’en kan udrette sammen, frem for på hvad virksomheden kan betale i kroner og øre.

Det er blot nogle af de mange råd, som Danish Forestry Extension, Ghana Venskab, DIB, Verdens Skove og Vedvarende Energi kommer med i guiden "Værdiskabelse, videndeling og vi-følelse", som udkommer i dag.

Du skal være pengene værd
”Hvis ngo’er ikke forstår, at det ikke giver mening at betale dem penge, medmindre den service, de yder, er bedre end den service, en konsulent kunne tilbyde, har de ikke forstået, hvad det betyder at samarbejde med en virksomhed,” lyder beskeden fra en anonym virksomhed i guiden. Og netop derfor har danske ngo’er brug for at blive skarpere på, hvad partnerskaber med virksomheder kræver, mener forfatterne bag.

Guiden er bygget op som et opslagsværk, der blandt andet omhandler forretningsmodeller, værdiskabelse, rollefordelinger og kommunikationen om det gode partnerskab.

Et centralt element i guiden er eksempelvis fokusset på forretningsmodellen og dermed værdiskabelsen. Det er afgørende, at både ngo og virksomhed er bevidste og enige om, hvilken værdi et partnerskab skaber, og for hvem den værdi skabes. Her nævner forfatterne blot et par værdier, som en virksomhed kunne være interesseret i:

  • Projektet hjælper med at øge virksomhedens toplinje (indtægter/salg) eller bundlinje (indtjening/profit).
  • Projektet hjælper virksomhedens forretningsudvikling, f.eks. gennem udvikling af nye produkter, test af produkter, tilpasning af produkter til et nyt kundesegment, etc.
  • Projektet styrker virksomhedens omdømme og tydeliggør værdier, kultur, etik og moral, f.eks. ved at tage ansvar for klimapåvirkning, socialt udsatte, plastikforurening, madspild eller lignende.
  • Projektet gør brug af virksomhedens ekspertise og viden i løsningen af et samfundsrelevant problem og skaber dermed stolte medarbejdere, der udvikler loyalitet over for virksomheden.
  • Samarbejdet giver virksomheden adgang til ngo’ens særlige ekspertise og netværk, der udvikler virksomhedens produkter, kundesegment og markedsadgang.
  • Projektet skaber vigtige samarbejdsrelationer for virksomheden.
  • Projektet giver virksomheden adgang til gode historier eller andet kommunikationsmateriale, som kan eksponeres til virksomhedens interessenter.
  • Projektet hjælper virksomheden med at være på forkant med relevant lovgivning.

Man kan herefter lave samme øvelse for ngo’en, støttemodtagerne og ikke mindst for samfundet, så den generelle værdiskabelse i projektet belyses fra alle sider.

Kontrakter er dynamiske arbejdsredskaber
En af de mange eksperter, der har været med til at bidrage til guiden, er Lars Christensen, direktør i LC Consult. Han har været med til at stifte Verdens Skove og har i flere år arbejdet med at rådgive ngo’er om partnerskaber. Her oplever han af og til, at både virksomheden og ngo’en taler to forskellige sprog. Ngo’en har ildsjælene, som mener, at alt er lige vigtigt, hvorimod virksomheden ofte har et snævert fokus på den del af projektet, der har værdi for dem og deres forretning.

Guiden indeholder derfor en lang række værktøjer til at forstå hinandens kulturer for at binde de to organisationer tættere sammen. Et nøglepunkt er kontrakten, som Lars Christensen alt for ofte ser behandlet som et dødt dokument, der er udarbejdet primært af en af parterne.

“En partnerskabskontrakt er et konkret og præcist arbejdsredskab, der indeholder og afspejler intentioner, mål, resultater, opgaver og planer. Det skal være en guide til de konkrete handlinger og mindre en formalisering af partnerskabet,” siger Lars Christensen.

Ud med statusrapport – ind med løbende dialog
Derfor indeholder guiden også en udvidet skabelon for en kontrakt for et partnerskab, hvor organisering, roller, ressourcer og forpligtelser kan få lov til at fylde mere.

“Hvis man virkelig vil de her partnerskaber, så skal man væk fra tanken om, at man bare kan sende en halvårlig statusrapport til en perifer donor. Ngo’erne skal trække virksomhederne helt tæt på, forstå incitamentsstrukturerne og acceptere, at virksomhederne skal have et klart udbytte. Ellers bliver det et kort bekendtskab,” siger direktøren og henviser til 10 klare læresætninger fra guiden, som ngo’erne bør starte med at kigge på.

  • Ngo’en bør være afklaret i sit formål med at indgå strategiske partnerskaber. Hvorfor er samarbejdet vigtigt, og hvad ønsker man at få ud af det?
  • Et grundigt forarbejde, der identificerer “matchet” mellem ngo’en og virksomheden, er vigtigt. Det handler om at finde fælles værdier og interesser.
  • Vær tydelig i fortællingen om samarbejdets og projektets potentiale. Konkretisering og eksemplificering giver et klart billede af den fælles sag, som virksomheden er med til at løfte.
  • Relationsopbygning og -vedligeholdelse er et vigtigt aspekt. Det handler om at få skabt en ”vi-følelse” omkring projektet, så virksomheden føler ejerskab.
  • Tillid og troværdighed er centralt i opbygning af strategiske partnerskaber.
  • Et stærkt virksomhedssamarbejde tager typisk ét til halvandet år at bygge op.
  • I dialogen med virksomheden bør der være fokus på værdiskabelsen, “hvad kan vi sammen”, frem for på økonomien, “hvad kan virksomheden betale”.
  • Vis forståelse for virksomhedens fokus på drift og forretning. En “business-wise” kommunikation og tilgang er foretrukket.
  • Virksomheder er ofte mindre villige til at indgå samarbejde med oplagte risici eller potentielle shitstorms, f.eks. i forbindelse med politiske sager.
  • Virksomheder vil gerne selv ”finde” deres CSR-partnere, så det er vigtigt at fremstå som en interessant og synlig organisation.

Guiden er finansieret af Globalt Fokus’ pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer og kan downloades her.

Forrige artikel Eksperter: Ngo’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Eksperter: Ngo’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Næste artikel Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019 Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.