Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Et stærkt virksomhedssamarbejde tager typisk ét til halvandet år at bygge op. Og i dialogen med virksomheden bør der være fokus på, hvad virksomheden og ngo’en kan udrette sammen, frem for på hvad virksomheden kan betale i kroner og øre.

Det er blot nogle af de mange råd, som Danish Forestry Extension, Ghana Venskab, DIB, Verdens Skove og Vedvarende Energi kommer med i guiden "Værdiskabelse, videndeling og vi-følelse", som udkommer i dag.

Du skal være pengene værd
”Hvis ngo’er ikke forstår, at det ikke giver mening at betale dem penge, medmindre den service, de yder, er bedre end den service, en konsulent kunne tilbyde, har de ikke forstået, hvad det betyder at samarbejde med en virksomhed,” lyder beskeden fra en anonym virksomhed i guiden. Og netop derfor har danske ngo’er brug for at blive skarpere på, hvad partnerskaber med virksomheder kræver, mener forfatterne bag.

Guiden er bygget op som et opslagsværk, der blandt andet omhandler forretningsmodeller, værdiskabelse, rollefordelinger og kommunikationen om det gode partnerskab.

Et centralt element i guiden er eksempelvis fokusset på forretningsmodellen og dermed værdiskabelsen. Det er afgørende, at både ngo og virksomhed er bevidste og enige om, hvilken værdi et partnerskab skaber, og for hvem den værdi skabes. Her nævner forfatterne blot et par værdier, som en virksomhed kunne være interesseret i:

  • Projektet hjælper med at øge virksomhedens toplinje (indtægter/salg) eller bundlinje (indtjening/profit).
  • Projektet hjælper virksomhedens forretningsudvikling, f.eks. gennem udvikling af nye produkter, test af produkter, tilpasning af produkter til et nyt kundesegment, etc.
  • Projektet styrker virksomhedens omdømme og tydeliggør værdier, kultur, etik og moral, f.eks. ved at tage ansvar for klimapåvirkning, socialt udsatte, plastikforurening, madspild eller lignende.
  • Projektet gør brug af virksomhedens ekspertise og viden i løsningen af et samfundsrelevant problem og skaber dermed stolte medarbejdere, der udvikler loyalitet over for virksomheden.
  • Samarbejdet giver virksomheden adgang til ngo’ens særlige ekspertise og netværk, der udvikler virksomhedens produkter, kundesegment og markedsadgang.
  • Projektet skaber vigtige samarbejdsrelationer for virksomheden.
  • Projektet giver virksomheden adgang til gode historier eller andet kommunikationsmateriale, som kan eksponeres til virksomhedens interessenter.
  • Projektet hjælper virksomheden med at være på forkant med relevant lovgivning.

Man kan herefter lave samme øvelse for ngo’en, støttemodtagerne og ikke mindst for samfundet, så den generelle værdiskabelse i projektet belyses fra alle sider.

Kontrakter er dynamiske arbejdsredskaber
En af de mange eksperter, der har været med til at bidrage til guiden, er Lars Christensen, direktør i LC Consult. Han har været med til at stifte Verdens Skove og har i flere år arbejdet med at rådgive ngo’er om partnerskaber. Her oplever han af og til, at både virksomheden og ngo’en taler to forskellige sprog. Ngo’en har ildsjælene, som mener, at alt er lige vigtigt, hvorimod virksomheden ofte har et snævert fokus på den del af projektet, der har værdi for dem og deres forretning.

Guiden indeholder derfor en lang række værktøjer til at forstå hinandens kulturer for at binde de to organisationer tættere sammen. Et nøglepunkt er kontrakten, som Lars Christensen alt for ofte ser behandlet som et dødt dokument, der er udarbejdet primært af en af parterne.

“En partnerskabskontrakt er et konkret og præcist arbejdsredskab, der indeholder og afspejler intentioner, mål, resultater, opgaver og planer. Det skal være en guide til de konkrete handlinger og mindre en formalisering af partnerskabet,” siger Lars Christensen.

Ud med statusrapport – ind med løbende dialog
Derfor indeholder guiden også en udvidet skabelon for en kontrakt for et partnerskab, hvor organisering, roller, ressourcer og forpligtelser kan få lov til at fylde mere.

“Hvis man virkelig vil de her partnerskaber, så skal man væk fra tanken om, at man bare kan sende en halvårlig statusrapport til en perifer donor. Ngo’erne skal trække virksomhederne helt tæt på, forstå incitamentsstrukturerne og acceptere, at virksomhederne skal have et klart udbytte. Ellers bliver det et kort bekendtskab,” siger direktøren og henviser til 10 klare læresætninger fra guiden, som ngo’erne bør starte med at kigge på.

  • Ngo’en bør være afklaret i sit formål med at indgå strategiske partnerskaber. Hvorfor er samarbejdet vigtigt, og hvad ønsker man at få ud af det?
  • Et grundigt forarbejde, der identificerer “matchet” mellem ngo’en og virksomheden, er vigtigt. Det handler om at finde fælles værdier og interesser.
  • Vær tydelig i fortællingen om samarbejdets og projektets potentiale. Konkretisering og eksemplificering giver et klart billede af den fælles sag, som virksomheden er med til at løfte.
  • Relationsopbygning og -vedligeholdelse er et vigtigt aspekt. Det handler om at få skabt en ”vi-følelse” omkring projektet, så virksomheden føler ejerskab.
  • Tillid og troværdighed er centralt i opbygning af strategiske partnerskaber.
  • Et stærkt virksomhedssamarbejde tager typisk ét til halvandet år at bygge op.
  • I dialogen med virksomheden bør der være fokus på værdiskabelsen, “hvad kan vi sammen”, frem for på økonomien, “hvad kan virksomheden betale”.
  • Vis forståelse for virksomhedens fokus på drift og forretning. En “business-wise” kommunikation og tilgang er foretrukket.
  • Virksomheder er ofte mindre villige til at indgå samarbejde med oplagte risici eller potentielle shitstorms, f.eks. i forbindelse med politiske sager.
  • Virksomheder vil gerne selv ”finde” deres CSR-partnere, så det er vigtigt at fremstå som en interessant og synlig organisation.

Guiden er finansieret af Globalt Fokus’ pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer og kan downloades her.

Forrige artikel Eksperter: Ngo’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Eksperter: Ngo’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Næste artikel Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019 Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.