Find den bedste krypteringsløsning til din forening

DATASIKKERHED: Det er nu et krav, at mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger om jeres ansatte, medlemmer eller frivillige, skal være krypterede. Her får du en kort oversigt over, hvilke krypteringsmetoder Datatilsynet anbefaler.

Hvad vil det sige at sende e-mails sikkert? Bliv klogere på begreberne her.

Når du sender en mail over et åbent netværk som internettet, har du hverken som afsender eller modtager som udgangspunkt kontrol over, hvilke servere din mail passerer igennem, eller hvor i verden serverne befinder sig. Når du sender en ukrypteret mail over et åbent netværk, er der risiko for, at den kan tilgås af uvedkommende. Derfor har Datatilsynet nu skærpet reglerne for mailkommunikation, og fremover skal alle mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, sendes i krypteret form.

Datatilsynes beskriver to krypteringsmetoder, man kan benytte. Enten kan man vælge såkaldt “kryptering på transportlaget”, som betyder, at det netværk, dine e-mails bliver transporteret igennem, bliver beskyttet, eller man kan vælge kryptering af selve mailen. Datatilsynet kommer dog ikke med anbefalinger til, hvilken metode virksomheder skal vælge. Det er en individuel vurdering i hver virksomhed. Vurderingen er afhængig af, hvilke typer fortrolige og følsomme personoplysninger hver organisation behandler og sender.

Minimumskravet er såkaldt kryptering på transportlaget
Datatilsynets minimumskrav til mail-kommunikation, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, er, at afsenderen sørger for at sende mailene gennem et såkaldt krypteret transportlag ved hjælp af TLS-kryptering.

Transport Layer Security (TLS-kryptering) skaber en sikker forbindelse mellem to mailservere, så en mail transporteres sikkert mellem afsenderen og modtageren. Ved brug af TLS er selve mailen dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at når mailen først er leveret til modtagerens mailserver er dens indhold ikke længere beskyttet. Hvilket i princippet betyder, at uvedkommende kan tilgå mailen med fortrolige personoplysninger, når den ligger i afsenderens eller modtagerens mailsystem.

Let at bruge
TLS er forholdsvis let at bruge i praksis, hvis TLS-krypteringen er opsat korrekt, fortæller formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen:

“TLS er en enkel måde at sende sikker mail på. Metoden egner sig til organisationer, der ikke i stort omfang eller til dagligt behandler og kommunikerer med fortrolige eller følsomme personoplysninger. TLS er ikke et program, man skal installere, det er en indstilling, som man kan slå til på mailserveren som standardindstilling. Det kan man bede sin systemadministrator om at gøre, så det er en enkel procedure,” siger Henning Mortensen og forklarer videre:

“Når jeres mailserver er sat til TLS-kryptering, vil den altid tjekke, om modtagernes mailserver også kører med TLS. Hvis modtagerens server ikke kører med TLS, vil jeres server, hvis I vælger de indstillinger, som Datatilsynet anbefaler, ikke sende e-mailene afsted.”

Henning Mortensen foreslår, at man bruger det gratis værktøj SSL Labs til at teste, om jeres forenings vigtigste samarbejdspartnere, som I udveksler fortrolige og følsomme personoplysninger med, kan køre TLS og hvilken version. I skal sikre jer, at der står "Yes" ved TLS 1.1 eller 1.2.

End-to-end-kryptering giver større sikkerhed
Et sikrere alternativ til TLS er den såkaldte end-to-end-kryptering, hvor man krypterer selve mailen. En krypteret mail kan kun læses, når modtageren dekrypterer mailen ved brug af en nøgle.

End-to-end-kryptering er betydeligt mere sikker end TLS-kryptering. Datatilsynet anbefaler, at man anvender end-to-end-kryptering, når der er tale om “høj risiko” for de personer, som de fortrolige og følsomme personoplysninger vedrører. Datatilsynet uddyber dog ikke, hvad høj risiko er. Det er ifølge Datatilsynet den dataansvarlige eller databehandlerens forpligtelse at vurdere risikoniveauet og ”gennemføre passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der kan begrænse disse risici”.

Henning Mortensen fra Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler foreninger, der vurderer, at deres behandling og kommunikation med fortrolige og følsomme personoplysninger kræver mere sikkerhed end TLS-kryptering, at kryptere mails med NemID. For at sende krypterede mails ved brug af NemID skal du og modtageren have NemID med offentlig digital signatur. Afsenderen bruger certifikatet i modtagerens NemID til at kryptere en e-mail, som kun modtageren kan åbne med sin private NemID-nøgle.

Læs mere om de nye krav for mail-kryptering på her, hvor Datatilsynet beskriver tre konkrete eksempler på løsninger, som kan anvendes til at opnå end-to-end-kryptering ved fremsendelse af e-mails.


---
Er du nybegynder udi kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål.

Hvis din forening ikke er kommet i gang med at implementere de nye krav om kryptering af e-mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger, vejleder RådgivningsDanmark jer her til, hvordan I kan komme i gang.

Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Forrige artikel Kryptering for nybegyndere Kryptering for nybegyndere Næste artikel Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

UDDRAG: Efter aftale med Strandberg Publishing bringer Civilsamfundets Videnscenter en smagsprøve fra bogen 'Come Together – Fællesskaber i Danmark' af Jane Sandberg. Bogen handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark.