Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund

VERDENSMÅL: Sex og Samfund har brugt fem år og utallige ressourcer på at arbejde med FN's verdensmål. Det har ført til frugtbare partnerskabsaftaler og en fordobling af støtten fra Danida.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvad har sex, verdensmål og et tocifret millionbeløb med hinanden at gøre?

Jo, foreningen Sex og Samfund har på få år investeret intenst i arbejdet med FN´s verdensmål som sundhed og ligestilling. Det har sparket døren ind til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), hvor foreningen nu sætter verdensmål på dagsordenen blandt IFUs 1200 virksomheder. Samtidig har foreningen sikret sig den strategiske partnerskabsaftale med Danida på årligt 20 mio. kr.

Det er historien om en lille forening, der tidligt afsatte enorme ressourcer på en diffus konsultationsproces i FN, som ingen vidste, hvor ville ende. Men som i dag har skabt foreningen det forspring, der giver dem plads på den internationale scene.

Verdensmålene er hele rygsøjlen
“Alt, hvad vi laver, er koblet op på verdensmålene. Og de har fyldt rigtig meget i blandt andet ansøgningen til Danida. Det er faktisk hele rygsøjlen i vores ansøgning og i det arbejde, vi skal lave de næste fire år med Udenrigsministeriet,” siger Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex og Samfund. Det vender vi tilbage til.

I 2010 indser hun og resten af foreningen, at arbejdet med FN's 2015-mål om at give mennesker i udviklingslande et bedre liv og muligheder ikke går stærkt nok. Foreningens kerneområder rykker sig ikke nok globalt. Og da forarbejdet til de nye verdensmål løbes i gang ved Rio+20 topmødet i 2012, satser foreningens bestyrelse og ledelse på, at det er netop de mål, der skal bane vejen for foreningens arbejde.

“Vi laver en seriøs og næste monstrøs investering i arbejdet med verdensmålene i 2012. Vi afsætter tre personer til at være involveret i arbejdet med målene, og det er en relativt stor investering for os, når der kun sidder ti personer i den afdeling,” siger vicegeneralsekretæren.

Behov for international rammesætning
Beslutningen bliver truffet, fordi foreningen vurderede, at kampen for eksempelvis retten til egen krop, prævention og fri abort i et globalt perspektiv var exceptionelt udfordret.

“Hvis man vil sikre en forandring i en verden, hvor mange lande stadig forbyder abort og homoseksualitet, så er man nødt til at have noget internationalt rammesætning, som kan hjælpe med at presse regeringer og myndigheder. Den rammesætning blev klart forbedret i 2015 med aftalen om verdensmålene,” fastslår Tania Dethlefsen.

Men det har ikke været en let omstilling, fortæller vicegeneralsekretæren. I den internationale afdeling af Sex og Samfund har forandringsteorien været klokkeklar for alle. Men i det nationale arbejde har Tania Dethlefsen mødt en sund skepsis, som hun kalder det.

Mange diskussioner
“I vores nationale arbejde har diskussionerne været mange. Det tror jeg, mange aktører oplever. For hvornår arbejder man med verdensmålene, fordi man gerne vil have, at Danmark bidrager til den globale udvikling generelt. Og hvornår er det, man ser, at verdensmålene kan blive en fordel i ens nationale arbejde,” spørger vicegeneralsekretæren.

Her har foreningen truffet den beslutning, at verdensmålene lige så meget skal ses som et nationalt som et internationalt værktøj og pejlemærke. For selvom foreningen ikke synes, at verdensmålene omkring seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er så ambitiøse i en dansk kontekst, har det samtidig givet foreningen nogle muligheder for at tale med danske sundhedsaktører på nye måder.

“Vi oplever, at de danske sundhedsaktører mere og mere ser sig selv som en del af de globale tendenser. På sigt rummer det muligheden for at verdensmålene kan få større betydning også i en dansk kontekst på vores arbejdsfelt,” siger Tania Dethlefsen.

Verdensmålene som samlet linse
Derfor tager Sex og Samfund i dag også afsæt i verdensmålene, når de eksempelvis kæmper for bedre seksualundervisning i folkeskolen i Danmark.

“Med eksempelvis seksualundervisning er vi nået langt i Danmark, men det er ikke obligatorisk for lærerstuderende at tage kurser i seksualundervisning. Verdensmålene siger, at alle unge skal have adgang til oplysning om sex og sundhed. Derfor er det oplagt, at vi i et progressivt land som danmark, gør det obligatorisk,” siger vicegeneralsekretæren og uddyber.

“Det lobbyer vi for at opnå. Og den fortælling kan også bruges internationalt til at rykke et politisk pres overfor andre ’ikke-progressive’ regeringer,” siger Tania Dethlefsen og understreger dermed vigtigheden i at arbejde med verdensmålene nationalt.

Hun mener, at fortællingen om, at adgang til prævention, seksualundervisning og abort har bidraget til vores succesfulde velfærdsstatsmodel, er et af de vigtigste instrumenter til at få verdens regeringschefer til at oppe sig.

Det hårde slid giver pote
Og at flytte alverdens regeringschefers opfattelser af rettigheder og pligter kommer til at fylde endnu mere med Sex og Samfunds nye strategiske partnerskab med Danida. Et fireårigt partnerskab, som vicegeneralsekretæren er sikker på ikke var kommet i hus, hvis det ikke havde været for foreningens lange og seje træk med implementering af verdensmålene i deres arbejde.

“Verdensmålene er centrale i alt, hvad vi skal lave med Udenrigsministeriet. Vi har tænkt klimatilpasning ind sammen med ligestilling og sundhed. Verdensmålene er på tværs af alt, og selv opfølgning og effektmålingen bliver på baggrund af verdensmålene,” siger Tania Dethlefsen, der opfordrer andre organisationer til at arbejde aktivt med verdensmålene, hvis de vil sikre sig gode partnerskaber og funding.

Investeringer for 173 milliarder 
For udover partnerskabet med Danida, har foreningen også en lang række andre succesfulde samarbejder, som udspringer af foreningens arbejde med verdensmålene. Blandt andet et stort samarbejde med IFU, der sammen med danske virksomheder har investeret 173 mia. kr. i mere end 1200 selskaber i 100 lande. IFU har sammen med Sex og Samfund sat fokus på kvinders ligestilling og sundhed – og dermed verdensmål 3 og 5 – i virksomhederne i udviklingslandene.

“Vi hjælper de danske virksomheder med at forklare deres partnere i udviklingslandene, hvor nemt det er at gøre en stor forskel, som ikke bare kommer kvinderne og deres familier til gode. Men som også kommer virksomhederne til gode,” siger Tania Dethlefsen og uddyber.

“De skal se, at det giver profit, når kvinderne kan undgå at blive ufrivilligt gravide og føler sig tryg på deres arbejdsplads. De er mere produktive og loyale.”

Bedre bundlinje
Med resultaterne fra samarbejdet med IFU har Sex og Samfund derfor intensiveret deres fokus på partnerskaber med afsæt i verdensmålene. De har blandt andet afholdt flere konferencer med verdensmålene som omdrejningspunkt, og interessen og effekten har været god, fortæller Tania Dethlefsen.

“Danske virksomheder er en del af værdifællesskabet om ligestilling og seksuele rettigheder. Med verdensmålene som løftestang er virksomhederne med til gøre en kæmpe forskel i syd med deres arbejde for at gøre noget godt, mens de forbedrer deres bundlinje,” siger Tania Dethlefsen.

Forrige artikel Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Næste artikel Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.