Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund

VERDENSMÅL: Sex og Samfund har brugt fem år og utallige ressourcer på at arbejde med FN's verdensmål. Det har ført til frugtbare partnerskabsaftaler og en fordobling af støtten fra Danida.

Hvad har sex, verdensmål og et tocifret millionbeløb med hinanden at gøre?

Jo, foreningen Sex og Samfund har på få år investeret intenst i arbejdet med FN´s verdensmål som sundhed og ligestilling. Det har sparket døren ind til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), hvor foreningen nu sætter verdensmål på dagsordenen blandt IFUs 1200 virksomheder. Samtidig har foreningen sikret sig den strategiske partnerskabsaftale med Danida på årligt 20 mio. kr.

Det er historien om en lille forening, der tidligt afsatte enorme ressourcer på en diffus konsultationsproces i FN, som ingen vidste, hvor ville ende. Men som i dag har skabt foreningen det forspring, der giver dem plads på den internationale scene.

Verdensmålene er hele rygsøjlen
“Alt, hvad vi laver, er koblet op på verdensmålene. Og de har fyldt rigtig meget i blandt andet ansøgningen til Danida. Det er faktisk hele rygsøjlen i vores ansøgning og i det arbejde, vi skal lave de næste fire år med Udenrigsministeriet,” siger Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex og Samfund. Det vender vi tilbage til.

I 2010 indser hun og resten af foreningen, at arbejdet med FN's 2015-mål om at give mennesker i udviklingslande et bedre liv og muligheder ikke går stærkt nok. Foreningens kerneområder rykker sig ikke nok globalt. Og da forarbejdet til de nye verdensmål løbes i gang ved Rio+20 topmødet i 2012, satser foreningens bestyrelse og ledelse på, at det er netop de mål, der skal bane vejen for foreningens arbejde.

“Vi laver en seriøs og næste monstrøs investering i arbejdet med verdensmålene i 2012. Vi afsætter tre personer til at være involveret i arbejdet med målene, og det er en relativt stor investering for os, når der kun sidder ti personer i den afdeling,” siger vicegeneralsekretæren.

Behov for international rammesætning
Beslutningen bliver truffet, fordi foreningen vurderede, at kampen for eksempelvis retten til egen krop, prævention og fri abort i et globalt perspektiv var exceptionelt udfordret.

“Hvis man vil sikre en forandring i en verden, hvor mange lande stadig forbyder abort og homoseksualitet, så er man nødt til at have noget internationalt rammesætning, som kan hjælpe med at presse regeringer og myndigheder. Den rammesætning blev klart forbedret i 2015 med aftalen om verdensmålene,” fastslår Tania Dethlefsen.

Men det har ikke været en let omstilling, fortæller vicegeneralsekretæren. I den internationale afdeling af Sex og Samfund har forandringsteorien været klokkeklar for alle. Men i det nationale arbejde har Tania Dethlefsen mødt en sund skepsis, som hun kalder det.

Mange diskussioner
“I vores nationale arbejde har diskussionerne været mange. Det tror jeg, mange aktører oplever. For hvornår arbejder man med verdensmålene, fordi man gerne vil have, at Danmark bidrager til den globale udvikling generelt. Og hvornår er det, man ser, at verdensmålene kan blive en fordel i ens nationale arbejde,” spørger vicegeneralsekretæren.

Her har foreningen truffet den beslutning, at verdensmålene lige så meget skal ses som et nationalt som et internationalt værktøj og pejlemærke. For selvom foreningen ikke synes, at verdensmålene omkring seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er så ambitiøse i en dansk kontekst, har det samtidig givet foreningen nogle muligheder for at tale med danske sundhedsaktører på nye måder.

“Vi oplever, at de danske sundhedsaktører mere og mere ser sig selv som en del af de globale tendenser. På sigt rummer det muligheden for at verdensmålene kan få større betydning også i en dansk kontekst på vores arbejdsfelt,” siger Tania Dethlefsen.

Verdensmålene som samlet linse
Derfor tager Sex og Samfund i dag også afsæt i verdensmålene, når de eksempelvis kæmper for bedre seksualundervisning i folkeskolen i Danmark.

“Med eksempelvis seksualundervisning er vi nået langt i Danmark, men det er ikke obligatorisk for lærerstuderende at tage kurser i seksualundervisning. Verdensmålene siger, at alle unge skal have adgang til oplysning om sex og sundhed. Derfor er det oplagt, at vi i et progressivt land som danmark, gør det obligatorisk,” siger vicegeneralsekretæren og uddyber.

“Det lobbyer vi for at opnå. Og den fortælling kan også bruges internationalt til at rykke et politisk pres overfor andre ’ikke-progressive’ regeringer,” siger Tania Dethlefsen og understreger dermed vigtigheden i at arbejde med verdensmålene nationalt.

Hun mener, at fortællingen om, at adgang til prævention, seksualundervisning og abort har bidraget til vores succesfulde velfærdsstatsmodel, er et af de vigtigste instrumenter til at få verdens regeringschefer til at oppe sig.

Det hårde slid giver pote
Og at flytte alverdens regeringschefers opfattelser af rettigheder og pligter kommer til at fylde endnu mere med Sex og Samfunds nye strategiske partnerskab med Danida. Et fireårigt partnerskab, som vicegeneralsekretæren er sikker på ikke var kommet i hus, hvis det ikke havde været for foreningens lange og seje træk med implementering af verdensmålene i deres arbejde.

“Verdensmålene er centrale i alt, hvad vi skal lave med Udenrigsministeriet. Vi har tænkt klimatilpasning ind sammen med ligestilling og sundhed. Verdensmålene er på tværs af alt, og selv opfølgning og effektmålingen bliver på baggrund af verdensmålene,” siger Tania Dethlefsen, der opfordrer andre organisationer til at arbejde aktivt med verdensmålene, hvis de vil sikre sig gode partnerskaber og funding.

Investeringer for 173 milliarder 
For udover partnerskabet med Danida, har foreningen også en lang række andre succesfulde samarbejder, som udspringer af foreningens arbejde med verdensmålene. Blandt andet et stort samarbejde med IFU, der sammen med danske virksomheder har investeret 173 mia. kr. i mere end 1200 selskaber i 100 lande. IFU har sammen med Sex og Samfund sat fokus på kvinders ligestilling og sundhed – og dermed verdensmål 3 og 5 – i virksomhederne i udviklingslandene.

“Vi hjælper de danske virksomheder med at forklare deres partnere i udviklingslandene, hvor nemt det er at gøre en stor forskel, som ikke bare kommer kvinderne og deres familier til gode. Men som også kommer virksomhederne til gode,” siger Tania Dethlefsen og uddyber.

“De skal se, at det giver profit, når kvinderne kan undgå at blive ufrivilligt gravide og føler sig tryg på deres arbejdsplads. De er mere produktive og loyale.”

Bedre bundlinje
Med resultaterne fra samarbejdet med IFU har Sex og Samfund derfor intensiveret deres fokus på partnerskaber med afsæt i verdensmålene. De har blandt andet afholdt flere konferencer med verdensmålene som omdrejningspunkt, og interessen og effekten har været god, fortæller Tania Dethlefsen.

“Danske virksomheder er en del af værdifællesskabet om ligestilling og seksuele rettigheder. Med verdensmålene som løftestang er virksomhederne med til gøre en kæmpe forskel i syd med deres arbejde for at gøre noget godt, mens de forbedrer deres bundlinje,” siger Tania Dethlefsen.

Forrige artikel Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Næste artikel Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.