Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund

VERDENSMÅL: Sex og Samfund har brugt fem år og utallige ressourcer på at arbejde med FN's verdensmål. Det har ført til frugtbare partnerskabsaftaler og en fordobling af støtten fra Danida.

Hvad har sex, verdensmål og et tocifret millionbeløb med hinanden at gøre?

Jo, foreningen Sex og Samfund har på få år investeret intenst i arbejdet med FN´s verdensmål som sundhed og ligestilling. Det har sparket døren ind til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), hvor foreningen nu sætter verdensmål på dagsordenen blandt IFUs 1200 virksomheder. Samtidig har foreningen sikret sig den strategiske partnerskabsaftale med Danida på årligt 20 mio. kr.

Det er historien om en lille forening, der tidligt afsatte enorme ressourcer på en diffus konsultationsproces i FN, som ingen vidste, hvor ville ende. Men som i dag har skabt foreningen det forspring, der giver dem plads på den internationale scene.

Verdensmålene er hele rygsøjlen
“Alt, hvad vi laver, er koblet op på verdensmålene. Og de har fyldt rigtig meget i blandt andet ansøgningen til Danida. Det er faktisk hele rygsøjlen i vores ansøgning og i det arbejde, vi skal lave de næste fire år med Udenrigsministeriet,” siger Tania Dethlefsen, vicegeneralsekretær i Sex og Samfund. Det vender vi tilbage til.

I 2010 indser hun og resten af foreningen, at arbejdet med FN's 2015-mål om at give mennesker i udviklingslande et bedre liv og muligheder ikke går stærkt nok. Foreningens kerneområder rykker sig ikke nok globalt. Og da forarbejdet til de nye verdensmål løbes i gang ved Rio+20 topmødet i 2012, satser foreningens bestyrelse og ledelse på, at det er netop de mål, der skal bane vejen for foreningens arbejde.

“Vi laver en seriøs og næste monstrøs investering i arbejdet med verdensmålene i 2012. Vi afsætter tre personer til at være involveret i arbejdet med målene, og det er en relativt stor investering for os, når der kun sidder ti personer i den afdeling,” siger vicegeneralsekretæren.

Behov for international rammesætning
Beslutningen bliver truffet, fordi foreningen vurderede, at kampen for eksempelvis retten til egen krop, prævention og fri abort i et globalt perspektiv var exceptionelt udfordret.

“Hvis man vil sikre en forandring i en verden, hvor mange lande stadig forbyder abort og homoseksualitet, så er man nødt til at have noget internationalt rammesætning, som kan hjælpe med at presse regeringer og myndigheder. Den rammesætning blev klart forbedret i 2015 med aftalen om verdensmålene,” fastslår Tania Dethlefsen.

Men det har ikke været en let omstilling, fortæller vicegeneralsekretæren. I den internationale afdeling af Sex og Samfund har forandringsteorien været klokkeklar for alle. Men i det nationale arbejde har Tania Dethlefsen mødt en sund skepsis, som hun kalder det.

Mange diskussioner
“I vores nationale arbejde har diskussionerne været mange. Det tror jeg, mange aktører oplever. For hvornår arbejder man med verdensmålene, fordi man gerne vil have, at Danmark bidrager til den globale udvikling generelt. Og hvornår er det, man ser, at verdensmålene kan blive en fordel i ens nationale arbejde,” spørger vicegeneralsekretæren.

Her har foreningen truffet den beslutning, at verdensmålene lige så meget skal ses som et nationalt som et internationalt værktøj og pejlemærke. For selvom foreningen ikke synes, at verdensmålene omkring seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er så ambitiøse i en dansk kontekst, har det samtidig givet foreningen nogle muligheder for at tale med danske sundhedsaktører på nye måder.

“Vi oplever, at de danske sundhedsaktører mere og mere ser sig selv som en del af de globale tendenser. På sigt rummer det muligheden for at verdensmålene kan få større betydning også i en dansk kontekst på vores arbejdsfelt,” siger Tania Dethlefsen.

Verdensmålene som samlet linse
Derfor tager Sex og Samfund i dag også afsæt i verdensmålene, når de eksempelvis kæmper for bedre seksualundervisning i folkeskolen i Danmark.

“Med eksempelvis seksualundervisning er vi nået langt i Danmark, men det er ikke obligatorisk for lærerstuderende at tage kurser i seksualundervisning. Verdensmålene siger, at alle unge skal have adgang til oplysning om sex og sundhed. Derfor er det oplagt, at vi i et progressivt land som danmark, gør det obligatorisk,” siger vicegeneralsekretæren og uddyber.

“Det lobbyer vi for at opnå. Og den fortælling kan også bruges internationalt til at rykke et politisk pres overfor andre ’ikke-progressive’ regeringer,” siger Tania Dethlefsen og understreger dermed vigtigheden i at arbejde med verdensmålene nationalt.

Hun mener, at fortællingen om, at adgang til prævention, seksualundervisning og abort har bidraget til vores succesfulde velfærdsstatsmodel, er et af de vigtigste instrumenter til at få verdens regeringschefer til at oppe sig.

Det hårde slid giver pote
Og at flytte alverdens regeringschefers opfattelser af rettigheder og pligter kommer til at fylde endnu mere med Sex og Samfunds nye strategiske partnerskab med Danida. Et fireårigt partnerskab, som vicegeneralsekretæren er sikker på ikke var kommet i hus, hvis det ikke havde været for foreningens lange og seje træk med implementering af verdensmålene i deres arbejde.

“Verdensmålene er centrale i alt, hvad vi skal lave med Udenrigsministeriet. Vi har tænkt klimatilpasning ind sammen med ligestilling og sundhed. Verdensmålene er på tværs af alt, og selv opfølgning og effektmålingen bliver på baggrund af verdensmålene,” siger Tania Dethlefsen, der opfordrer andre organisationer til at arbejde aktivt med verdensmålene, hvis de vil sikre sig gode partnerskaber og funding.

Investeringer for 173 milliarder 
For udover partnerskabet med Danida, har foreningen også en lang række andre succesfulde samarbejder, som udspringer af foreningens arbejde med verdensmålene. Blandt andet et stort samarbejde med IFU, der sammen med danske virksomheder har investeret 173 mia. kr. i mere end 1200 selskaber i 100 lande. IFU har sammen med Sex og Samfund sat fokus på kvinders ligestilling og sundhed – og dermed verdensmål 3 og 5 – i virksomhederne i udviklingslandene.

“Vi hjælper de danske virksomheder med at forklare deres partnere i udviklingslandene, hvor nemt det er at gøre en stor forskel, som ikke bare kommer kvinderne og deres familier til gode. Men som også kommer virksomhederne til gode,” siger Tania Dethlefsen og uddyber.

“De skal se, at det giver profit, når kvinderne kan undgå at blive ufrivilligt gravide og føler sig tryg på deres arbejdsplads. De er mere produktive og loyale.”

Bedre bundlinje
Med resultaterne fra samarbejdet med IFU har Sex og Samfund derfor intensiveret deres fokus på partnerskaber med afsæt i verdensmålene. De har blandt andet afholdt flere konferencer med verdensmålene som omdrejningspunkt, og interessen og effekten har været god, fortæller Tania Dethlefsen.

“Danske virksomheder er en del af værdifællesskabet om ligestilling og seksuele rettigheder. Med verdensmålene som løftestang er virksomhederne med til gøre en kæmpe forskel i syd med deres arbejde for at gøre noget godt, mens de forbedrer deres bundlinje,” siger Tania Dethlefsen.

Forrige artikel Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over Næste artikel Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.