Frivillige fra erhvervslivet giver ReDI School uvurderlig viden - og skaber værdi i virksomheden

ERHVERVSFRIVILLIG: Hos ReDI School opkvalificeres og uddannes kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund til jobs i IT-branchen. Projektet samarbejder med frivillige fra erhvervslivet, som bidrager med uvurderlig viden og tager læring med tilbage til deres egen arbejdsplads.

Af Benjamin Alexander Helbo 

Civilsamfundsorganisationer og erhvervslivet bør overveje at arbejde tæt sammen, for det kan give positive oplevelser for begge parter.

Det ved de hos ReDI School of Digital Integration i København, hvor frivillige fra erhvervslivet underviser kvinder med minoritetsbaggrund i alt fra at sende emails til kompleks programmering - et arbejde, der er støttet af Velux Fonden. 

Undervisningen giver først og fremmest de studerende kvinder et sæt kompetencer og hjælper desuden flere med at finde vej ind på det danske arbejdsmarked.

Men de frivillige, der kommer fra virksomheder som IBM og Cisco, lærer også noget i processen, fortæller Frida Hammel, frivilligkoordinator ved ReDI School.

“Det fedeste ved at gøre tingene, som vi gør, er, at mange af de frivillige gerne vil have styrket deres egne kompetencer. Det kan de få ved at undervise hos os. For de bliver mere klar over deres egen faglighed, når de videregiver den til andre.”

Erhvervssamarbejde bygger bro
De erhvervsfrivillige er ifølge Frida Hammel en uundværlig del af ReDI Schools setup. 

Først og fremmest fordi de frivillige bidrager med kompleks viden og en meget specifik faglighed, men i høj grad også fordi de qua deres arbejdsplads i IT-branchen kan gøre undervisningen relevant for de studerende, fortæller hun.

“For eleverne giver det en helt anden forståelse for arbejdsmarkedet, at de erhvervsfrivillige selv kommer fra virksomhederne. Det betyder, at de frivillige kan give indblik i de arbejdsopgaver og arbejdsprocesser, som man sidder med i virkeligheden.”

Det er ikke kun de erhvervsfrivilliges faglighed, der gør undervisningen relevant for de studerende kvinder. De frivillige bidrager også med deres netværk, fortæller Frida Hammel.

“Der kan godt være en barriere, når man er ny i Danmark og gerne vil ud i erhvervslivet, og den barriere bliver nedbrudt, når underviserne tager deres netværk og viden med. Det er med til at bygge bro mellem eleverne og erhvervslivet, og det er virkelig vigtigt.”

Grib telefonen og ræk ud
Broen mellem erhvervslivet og eleverne starter i de samarbejder, som ReDI School indgår med virksomheder i IT-branchen.

Det kan godt være en længerevarende proces at etablere et frugtbart samarbejde, forklarer Frida Hammel, som dog ikke mener, at man som projektleder skal lade sig afskrække af den grund.

Hun opfordrer i stedet til, at man tager chancen og rækker ud, også til de store virksomheder.

“Hvis jeg skulle give ét råd, så er det, at man bare skal opsøge virksomhederne. I værste fald svarer de, at projektet ikke er interessant for dem lige nu, men det kan jo være, at det bliver interessant for dem senere. Man er nødt til at turde skabe kontakten.”

Dén taktik benyttede ReDI School sig af i sin spæde start. Og det gav pote, forklarer Frida Hammel.

“I starten skrev Ida Jepsen (leder af ReDI Schools i Danmark, red.) bare til virksomhederne. Hun skrev til de respektive virksomheders chefer om projektet og spurgte, om det var noget, de kunne være interesserede i. Jeg tror, at den manglende frygt var en god ting,” forklarer koordinatoren for de frivillige og uddyber:

“Man skal huske, at idéen spreder sig. Når først vi har fået etableret et samarbejde med en virksomhed. Så kender de typisk også nogle andre i lignende virksomheder, og på den måde kan samarbejder sprede sig lidt som ringe i vandet. Så snart man kommer ind i en stor virksomhed, så kommer man nemt videre.”

Brug af eget netværk gav pote
Den direkte kontakt til virksomhederne er ikke ReDI Schools eneste metode til at etablere samarbejder i erhvervslivet, forklarer Frida Hammel.

Mange frivillige finder selv vej til projektet, enten gennem projektets tilstedeværelse online eller via anbefalinger fra eksisterende frivillige. Det er en styrke for projektet, forklarer Frida Hammel, som mener, at tilstrømningen af frivillige skaber en bred repræsentation af erhvervslivet hos ReDI School.

Projektet gør også i høj grad brug af sine medarbejderes netværk, og det har ofte vist sig at være en vellykket indgangsvinkel.

Når først projektet har en kontaktperson kan denne hjælpe med at sprede budskabet i virksomheden, forklarer Frida Hammel. 

“Nogle gange er det så simpelt som at række ud til vores egne personlige netværk, og så kan de kontaktpersoner gå videre til HR-afdelingen i deres virksomhed.”

“Hos mange virksomheder fungerer det også sådan, at jeg har en kontaktperson i virksomheden, så laver jeg et opslag og sender det til dem, som lægger det op på virksomhedens intranet. Opslaget er en form for annonce, og så kan eventuelle frivillige henvende sig til mig, hvis de er interesserede,” forklarer hun.

Og det gør de ofte. ReDI School har haft afdelinger i Tyskland i flere år, men i september 2019 startede projektet i Danmark. 

Dengang udbød man få og mere basale kurser. I dag, bare et år senere, udbyder projektet også kurser i mere komplicerede emner som User Experience, JavaScript og snart også Data Analytics.

Nært samarbejde giver en bredere palette af muligheder
Væksten skyldes i høj grad de mange samarbejder, som ReDI School har indgået med virksomheder i IT-branchen. De mange samarbejder handler dog ikke kun om at supplere frivillige, siger Frida Hammel.

Nogle samarbejdspartnere supplerer også med klasselokaler, og det betyder, at man i endnu højere grad kan bygge bro mellem erhvervslivet og de studerende, som kan komme ud og besøge virksomhederne.

Samarbejder som disse er særlig vigtige for ReDI School, forklarer Frida Hammel.

“For os handler det ikke altid om, hvor mange partnerskaber man har, men det handler i høj grad om at få de eksisterende partnere til at se værdien i vores arbejde. Hvis vi kan etablere et tæt samarbejde, så kan vi i fællesskab lave aktiviteter, der virkelig hjælper vores elever.”

“Det er eksempelvis virkelig et plus, når vi kan udvide samarbejdet til, at virksomheden påtager sig en rolle som sparringspartner. Vi har jo også brug for erhvervslivets input til, hvilke kurser det er vigtigt at have.”

Hvis der skal etableres et tæt samarbejde med en given virksomhed, så er det nødvendigt at skabe værdi i samarbejdet, mener Frida Hammel. Det gør ReDI School på flere måder.

Først og fremmest er der en iboende værdi i projektets arbejde, mener Frida Hammel. I mange IT-virksomheder ved man, at manglen på kvindelig arbejdskraft i branchen er en udfordring. 

Den udfordring kan virksomhederne ikke løse alene, forklarer Frida Hammel og uddyber:

“At vi hvert semester skaber mere IT-talent blandt kvinder er jo også noget, som virksomhederne kan se værdien i.”

ReDI School skaber også værdi for virksomhederne på et mere lavpraktisk plan. Der sker igennem de frivillige undervisere, som kommer tilbage til deres arbejdsplads efter en undervisning med ny viden, fortæller Frida Hammel entusiastisk.

Eleverne lærer - det gør de frivillige også
Det er ikke kun de studerende, der lærer noget af undervisningen hos ReDI School. Det gør de erhvervsfrivillige undervisere også, mener Frida Hammel.

De erhvervsfrivillige hos ReDI School underviser i hold på op til seks undervisere, og netop samarbejdet i undervisningsgrupperne kan være frugtbart, forklarer hun.

“De frivillige lærer enormt meget af hinanden. De taler sammen indbyrdes om, hvordan de løser opgaverne på deres respektive arbejdspladser, og så finder de ud af, hvordan man kan gå til arbejdsopgaverne forskelligt,” fortæller Frida Hammel og fortsætter:

“På den måde får de frivillige udvidet deres egen horisont omkring feltet. De lærer en masse, som de kan tage med tilbage på deres arbejdsplads, samtidig med at de videregiver deres ekspertise til eleverne.”

Som koordinator for ReDI Schools frivillige mærker Frida Hammel dagligt, hvordan både de erhvervsfrivillige og de studerende lærer gennem undervisningen. Det tilfører en positiv energi til projektet, fortæller hun entusiastisk.

“Det skaber et undervisningslokale med en særlig stemning, for det føles aldrig som endnu en træls dag i skole, når der er så meget energi og positivitet fra både lærere og elever.”

Forrige artikel Nyt evalueringskoncept: Grundig evaluering sikrer forankring Nyt evalueringskoncept: Grundig evaluering sikrer forankring Næste artikel Børns Voksenvenner: Forberedelse og åbenhed fører til motiverede frivillige Børns Voksenvenner: Forberedelse og åbenhed fører til motiverede frivillige
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.