Frivilligheden blomstrer i de digitale fællesskaber, som dog rummer nye typer faldgruber

Danskerne vil gerne hjælpe deres medborgere og gør det i stor stil, viser ny kortlægning af det “digitale civilsamfund”. Men administratorer af facebookgrupper sidder ofte med et stort ansvar og har brug for mere vejledning, lyder det fra partner i Analyse og Tal, Mikkeline Thomsen. 

Når vi taler om civilsamfundet, ser vi oftest idrætsforeninger, besøgsvenner eller de store nødhjælpsorganisationer for os. Institutioner, hvor vi mødes fysisk omkring lejrbålet, i lektiecaféen eller i genbrugsbutikken. Men det billede på civilsamfundet har længe været forældet. 

For ved siden af de mange rum, hvor vi træffer hinanden fysisk, findes der også en række digitale rum på eksempelvis facebook, hvor naboskab, næstekærligheden og lysten til at hjælpe hinanden udfolder sig. I de digitale medborgerhuse samles vi om alt fra bekæmpelse af madspild over passionen for håndarbejde til at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier med at få flyverdragter, når vinteren banker på. 

SoMe-afstikkeren af civilsamfundet er løsere organiseret end det traditionelle civilsamfund, og for første gang har analysekooperativet Analyse & Tal sammen med TrygFonden lavet en kortlægning. Den omfatter mere end 5000 borgerdrevne digitale medborgerhuse på Facebook, der tilsammen har mere end 20 millioner medlemsskaber. 

“For mig var det mest overraskende omfanget, variationen og størrelsen. Jeg blev simpelthen ved og ved med at finde nye grupper, hvor mennesker, der ellers var fremmede for hinanden, stillede sig til rådighed for at hjælpe med stort og småt. Størrelsen at det her hjælpe-univers er helt vildt,” siger partner i Analyse og Tal, Mikkeline Thomsen.  

Frivillig når du har tid

Mikkeline Thomsen sammenligner den aktivitet, der finder sted i grupperne på Facebook, med, hvad forskningen kalder 'ad hoc frivillighed'. Det er blandt andet kendetegnet ved, at hjælpen til andre ydes på selvvalgte tidspunkter, og at man ikke behøver at leve op til eksempelvis vagtplaner eller fælles arbejdsdage. Når de gængse spilleregler inden for frivilligt arbejde træder i baggrunden, åbner man samtidig døren for nye typer frivillige, pointerer Mikkeline Thomsen: 

“At vi hjælper hinanden gennem en digital platform betyder også, at personer som måske har fysiske eller mentale funktionsnedsættelser som f.eks. social angst, nemmere kan spille en nøglerolle i fællesskabet. Digitalt bliver man også skærmet for andre stigma såsom standen på ens tænder eller tøj, som dermed ikke tegner billedet af, hvem man er, og hvad man kommer med. Der er simpelthen ikke de samme sociale begrænsninger i de digitale medborgerhuse,” siger hun. 

{{toplink}}

Administratorens vigtige rolle

Men selvom der nogle gange er mere anarki og færre skrevne såvel som uskrevne spilleregler i de digitale medborgerhuse, så er er der behov for retningslinjer og at en eller flere personer går forrest og tegner gruppen. 

Det er de såkaldte administratorer - en slags digital pedel - der rydder op og sørger for, at der hersker en pæn og ordentlig tone og at gruppen holdes fri for spam eller ulovligt indhold. Den nye kortlægning viser, at der er forskel på, hvor dybt administratorer går ned i de enkelte opslag og debattråde for at luge ud i materiale, der kan være personfølsomt eller sprogbrug, der er chikanerende.

“Nogle ser alene deres rolle som at godkende nye medlemmer og har kopieret de fem standardregler, Facebook har lavet som en guide,” siger Mikkeline Thomsen og uddyber: 

“Andre ligner mere traditionelle forpersoner, vi kender fra foreningslivet. De nøjes ikke med Facebooks standardregler og er i det hele taget meget synlige og aktive i forhold til at formidle kontakt, godkende opslag og drive debatten. De bruger utrolig meget tid på at læse en masse indhold igennem. På den måde kan man sammenligne dem en debatredaktør, der sorterer i det indhold, der bliver offentligt i gruppen.”

De mest udbredte regler for samværet i de digitale medborgerhuse:  

  • Hold en god tone. Det uddybes typisk med formuleringer som "ingen personangreb", "intet diskriminerende/racistisk indhold", "ingen tilsvininger". 
  • Vær relevant. Opslag skal være relevante for gruppens tema og interessant for andre i gruppen. 
  • Deltag som dig selv. Ofte skal medlemmers profil have en vis alder; et antal venner, der ser autentiske ud, og/eller et profilbillede. 
  • Begræns reklamer og spam. Reglen inkluderer ofte en begrænsning af, hvor mange opslag det enkelte medlem må lave om dagen.
  • Køb og salg er forbeholdt dedikerede salgsgrupper, fordi denne aktivitet ofte oversvømmer gruppen og drukner samtalen og debatten. 
  • Send ikke uopfordrede privatbeskeder til hinanden. Reglen sigter på at skåne medlemmer for mærkelige tilbud, tilnærmelser eller chikane. 
  • Beskyt gruppens fortrolighed og intimitet. Nogle grupper efterspørger tavshedspligt forstået på den måde, at medlemmer ikke deler gruppens indhold uden for gruppen. 
  • Overhold Facebooks retningslinjer. Brud på Facebooks retningslinjer kan i værste fald resultere i, at gruppen lukkes.
  • Brug administratorerne frem for at skændes. 

Tonen er bedre end sit rygte

Mikkeline Thomsen understreger, at de mange administratorer udfører en vigtig opgave, og at indsatsen dækker over et enormt stort stykke frivilligt arbejde. For redigeringen af indhold foretages af virkelige mennesker og ikke af Facebooks egne automatiserede programmer, der kun reagerer, når der bruges særlige ord eller billeder, der menes at være stødende. 

“Jeg synes helt overordnet, at reglerne i de digitale medborgerhuse er gode. Det er opmuntrende, at langt de fleste administratorer har lyst til, at vi skal snakke pænt med hinanden. Og det er sundt for vores debatkultur og sammenhængskraft, at der også findes fora, hvor vi skal stå på mål for det, vi skriver.” 

Måske derfor er debatten i de digitale medborgerhuse langt mindre konfronterende end den grovkornede debatkultur, der ofte udspiller sig på mediers eller politikeres facebooksider. 

“Det er opmuntrende, at moralen er så høj trods alt. Tonen er væsentlig bedre, hjælpsomhed er enorm og intimitet er tættere i de borgerdrevne grupper ,” uddyber Mikkeline Thomsen.


Uetisk udnyttelse i hjælpegrupper  

Men selvom vi helt overordnet føler os på bølgelængde i de digitale medborgerhuse, er der plads til forbedring. For analysen viser også, at de mange hjælpegrupper, der er sat i verden for at hjælpe mennesker i nød, også tiltrækker brodne kar. 

Når en bruger eksempelvis ikke har penge til at betale for mad eller julegaver til sine børn, bliver desperationen tilsvarende stor. Det kan eksempelvis komme til udtryk gennem  gråzoneprostitution, hvor en enlig mor kan blive forsøgt presset til sex for at få penge, tøj eller mad som modydelse.

Der er også set eksempler på, at kriminelle har forsøgt at rekruttere brugere til hvidvask-fiduser eller lånehajer, der forsøger at friste personer med dårlig privatøkonomi til at acceptere ufordelagtige lån, der trækker dem endnu dybere ned i en gældsspiral. 

“Det er virkelig sårbart at være sårbar. I desperation skriver man måske nogle opslag, hvor man deler for mange personlige detaljer om sit liv, og det kan udnyttes. Det sker desværre, og det er svært at komme til livs, da meget af det også  foregår i private beskeder gruppemedlemmerne imellem,” forklarer Mikkeline Thomsen.

De digitale medborgerhuse har brug for mere støtte

Nogle hjælpegrupper forsøger at skærme udsatte brugere, der beder om hjælp, ved at anonymisere deres opslag. Analysen ser også tegn på, at klarhed om regler og nærværende administratorer nedbringer misbrug af i forvejen udsatte medborgere. Alligevel er de digitale medborgerhuse stadig “nye i trafikken” og der behov for en art uddannelse i, hvordan vi indgår som frivillige i et digitalt fællesskab, påpeger Mikkeline Thomsen: 

“Vi skal styrke det her fællesskab og dæmme op for de problematiske snitflader: Må man yde lån til hinanden? Hvad med pengeoverførsler? Hvordan spotter vi de falske profiler og dem, der vil udnytte andre? Hvad gør vi med problematiske indlæg? Det er ikke kun administratorernes rolle at sørge for ro og orden. Vi andre må også lære at være gode medlemmer.” 

Derudover opfordrer Mikkeline Thomsen til, at der skal bygges bro mellem de digitale medborgerhuse og de ressourcer, som ligger i det mere traditionelle civilsamfund. 

“Selvom de digitale hjælpegrupper formår meget, er der jo hjælp at hente uden for Facebook. Det kan eksempelvis være nødvendigt at informere om en hotline, du kan ringe til, hvis du er selvmordstruet eller oplysninger om, hvor du kan få hjælp, hvis du har fået en uforudset stor elregning,” siger Mikkeline Thomsen og peger på den store viden, der er opbygget gennem årtier i det, man kunne kalde det 'analoge civilsamfund.'

“Begge steder føler man sig kaldet til at hjælpe og det kunne være fint, hvis denne nye dimension af det frivillige Danmark kunne hente viden, støtte og inspiration i det traditionelle civilsamfund - og omvendt Der er måske også noget, som det traditionelle civilsamfund kan lære af fleksibiliteten og tilgængeligheden i de digitale medborgerhuse,” lyder det.  

Forrige artikel VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger Næste artikel To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’ To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.