God formidling giver udødelige projekter: Sådan fik CURs projekt efterliv i alle led af foreningslivet

Hvad betyder mest for mig i min hverdag lige nu? Hvem på holdet tager tingene mest afslappet? Hvad er god holdånd for os? 

Sådan lyder spørgsmålene på nogle af de samtalekort, CUR (Center for Ungdomsstudier) har lavet til trænere og unge piger i foreningslivet.

Samtalekortene er blot én af en lang række af platforme, CUR har benyttet, til at formidle resultaterne af deres flerårige undersøgelse af, hvorfor unge piger falder fra foreningsidrætten.

“Vi har hele tiden talt med dem, som vi gerne vil gøre klogere,” forklarer Stephanie Jensen. Hun er projektleder i CUR med ansvar for ‘Gode idrætsmiljøer for piger.’

“Vi kunne sagtens have mange ideer om, hvad der er på spil og hvordan man når målgruppen, men måske rammer man helt forbi. Derfor har det været vigtigt at tale med forbund, udøvere, og trænere gennem hele processen.”

Derfor blev rapporten skubbet i baggrunden, da de skulle formidle og viderebringe evalueringen af projektet. I stedet blev det til samtalekort, en e-bog og 18 korte videoer, som nu er blevet brugt i flere år af både forbund og trænere. 

Gode idrætsmiljøer for piger
Hos CUR undrede man sig over, hvorfor piger i alderen 14-21 årige vælger foreningsidrætten fra.

“Man kunne se på medlemstallene i både DIF og DGI. Tallet falder i målgruppen blandt de unge piger. Mange falder simpelthen fra i overgang fra folkeskole til gymnasium,” fortæller Stephanie Jensen.

“Det er meget værdifuldt for unge at være en del af foreningsliv, så derfor ville vi gerne undersøge, hvorfor de vælger det fra og om man kan skabe miljøer, som de vælger til?”

Med en finansiering fra Nordea-fonden og en lang række partnerskaber fulgte de 20 piger tæt, 10 fra breddeidrætten og 10 eliteudøvere. Man talte med pigerne, forældrene og trænerne og lavede derudover en stor kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskema.

Man fandt de frem til, at der sker meget andet i pigernes liv disse år, som fylder mere og skubber sporten i baggrunden. Derfor er det vigtigt at facilitere samtaler i foreningslivet, der handler om andet end selve sporten - og om andet end præstationer, fordi mange af pigerne var optaget af perfektion. 

“Det er nødvendigt, at trænerne udviser interesse for pigernes hverdagsliv generelt, hvis man stadig vil udbyde idræt til unge piger.”

Spørgsmålet var nu, hvordan man kunne formidle denne viden og rent faktisk skabe nogle redskaber, som foreningslivet kan gøre brug af og på den måde holde på pigerne?

Partnerskaber med ejerskab
Samarbejdspartnere var et nøgleord for at kunne sparke bolden ud i klubberne.

DIF var hurtig til at melde sig på holdet. Derudover lavede CUR et samarbejde med 10 specialforbund, blandt andre DHF, DBU, Dansk Svømmeunion, Dansk Kano og Kajak forbund og Gymdanmark, således at man både kunne repræsentere større og mindre idrætsgrene, for at se om tendenserne gik på tværs.

“Da vi skulle finde partnerskaber gjorde vi det klart fra start, at de som partnere skulle tage ejerskab. For vi kommer ikke til at rykke noget, hvis partnerne ikke bærer det videre bagefter. Nogle af dem, vi henvendte os til, var ikke interesserede i at være med i processen, og så rykkede vi videre til nogle andre.”

“Det var både vigtigt at have DIF med, som har kontakter opad, mens specialforbundene kunne få det ned og ud til klubber og trænere.”

Udvikle formater sammen med dem, der skal bruge dem
Partnerskaberne blev essentielle for CUR, da de skulle finde ud af at formidle resultaterne.

“Efter vi fandt ud af, at perfektionisme fyldte, lavede vi et forsøg blandt håndboldpigerne for at få dem til at tænke positivt i stedet for negativt” fortæller Stephanie Jensen.

CUR udviklede et evalueringsskema, hvor pigerne skulle skrive de tre bedste ting efter en kamp.

“Så observerede vi, hvordan et redskab blev modtaget, om det fungerede og fik feedback med det samme, og så kunne vi gå tilbage til kontoret og udvikle det endnu mere.”

Feedbackprocessen var en central del af formidlingen i alle formater.

“Vi var hele tiden i dialog helt i toppen med DIF og specialforbundene omkring det materiale vi havde, og om de havde et godt sted, vi kunne udbrede det og samtidig var vi nede på banen blandt pigerne.”

Tænke formidling ind fra start
Formidlingen af projektet var en del af overvejelserne fra start, helt tilbage til den ansøgning om støtte, de i sin tid lavede til Nordea-fonden.

“I vores ansøgning skrev vi, at vi ville lave en 45-minutters lang video, som trænere og undervisere kunne bruge. Men det endte med at blive noget helt andet, fordi vi involverede parterne undervejs,” forklarer Stephanie Jensen.

De fandt ud af, at de bedre kunne ramme målgruppen gennem kortere tematiserede videoer.

“Formidlingen var hele tiden tænkt ind. Hver gang vi stødte på en god inspirationshistorie, filmede vi det. Ja, jeg tror næsten alt i projektet blev filmet.”

Det var også sådan, ideen om dialogkortene opstod, som er inspireret af spillet Ego.

“Pigerne havde brug for en interesse fra træneren, der handlede om andet end sporten, mens træneren på den anden side havde svært ved at facilitere de her samtaler. Derfor ville vi gerne udvikle en måde at facilitere samtalen mellem dem.”

Er det ikke meget at forvente af træneren, at de skal kunne agere samtalepartner for spillerne om alt muligt andet end den sport, man er kommet for?

“Det er der mange, der spørger om. Men vi fandt ud af, at det faktisk også er trænerens ønske. 19 ud af 20 trænere vil gerne være en del af pigernes liv. Mange vil gerne træne piger, fordi det ikke bare handler om at være idrætsfaglig, men også kræver et menneskeligt stykke arbejde. Det er noget andet, end at træne drenge.”

Selvom CUR tog mange kreative formidlingsmetoder i brug, kom de ikke udenom den klassiske rapport. De lavede en række rapporter med blandt andet resultaterne fra den kvantitative analyse - som dog, ifølge Stephanie Jensen, næppe er blevet læst af mange - og en e-bog målrettet trænerne med mere dybdegående indsigt i resultaterne.

“Når vi har talt om at skrive en rapport eller bog, har vi hele tiden set for os, hvem der skal modtage det og om de får det brugt. ‘Får Kenneth, der er fodboldtræner i Vamdrup, brugt det her?’ For vi skal jo tale ind i en hverdag, hvor træneren har et fuldtidsjob og bruger sin fritid på det her.”

Investering i evalueringer giver udødelige projekter
Projektet strakte sig i alt over to år. Mens det første år bestod af undersøgelsen, gik næsten hele andet år med formidlingen.

Således endte resultaterne fra ‘Gode Idrætsmiljøer for piger’ med at bliver formidlet gennem en rapport, en e-bog til trænere, 18 korte videoer, samtalespil, evalueringsskemaer, trivselsmålinger, inspirationshæfte, coaching redskaber og oplæg konferencer.

Den omfattende formidling kræver selvsagt både tid og økonomi. CURs 18 videoer rendte op i en sum af en kvart million. Samtalekortene var ikke tænkt ind i budgettet, og derfor måtte CUR selv finde de 100.000 kroner, det krævede at få dem produceret.

Til gengæld har investeringen i den gode formidling gjort resultaterne udødelige.

I dag er det over to år siden, at projektet blev afsluttet. Men resultaterne lever stadig rundt i Foreningsdanmark.

“I sidste uge var jeg ude og tale med en ro-klub. De havde set vores videoer, og spurgte om jeg ville komme forbi. Sommetider modtager vi også billeder fra en lokale klubber eller gymnasier, der bruger samtalekortene. Det er fedt, at materialerne stadig lever,” siger Stephanie Jensen.