Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører

KENDISSER: Organisationen Dignity har hele ni kendis-ambassadører. Men hvordan starter man et samarbejde, og hvordan skaber man medieopmærksomhed? Det fortæller manden bag Dignitys ambassadør-succes om her.

På togstationerne er de ikke til at overse. Store, røde plakater med teksten “769 fyldte togvogne. Så mange torturofre bor der i Danmark.”

Det er organisationen Dignity - Dansk Institut mod Tortur, der står bag kampagnen. Den skal gøre danskerne opmærksomme på de 30.000 torturofre, som lever i Danmark i dag.

En af personerne bag kampagnen er Christoffer Grønlund, afdelingsleder for kommunikation og fundraising i Dignity. Det er også ham, der står for organisationens kendis-ambassadører. Dem har de mange af – hele ni af slagsen. Hver især bidrager de til at sætte fokus på tortur.

Christoffer Grønlund er manden, der har skaffet navne som Thure Lindhardt, Peter Falktoft og Stine Bramsen til Dignity. Han giver her otte gode råd til, hvordan man starter et samarbejde med en kendis.

1. Start med én
Hvis man vælger at gå ambassadør-vejen, så skal man mene det. Du kan opbygge relationer til rigtig mange kendte mennesker, som gerne vil gøre noget for dig, men det vigtige er, at du starter med én. Og at du herefter får sat den person så meget i scene som muligt, for det tager tid og det er ressourcekrævende.

“Det er et stort arbejde at have ambassadører, så man skal vide, hvad man går ind til. Det er en anden måde at arbejde med kommunikation og markedsføring på, for hvor man normalt kan planlægge tingene selv, så bliver det i stedet nogle nøglefigurer, som man må planlægge efter,” siger Christoffer Grønlund.

2. Husk baggrundstjekket
Hvis man som organisation endnu ikke har arbejdet med kendis-ambassadører, så kræver det, at man får lavet et baggrundstjek af den enkelte person. Hvad har vedkommende lavet før? Hvem er vedkommende ambassadør for i forvejen? Det er vigtigt at få svar på, for det kan både være en fordel og en ulempe, hvis personen er til stede i flere organisationer. Og så skal man selvfølgelig vurdere, hvad målet er. Hvad ville være det optimale at opnå ved samarbejdet?

3. Kontakt til kendissen
Før vedkommende er blevet ambassadør, skal den indledende kontakt skabes. Til det kan man benytte to muligheder, forklarer Christoffer Grønlund.

Man kan vælge den kække version, som slet og ret er at skrive til vedkommende på Facebook og håbe på, at vedkommende dels ser beskeden og dels har ro til at sætte sig ned og give det nogle tanker.

Den mindre kække, og måske lidt mere regelrette måde, er at skrive til vedkommendes agent eller manager. Det skyldes to ting; For det første ved agenten, hvem den kendte er ambassadør for i forvejen. For det andet kender agenten også vedkommendes kalender i indeværende år.”

”Jeg har kontaktet vores ambassadører på mange forskellige måder. Ihan Haydar gik jeg bare op til på gaden og spurgte. Annisette Koppel optrådte til Music for Dignity i Store Vega i år 2015. Jeg endte med at have nogle fantastiske snakke med hende i timevis – før vi vidste af det, var hun ambassadør. Så det kan gøres på mange måder,” fortæller han.

4. Vær konkret og spørg ind til interesser
Netværk og relationer betyder rigtig meget, men det er også vigtigt at lave et godt pitch til agenten, når man er ude efter en ny ambassadør. Pitchet er vigtigt, fordi du skal forklare personen, hvorfor de er geniale til formålet. Der findes ingen dårlige sager, men der er en grænse for, hvor meget man kan overskue som enkeltperson. Pitchet skal fremhæve, hvad den konkrete plan med personen er. Det er også vigtigt at spørge ind til, hvad der interesserer dem mest. Som hovedregel er man jo bedst til de ting, som man synes er mest interessante.

5. Appeller bredt
Udvælgelsen af ambassadører er ikke simpel. Først og fremmest skal vedkommende have en tro på det og lysten til at hjælpe os.

“Vi har valgt forskellige kendisser i Dignity. På den måde kan vi appellere til flere forskellige kanter af samfundet. Vores ambassadør Ihan Haydar har en far, som har været udsat for de mest grusomme ting. Derfor har hun en stærk personlig appel. Peter Falktoft er også ambassadør for os, og han har en stor politisk ånd. Han er indigneret over, at man ikke forholder sig til emnet. Derfor har han en meget aktivistisk tilgang og en helt anden slags ild,” siger Christoffer Grønlund.

6. Skab medieopmærksomhed
En kendis-ambassadørs rolle kan også være oplysende, og dermed skabe opmærksomhed på et bestemt emne. Det var tilfældet for Dignitys ambassadør Thure Lindhardt, som blev vært på en DR dokumentarserie om tortur.

“Vi lavede en dokumentarserie om tortur på DR3. Som skuespiller indtog Thure en fortællerrolle, og det triggede noget hos både ham og seerne. Det var vigtigt at få hans ansigt på, for det er ikke sikkert, at Danmarks Radio ville have lavet den dokumentar uden ham,” siger Christoffer Grønlund fra Dignity.

7. Brug ambassadørerne forskelligt
Man kan bruge sine ambassadører i mange forskellige sammenhænge. I nogle tilfælde bliver de reklamepersonager, som opfordrer til, at man skal samle ind, for eksempel i voice-overs på reklamefilm. I andre tilfælde starter de selv en indsamling, så de simpelthen bliver fundraisere. I andre tilfælde igen bruger man ambassadørerne in-house, det vil sige som en kapacitet til at vidensdele. Over længere tid kan man få fyldt så meget viden på den enkelte person, at vedkommende helt af sig selv begynder at engagere sig. Den sidste tilgang er klart den mest langsigtede. Dermed ikke sagt, at alle tre roller ikke kan bruges, der er bare tale om forskellige måder at sætte det op på.

“Thure Lindhardt har også været med i ”Hvem vil være millioner” i år 2015, hvor han og hans ven opnåede 250.000 kroner til Dignity. Det er også en måde, hvor ambassadører kan gøre en forskel. Peter Falktoft har været en fast bestanddel af ”Run for Dignity” og Stine Bramsen har været meget involveret i vores Flyv-projekt, som hjælper flygtninge i belastede boligområder,” fortæller Dignitys afdelingsleder for kommunikation og fundraising, Christoffer Grønlund.

8. Husk at værne om dine ambassadører
Husk at gribe knoglen en gang imellem og hør, hvordan din ambassadør har det. Det er vigtigt at være opmærksom. De fleste har en travl kalender og det er ikke altid, at det er muligt at sætte nye projekter i gang, men det kan være rart at vide, at man stadig tænker på dem.

Forrige artikel Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Næste artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.