Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører

KENDISSER: Organisationen Dignity har hele ni kendis-ambassadører. Men hvordan starter man et samarbejde, og hvordan skaber man medieopmærksomhed? Det fortæller manden bag Dignitys ambassadør-succes om her.

På togstationerne er de ikke til at overse. Store, røde plakater med teksten “769 fyldte togvogne. Så mange torturofre bor der i Danmark.”

Det er organisationen Dignity - Dansk Institut mod Tortur, der står bag kampagnen. Den skal gøre danskerne opmærksomme på de 30.000 torturofre, som lever i Danmark i dag.

En af personerne bag kampagnen er Christoffer Grønlund, afdelingsleder for kommunikation og fundraising i Dignity. Det er også ham, der står for organisationens kendis-ambassadører. Dem har de mange af – hele ni af slagsen. Hver især bidrager de til at sætte fokus på tortur.

Christoffer Grønlund er manden, der har skaffet navne som Thure Lindhardt, Peter Falktoft og Stine Bramsen til Dignity. Han giver her otte gode råd til, hvordan man starter et samarbejde med en kendis.

1. Start med én
Hvis man vælger at gå ambassadør-vejen, så skal man mene det. Du kan opbygge relationer til rigtig mange kendte mennesker, som gerne vil gøre noget for dig, men det vigtige er, at du starter med én. Og at du herefter får sat den person så meget i scene som muligt, for det tager tid og det er ressourcekrævende.

“Det er et stort arbejde at have ambassadører, så man skal vide, hvad man går ind til. Det er en anden måde at arbejde med kommunikation og markedsføring på, for hvor man normalt kan planlægge tingene selv, så bliver det i stedet nogle nøglefigurer, som man må planlægge efter,” siger Christoffer Grønlund.

2. Husk baggrundstjekket
Hvis man som organisation endnu ikke har arbejdet med kendis-ambassadører, så kræver det, at man får lavet et baggrundstjek af den enkelte person. Hvad har vedkommende lavet før? Hvem er vedkommende ambassadør for i forvejen? Det er vigtigt at få svar på, for det kan både være en fordel og en ulempe, hvis personen er til stede i flere organisationer. Og så skal man selvfølgelig vurdere, hvad målet er. Hvad ville være det optimale at opnå ved samarbejdet?

3. Kontakt til kendissen
Før vedkommende er blevet ambassadør, skal den indledende kontakt skabes. Til det kan man benytte to muligheder, forklarer Christoffer Grønlund.

Man kan vælge den kække version, som slet og ret er at skrive til vedkommende på Facebook og håbe på, at vedkommende dels ser beskeden og dels har ro til at sætte sig ned og give det nogle tanker.

Den mindre kække, og måske lidt mere regelrette måde, er at skrive til vedkommendes agent eller manager. Det skyldes to ting; For det første ved agenten, hvem den kendte er ambassadør for i forvejen. For det andet kender agenten også vedkommendes kalender i indeværende år.”

”Jeg har kontaktet vores ambassadører på mange forskellige måder. Ihan Haydar gik jeg bare op til på gaden og spurgte. Annisette Koppel optrådte til Music for Dignity i Store Vega i år 2015. Jeg endte med at have nogle fantastiske snakke med hende i timevis – før vi vidste af det, var hun ambassadør. Så det kan gøres på mange måder,” fortæller han.

4. Vær konkret og spørg ind til interesser
Netværk og relationer betyder rigtig meget, men det er også vigtigt at lave et godt pitch til agenten, når man er ude efter en ny ambassadør. Pitchet er vigtigt, fordi du skal forklare personen, hvorfor de er geniale til formålet. Der findes ingen dårlige sager, men der er en grænse for, hvor meget man kan overskue som enkeltperson. Pitchet skal fremhæve, hvad den konkrete plan med personen er. Det er også vigtigt at spørge ind til, hvad der interesserer dem mest. Som hovedregel er man jo bedst til de ting, som man synes er mest interessante.

5. Appeller bredt
Udvælgelsen af ambassadører er ikke simpel. Først og fremmest skal vedkommende have en tro på det og lysten til at hjælpe os.

“Vi har valgt forskellige kendisser i Dignity. På den måde kan vi appellere til flere forskellige kanter af samfundet. Vores ambassadør Ihan Haydar har en far, som har været udsat for de mest grusomme ting. Derfor har hun en stærk personlig appel. Peter Falktoft er også ambassadør for os, og han har en stor politisk ånd. Han er indigneret over, at man ikke forholder sig til emnet. Derfor har han en meget aktivistisk tilgang og en helt anden slags ild,” siger Christoffer Grønlund.

6. Skab medieopmærksomhed
En kendis-ambassadørs rolle kan også være oplysende, og dermed skabe opmærksomhed på et bestemt emne. Det var tilfældet for Dignitys ambassadør Thure Lindhardt, som blev vært på en DR dokumentarserie om tortur.

“Vi lavede en dokumentarserie om tortur på DR3. Som skuespiller indtog Thure en fortællerrolle, og det triggede noget hos både ham og seerne. Det var vigtigt at få hans ansigt på, for det er ikke sikkert, at Danmarks Radio ville have lavet den dokumentar uden ham,” siger Christoffer Grønlund fra Dignity.

7. Brug ambassadørerne forskelligt
Man kan bruge sine ambassadører i mange forskellige sammenhænge. I nogle tilfælde bliver de reklamepersonager, som opfordrer til, at man skal samle ind, for eksempel i voice-overs på reklamefilm. I andre tilfælde starter de selv en indsamling, så de simpelthen bliver fundraisere. I andre tilfælde igen bruger man ambassadørerne in-house, det vil sige som en kapacitet til at vidensdele. Over længere tid kan man få fyldt så meget viden på den enkelte person, at vedkommende helt af sig selv begynder at engagere sig. Den sidste tilgang er klart den mest langsigtede. Dermed ikke sagt, at alle tre roller ikke kan bruges, der er bare tale om forskellige måder at sætte det op på.

“Thure Lindhardt har også været med i ”Hvem vil være millioner” i år 2015, hvor han og hans ven opnåede 250.000 kroner til Dignity. Det er også en måde, hvor ambassadører kan gøre en forskel. Peter Falktoft har været en fast bestanddel af ”Run for Dignity” og Stine Bramsen har været meget involveret i vores Flyv-projekt, som hjælper flygtninge i belastede boligområder,” fortæller Dignitys afdelingsleder for kommunikation og fundraising, Christoffer Grønlund.

8. Husk at værne om dine ambassadører
Husk at gribe knoglen en gang imellem og hør, hvordan din ambassadør har det. Det er vigtigt at være opmærksom. De fleste har en travl kalender og det er ikke altid, at det er muligt at sætte nye projekter i gang, men det kan være rart at vide, at man stadig tænker på dem.

Forrige artikel Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Næste artikel Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.