Gymnastikforening skaber små virale succeser med enkle videoer

BEST PRACTICE: Gymnastikforeningen GGIF Gymnastik i Grindsted bruger videoer på Facebook til at vise lokalsamfundet, hvor sjovt de har det sammen. Foreningens visningsrate er små virale succeser, siger kommunikationskonsulent fra DGI.

Kameraet er holdt skævt og for tæt på de medvirkende, lyden er af ringe kvalitet, og man hører kameramandens instrukser til tre unge mænd, der på kommando udfører baglæns saltoer uden støtte. De griner lidt af sig selv og slutter af med at invitere andre til at komme og være med på deres springhold. Det er beskrivelsen af en kort Facebook-video, der tredje september blev lagt på GGIF Gymnastiks Facebook-side.

Videoen har fået 13 likes og otte delinger, hvilket muligvis ikke lyder prangende. Til gengæld er videoen blevet vist 1.500 gange, hvilket må betegnes som en mini viral succes for en gymnastikforening med 623 Facebook-følgere. Det fortæller DGI Sydvests kommunikationskonsulent Louise Christine Rasmussen, der fremhæver GGIF Gymnastik som en idrætsforening med SoMe-succes. Foreningen formår at skabe seriøse resultater ved at have det sjovt på Facebook, forklarer Louise Christine Rasmussen.

Det ser ikke smadderlækkert ud
Facebook-videoen fra tredje september er ikke en engangsforestilling. GGIF Gymnastik i Grindsted har i to år nu systematisk brugt korte videoer i deres Facebook-opdateringer. De fleste af foreningens videoer har mellem 800 og 1.500 visninger, enkelte er nået op over 6.000 visninger.

"Vores videoer ser ikke smadderlækre ud, og de er ikke klippet af professionelle. Det, der er vigtigt for os, er at synliggøre vores fællesskab for andre i lokalsamfundet og vise hinanden, hvor gode vi er. Og vi kan bare konstatere, at vores følgere er vilde med det," forklarer Tina K. Poulsen, der er Facebook-administrator for GGIF Gymnastiks Facebook-side. Hun har været aktiv i foreningen i 34 år ved siden af sit arbejde som advokatsekretær.

Ingen forkromet SoMe-strategi
Den aktive brug af video er ikke tilfældigt, forklarer Tina K. Poulsen. På den anden side ligger der på ingen måder en forkromet strategi bag ved.

"Ingen af os er SoMe-eksperter eller ved, hvordan Facebooks algoritme fungerer. Vi prøver os hele tiden frem og har det sjovt med det. Men vi analyserer vores opslag, og vi taler løbende sammen om, hvad der virker og ikke virker. Og så gør vi mere af det, der virker. Det er vores dybe tallerken," griner Tina K. Poulsen og forklarer, at hun holder øje med foreningens Facebook-statistikker for på den måde at kunne se, hvad følgerne reagerer godt på.

GGIF Gymnastik kunne kort efter, at de begyndte at eksperimentere med små videoer, se, at deres følgere reagerede godt på de visuelle opslag. Derfor tog foreningen en aktiv beslutning om at gøre det til en god vane at bruge mere video, der kan supplere opslag med tekst og billeder.

"Med video kan vi nemlig forene to vigtige elementer: Vi kan vise vores fællesskab, og hvor sjovt vi har det på en meget umiddelbar og direkte måde, og vi kan videregive praktisk information om holdene til nye medlemmer. Det er ikke altid nemt at gøre sjovt på skrift," forklarer Tina K. Poulsen.

Kunsten af at tilfredsstille algoritmen
Det er muligt, at de i GGIF Gymnastik kender meget lidt til Facebooks algoritme, men de har "i den grad formået at tilfredsstille den," forklarer Louise Christine Rasmussen, der er kommunikationskonsulent og SoMe-ekspert ved DGI Sydvest. Facebooks algoritme belønner nemlig opslag, der formår at aktivere brugerne, og Facebook "elsker video", forklarer Louise Christine Rasmussen:

"Likes og delinger er godt, men lykkes man med at lave videoer, som brugerne ser og endda deler, vil Facebook belønne hver visning ved at sprede opslaget længere ud, så flere brugere ser den. Faktisk kan man med video opnå op til 150 procent mere spredning end med tekst og billeder."

Louise Christine Rasmussens vurdering af, hvorfor GGIF Gymnastiks videoer når målgruppen, er, at det er et direkte blik ind i idrætshallen, hvor medlemmerne er aktive og har det sjovt, frem for at være stillestående talking heads – altså mennesker, der blot taler til modtageren. GGIF Gymnastik har også valgt at skrive undertekster til nogle af sine videoer, hvilket Louise Christine Rasmussen fremhæver som et stort plus, da over 85 procent af Facebook-brugere ser videoer uden lyd.

Uregelmæssighed nytter ikke
En anden klar nøgle til GGIF Gymnastiks succes er, at de er vedholdende, forklarer både Louise Christine Rasmussen fra DGI Sydvest og Tina K. Poulsen fra GGIF Gymnastik. Foreningen arbejder nemlig meget bevidst med at have, hvad der på Facebook-sprog kaldes et godt flow. Hvilket betyder, at man er regelmæssigt aktiv på Facebook.

"Det nytter ikke noget kun at opdatere hver anden måned. Man skal være synlig for sine følgere uden at bombardere og trætte dem. Jeg anbefaler, at man opdaterer mindst en gang om ugen," siger Louise Christine Rasmussen. Tina K. Poulsen er enig:

"Hvis man vælger at bruge Facebook aktivt, skal man gøre en indsats. Det skaber ikke den store aktivitet, hvis man poster et opslag hver anden måned. Man skal blive ved, for til sidst opdager brugerne faktisk, at man er der," siger Tina K. Poulsen.

En fælles indsats
Som foreningens Facebook-administrator er det kun Tina K. Poulsen, der må opdatere siden. Det er en bevidst beslutning for at sikre, at sproget i opdateringerne er ens og korrekt og sørge for et godt flow, forklarer Tina. Det betyder dog langt fra, at Facebook-indsatsen er et enpersons foretagende. Alle i bestyrelsen, instruktørerne og medlemmerne bakker op og bidrager aktivt til Facebook, forklarer administratoren.

"Vi er alle er enige om, at Facebook er værd at bruge kræfter på, og vi synes, det er sjovt. Det er nu en vane for de fleste instruktører at lave en video under træningen og skrive en opdatering, som de sender til mig. Det er vigtigt, at det ikke er én person, der sidder alene med opgaven, for det går hurtigt hen og bliver surt," afslutter Tina K. Poulsen.

Forrige artikel Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Næste artikel Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook Afrika Kontakt er klassens frække dreng på Facebook
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.