Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

NYE KRAV: Siden nytår har det været et krav fra Datatilsynet, at virksomheder, organisationer og foreninger, der sender fortrolige og følsomme personoplysninger over mail, skal gøre det via krypterede e-mails. Har I styr på de nye regler og på jeres datasikkerhed? Her er fire trin, der hjælper jer med at komme i gang.

Har du i løbet af den seneste måned mailet et kontraktudkast til en kommende medarbejder, som indeholdt CPR-nr., uden at mailen var krypteret? Eller har du svaret på en ukrypteret mail, der indeholdt fortrolige og/eller følsomme personoplysninger? Hvis ja, så har du faktisk forbrudt dig imod Datatilsynets nye skærpede regler på området, som trådte i kraft 1. januar i år.

De nye krav om krypteret mailkommunikation fra Datatilsynet betyder, at det nu ikke længere er en anbefaling, men et krav for virksomheder, herunder organisationer og foreninger, der sender fortrolige og/eller følsomme personoplysninger at gøre det over krypterede e-mails.

De nye krav for såkaldt “transmission af personoplysninger med e-mail via internettet” blev introduceret i juli 2018, men Datatilsynet har givet virksomheder herunder foreninger og organisationer seks måneder til at implementere procedurerne, og tilsynet er nu klar til at håndhæve kravene.

Hvis I ikke er kommet i gang med de nye procedurer endnu, vejleder brancheforeningen for sociale, gratis rådgivningstilbud, RådgivningsDanmark, jer her til, hvordan I kan komme i gang:

Trin 1: Få overblik
Det er afgørende, at I har overblik over jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger. Hvis I ikke har overblik, er det vigtigt, at I kortlægger jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger, før I vælger og implementerer et system for kryptering af mail. Start med at søge svar på følgende spørgsmål:

  • Hvornår behandler vi – for eksempel indsamler, gemmer, sender – CPR-numre eller følsomme persondata?
  • Hvem behandler CPR-numre eller følsomme persondata?
  • Behandler I ”ufrivilligt” CPR-numre eller følsomme persondata? Det vil sige, besvarer I for eksempel mails, hvor en person har angivet sit CPR-nummer, men hvor I ikke har bedt om det og ikke har brug for det?
  • Hvilke personers CPR-numre eller følsomme personoplysninger er der tale om? For eksempel ansatte, frivillige og/eller brugeres.

Når I har kortlagt jeres indsamling og behandling af fortrolige og/eller følsomme personoplysninger, er I klar til næste skridt.

Trin 2: Tag stilling
Det er vigtigt, at I tager aktivt stilling til, hvilken praksis for indsamling og behandling af persondata, I har brug for og ønsker. Spørg jer selv:

  • Har vi brug for at behandle de CPR-numre eller følsomme personoplysninger, som vi gør i dag og hvorfor? Det er ikke alle foreninger, der har brug for at behandle fortrolige og følsomme personoplysninger. Det kan for eksempel være gammel praksis at have CPR-numre på frivillige, men det er måske slet ikke nødvendigt for foreningens drift.
  • Hvem skal have adgang til personoplysninger?
    Tag en beslutning om, hvem der skal have adgang til fortrolige og følsomme personoplysninger. Det er sjældent nødvendigt, at alle i foreningen har til opgave at behandle disse typer data.

Når I har kortlagt jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger, er I klar til at vurdere, hvilken teknisk løsning I har behov for til kryptering. Når det kommer til at finde den tekniske løsning, der passer til jeres behov, kan I finde teknisk vejledning hos Datatilsynet.

Trin 3: Sørg for, at den nye praksis bliver forankret
Det er selvfølgelig vigtigt, at I finder en teknisk løsning til kryptering af e-mails, men forankringen i organisationen er endnu vigtigere. Den sikrer I ved at kommunikere de nye regler og jeres nye praksis ud internt i jeres organisation.

Sørg for, at de ansatte og frivillige, der behandler og sender CPR-numre eller følsomme personoplysninger, har styr på, hvornår og hvordan de skal anvende krypterede mails.

I forhold til kommunikation med nye medarbejdere og/eller frivillige betyder de nye praksisser, at I ikke længere må sende ansættelseskontrakter eller andre dokumenter, der indeholder CPR-nummer via ukrypteret mail.

Hvis I ”ufrivilligt” behandler CPR-numre eller følsomme persondata, for eksempel hvis I modtager en mail fra en frivillig eller et medlem, der indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger, må I ikke svare i samme mail-tråd, så vedkommendes mail bliver sendt retur med de fortrolige oplysninger i jeres svar. I skal i stedet sende en ny mail, hvor I undgår at referere de følsomme eller fortrolige oplysninger. Husk at slette mailen med de fortrolige oplysninger – også fra ”slettet post”-mappen i jeres mailboks.

Trin 4: Kommunikér om jeres praksis for sikker mail-kommunikation
Det er en god ide at udarbejde en guide med jeres praksis på området. Ligesom det er vigtigt, at jeres ansatte og frivillige, der behandler fortrolig og følsomme personoplysninger, er bekendte med, hvad begreberne “fortrolige og følsomme personoplysninger” dækker over.

Når I har gennemgået disse fire trin, anbefaler RådgivningsDanmark, at I fortæller jeres ansatte, frivillige og brugere, for eksempel på hjemmesiden, at I anvender krypteret mail, så de kan føle sig trygge, når de giver jer deres oplysninger.

Her er definition på personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen:

Fortrolige personoplysninger er oplysninger om blandt andet:

  • CPR-nummer
  • Strafbare forhold
  • Andre personlige oplysninger, som almindeligvis kan kræves utilgængelige for offentligheden. 

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

  • Race og etnisk oprindelse
  • Politisk overbevisning
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
  • Genetiske data
  • Biometriske data med henblik på entydig identifikation
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Læs mere om personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.


---
Er du nybegynder ud i kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål. Og i denne artikel kan du blive klogere på, hvilke krypteringsløsninger der passer til jeres forening.

Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Forrige artikel Find den bedste krypteringsløsning til din forening Find den bedste krypteringsløsning til din forening Næste artikel Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.