Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

NYE KRAV: Siden nytår har det været et krav fra Datatilsynet, at virksomheder, organisationer og foreninger, der sender fortrolige og følsomme personoplysninger over mail, skal gøre det via krypterede e-mails. Har I styr på de nye regler og på jeres datasikkerhed? Her er fire trin, der hjælper jer med at komme i gang.

Har du i løbet af den seneste måned mailet et kontraktudkast til en kommende medarbejder, som indeholdt CPR-nr., uden at mailen var krypteret? Eller har du svaret på en ukrypteret mail, der indeholdt fortrolige og/eller følsomme personoplysninger? Hvis ja, så har du faktisk forbrudt dig imod Datatilsynets nye skærpede regler på området, som trådte i kraft 1. januar i år.

De nye krav om krypteret mailkommunikation fra Datatilsynet betyder, at det nu ikke længere er en anbefaling, men et krav for virksomheder, herunder organisationer og foreninger, der sender fortrolige og/eller følsomme personoplysninger at gøre det over krypterede e-mails.

De nye krav for såkaldt “transmission af personoplysninger med e-mail via internettet” blev introduceret i juli 2018, men Datatilsynet har givet virksomheder herunder foreninger og organisationer seks måneder til at implementere procedurerne, og tilsynet er nu klar til at håndhæve kravene.

Hvis I ikke er kommet i gang med de nye procedurer endnu, vejleder brancheforeningen for sociale, gratis rådgivningstilbud, RådgivningsDanmark, jer her til, hvordan I kan komme i gang:

Trin 1: Få overblik
Det er afgørende, at I har overblik over jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger. Hvis I ikke har overblik, er det vigtigt, at I kortlægger jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger, før I vælger og implementerer et system for kryptering af mail. Start med at søge svar på følgende spørgsmål:

  • Hvornår behandler vi – for eksempel indsamler, gemmer, sender – CPR-numre eller følsomme persondata?
  • Hvem behandler CPR-numre eller følsomme persondata?
  • Behandler I ”ufrivilligt” CPR-numre eller følsomme persondata? Det vil sige, besvarer I for eksempel mails, hvor en person har angivet sit CPR-nummer, men hvor I ikke har bedt om det og ikke har brug for det?
  • Hvilke personers CPR-numre eller følsomme personoplysninger er der tale om? For eksempel ansatte, frivillige og/eller brugeres.

Når I har kortlagt jeres indsamling og behandling af fortrolige og/eller følsomme personoplysninger, er I klar til næste skridt.

Trin 2: Tag stilling
Det er vigtigt, at I tager aktivt stilling til, hvilken praksis for indsamling og behandling af persondata, I har brug for og ønsker. Spørg jer selv:

  • Har vi brug for at behandle de CPR-numre eller følsomme personoplysninger, som vi gør i dag og hvorfor? Det er ikke alle foreninger, der har brug for at behandle fortrolige og følsomme personoplysninger. Det kan for eksempel være gammel praksis at have CPR-numre på frivillige, men det er måske slet ikke nødvendigt for foreningens drift.
  • Hvem skal have adgang til personoplysninger?
    Tag en beslutning om, hvem der skal have adgang til fortrolige og følsomme personoplysninger. Det er sjældent nødvendigt, at alle i foreningen har til opgave at behandle disse typer data.

Når I har kortlagt jeres indsamling og behandling af fortrolige og følsomme personoplysninger, er I klar til at vurdere, hvilken teknisk løsning I har behov for til kryptering. Når det kommer til at finde den tekniske løsning, der passer til jeres behov, kan I finde teknisk vejledning hos Datatilsynet.

Trin 3: Sørg for, at den nye praksis bliver forankret
Det er selvfølgelig vigtigt, at I finder en teknisk løsning til kryptering af e-mails, men forankringen i organisationen er endnu vigtigere. Den sikrer I ved at kommunikere de nye regler og jeres nye praksis ud internt i jeres organisation.

Sørg for, at de ansatte og frivillige, der behandler og sender CPR-numre eller følsomme personoplysninger, har styr på, hvornår og hvordan de skal anvende krypterede mails.

I forhold til kommunikation med nye medarbejdere og/eller frivillige betyder de nye praksisser, at I ikke længere må sende ansættelseskontrakter eller andre dokumenter, der indeholder CPR-nummer via ukrypteret mail.

Hvis I ”ufrivilligt” behandler CPR-numre eller følsomme persondata, for eksempel hvis I modtager en mail fra en frivillig eller et medlem, der indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger, må I ikke svare i samme mail-tråd, så vedkommendes mail bliver sendt retur med de fortrolige oplysninger i jeres svar. I skal i stedet sende en ny mail, hvor I undgår at referere de følsomme eller fortrolige oplysninger. Husk at slette mailen med de fortrolige oplysninger – også fra ”slettet post”-mappen i jeres mailboks.

Trin 4: Kommunikér om jeres praksis for sikker mail-kommunikation
Det er en god ide at udarbejde en guide med jeres praksis på området. Ligesom det er vigtigt, at jeres ansatte og frivillige, der behandler fortrolig og følsomme personoplysninger, er bekendte med, hvad begreberne “fortrolige og følsomme personoplysninger” dækker over.

Når I har gennemgået disse fire trin, anbefaler RådgivningsDanmark, at I fortæller jeres ansatte, frivillige og brugere, for eksempel på hjemmesiden, at I anvender krypteret mail, så de kan føle sig trygge, når de giver jer deres oplysninger.

Her er definition på personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen:

Fortrolige personoplysninger er oplysninger om blandt andet:

  • CPR-nummer
  • Strafbare forhold
  • Andre personlige oplysninger, som almindeligvis kan kræves utilgængelige for offentligheden. 

Følsomme oplysninger er oplysninger om:

  • Race og etnisk oprindelse
  • Politisk overbevisning
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning
  • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
  • Genetiske data
  • Biometriske data med henblik på entydig identifikation
  • Helbredsoplysninger
  • Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Læs mere om personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.


---
Er du nybegynder ud i kryptering? I denne artikel giver en ekspert i digital sikkerhed dig svar på de mest basale spørgsmål. Og i denne artikel kan du blive klogere på, hvilke krypteringsløsninger der passer til jeres forening.

Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Forrige artikel Find den bedste krypteringsløsning til din forening Find den bedste krypteringsløsning til din forening Næste artikel Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet Få succes med jeres folkemødeevent: Smid direktøren ud og slagt kæmpepanelet
“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa.