Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven

DOKUMENTATION: Minimumsnormeringer, dyrere cigaretter og mere udenlandsk arbejdskraft. Det er nogle af punkterne i finansloven for 2020, som S-regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om. Få overblikket over aftalens vigtigste elementer.  

Den socialdemokratiske regering, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet har mandag aften indgået en aftale om finansloven for 2020.

Det betyder blandt andet, at psykiatrien, folkeskolen og børnehaverne får flere penge. 

Du kan gå på opdagelse i den endelige finanslovsaftale her. 

Her er aftalens hovedpunkter: 

Minimumsnormeringer 
Der skal over seks år indfases minimumsnormeringer på henholdsvis tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne. Der afsættes 0,5 milliarder kroner på finansloven for 2020, og finansieringen skal vokse gradvis op til 1,6 milliarder kroner i 2025, hvor selve lovkravet skal sætte i kraft.

De nærmere detaljer om, hvordan normeringerne skal rulles ud i praksis, er endnu ikke faldet på plads. Udformningen af modellen for minimumsnormeringer skal forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i løbet af 2020.

Det er blandt andet usikkert, om ledere, assistenter og andet personale vil tælle med, samt om minimumsnormeringerne skal opgøres på den enkelte institution eller som et kommunegennemsnit.

Klima og miljø 
Regeringen og støttepartierne vil oprette Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner, som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser.

Med aftalen afsættes der også midler til udtagning af landbrugsjord, hvilket kan bidrage til at reducere landbrugets drivhusgasudledning. Til dette afsættes der 2 milliarder kroner frem mod 2030. 

På det grønne område er der også prioriteret 100 millioner kroner til en skovfond. 

Klimarådet bliver styrket med 10 millioner kroner i 2020 og 15 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023.

Der afsættes 20 millioner kroner årligt fra 2020 til mere urørt skov. 

Der afsættes 30 millioner kroner i 2020, 27 millioner kroner i 2021 og 8 millioner kroner i 2022 til forundersøgelser af en eventuel opførsel af en energiø. 

Der afsættes 150 millioner om året til en grøn ulandsbistand. 

Der afsættes i alt 50 millioner kroner i 2020 til en pulje til fremme af kommunale cykelprojekter. 

Afgiften på PVC, der bliver brugt i foliepapir, bliver fordoblet. Det giver en indtjening på ca. 20 millioner kroner i 2021 og ca. 25 millioner kroner årligt i perioden 2022-2023.

Afgifterne på bæreposer og engangsservice bliver tredoblet. Det giver ca. 100 millioner kroner i 2020, 85 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og 80 millioner kroner i 2023.

Der afsættes desuden 100 millioner kroner i 2020 til forlængelse af bredbåndspuljen.

Hurtigere sagsbehandling i Energiklagenævnet (5 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021). 

Styrkelse af det grønne diplomati (5 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021). 

Psykiatri 
Psykiatriområdet får 600 millioner om året til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel. Regeringen vil invitere til forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. 

Folkeskolen  
Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes med 275 millioner kroner i 2020 stigende til ca. 800 millioner kroner i 2023. Det giver kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere i 2020. Parterne er enige om at fordele midlerne til kommunerne på basis af elevtal.

Desuden afsættes der 193,2 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til folkeskolens understøttende undervisning. 

Uddannelse
Uddannelsesloftet bliver afskaffet fra 1. juli 2020.

Det midlertidige taxameterløft af de humanistiske, samfundsfaglige, merkantiale og teologiske uddannelser på universiteterne bliver videreført. Det koster cirka 300 millioner om året.

Med finansloven vil regeringen og støttepartierne desuden styrke pædagoguddannelsen. Der er afsat 127,5 millioner kroner i 2020 til et løft af pædagoguddannelserne. Aftaleparterne er herudover enige om at prioritere et taxameterløft til pædagoguddannelsen på 43 millioner kroner i 2023.

Aftaleparterne har desuden valgt at øge bevillingerne til erhvervsskolerne (7 millioner kroner i 2020, og 17 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023), de almene gymnasier (21 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023) samt de erhvervsgymnasielle uddannelser (2 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Ældre, social og sundhed 
Der afsættes 125 millioner kroner årligt fra 2020 til at styrke ældreplejen, herunder veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav og dermed frigøre tid til den enkelte ældre. Midlerne i 2020 og i 2021 afsættes som en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge til målrettede forsøg med henblik på at udvikle og afprøve nye veje til dette.

Der afsættes 13,6 millioner kroner i 2020, 4,5 millioner kroner i 2021, 11,2 millioner kroner i 2022 og 18,7 millioner kroner i 2023 til den ambulante rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere i nære relationer.

Der afsættes 55 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner årligt i 2021 og frem til kvindekrisecentre. 

Desuden afsættes der en pulje på 25 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til videreførelse af tidligere satspuljeprojekter. 

Der afsættes 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker. Ifølge regeringen muliggør prioriteringen, at der fra 2021 kan ansættes 1.000 flere sygeplejersker.

Der afsættes en pulje på 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2021 til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år fortsat skal være på kontanthjælp.

Overvågning om natten i eget hjem til unge med svære handicap (30 millioner kroner i 2020 og 60 millioner kroner årligt i perioden 2021-2023). 

Forsøgsordning med jordemoderbesøg på arbejdspladsen (15 millioner kroner i en etårig pulje). 

HPV catch-up program for drenge og unge mænd (24 millioner kroner i 2020 og 12 millioner kroner i 2021). 

Udlændinge
Der udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den konkrete udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter. Aftalepartierne er enige om, at den nye positivliste for faglærte skal træde i kraft den 1. juli 2020.

Aftalepartierne er enige om at udvide den målgruppe, der kan anvende etableringskortordningen, så også studerende, der har afsluttet en bachelor- eller professionsbachelorgrad i Danmark, kan få et etableringskort. Dertil udvides perioden også, hvori der kan indgives ansøgning om et etableringskort, fra seks måneder til et år.

Der indføres en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning for udlændinge, herunder flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år. 

Deltagerbetaling for deltagelse i danskuddannelse for udenlandske arbejdstagere, studerende med flere afskaffes. 

Opholdskravet for ret til dagpenge afskaffes, så borgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz og EU/EØS-lande, ikke bliver afskåret fra retten til dagpenge. Initiativet indebærer merudgifter på 80 millioner kroner i 2020, 134 millioner kroner i 2021, 147 millioner kroner i 2022 og 148 millioner kroner i 2023.

Med henblik på at genoptage Danmarks deltagelse i FN’s kvoteflygtningeprogram afsættes der en reserve på 40 millioner kroner i 2020, der kan dække udgifter til op til 500 kvoteflygtninge.

Social dumping
Der afsættes 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til generelle indsatser mod social dumping.

Desuden afsættes der midler til bedre kontrol af cabotage-kørsel samt lastbilschaufførers køre-hviletidsbestemmelser. 

Der igangsættes et arbejde med at udvikle konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort i offentlige byggeprojekter.

Kultur
Med finanslovsaftalen bliver de årlige toprocentsbesparelser på kulturområdet fjernet. Enkelte institutioner, herunder Danmarks Underholdningsorkester og Copenhagen Phil styrkes. 

Finansiering
Justering af skatteregler vedrørende nedsættelse af gæld (20 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Justering af skatteregler vedrørende aktieavancebeskatning (40 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 40 millioner kroner). 

Stramning af beskatningen af leasede firmabiler (10 millioner kroner i 2020, 55 millioner kroner i 2021, 95 millioner kroner i 2022 og 100 millioner kroner i 2023.)

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget (160 millioner kroner i 2020, 190 millioner kroner i 2021, 210 millioner kroner i 2022 og 240 millioner kroner i 2023.)

Forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino (150 millioner kroner årligt fra 2021). 

Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen (130 millioner kroner i 2021, ca. 150 millioner kroner i 2022 og ca. 160 millioner kroner i 2023.)

Genindførsel af registreringsafgift på fly (5 millioner kroner årligt fra 2021 og frem). 

Indeksering af punktafgifter. Afgifterne på råstofmaterialer og tinglysning indekseres 1. marts 2020 og 1. januar 2023, mens afgifterne på bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage indekseres 1. januar 2021 og 1. januar 2024. Tiltaget skønnes at indebære et finansieringsbidrag på ca. 70 millioner kroner i 2020, ca. 150 millioner kroner årligt i perioden 2021-2022 og ca. 230 millioner kroner i 2023.  

Statens indkøbsprogram (48 millioner kroner i 2020, 53 millioner kroner i 2021 og 50,2 millioner kroner årligt fra 2022.) 

Besparelser på statens konsulentforbrug. Reduktionen omfatter alle ministerområder, og det drejer sig især om konsulenter inden for it, management og ekstern juridisk rådgivning. (200 millioner kroner  i 2020, og 625 millioner kroner årligt fra 2021). 

Nedlæggelse af reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområderne (95 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023). 

Finansministeriet oplyser, at finansieringen desuden kommer fra det økonomiske råderum og "de centrale reserver, der er afsat til finansloven for 2020".

Kilde: Aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet. 

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

16/1
2020
19/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet Næste artikel Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Det Obelske Familiefond Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Det Obelske Familiefond
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.