I Hedensted blev politikerne forstyrret - nu skaber de velfærd sammen med borgerne

SAMSKABELSE: Hedensted benytter samskabelse til at skabe bæredygtig velfærd. Politikerne har overdraget magt til civilsamfundet, mener en ekspert, og resultatet er fantastisk, fortæller kommunaldirektør og foreninger.

Affald i gaderne, nedlagte arbejdspladser og omlagte busruter lyder negativt for de fleste. Men folkene i Hedensted Kommune ser det i stedet som en opfordring til samarbejde. Her har man nemlig taget fænomenet samskabelse til nye højder og skabt mere velfærd for de samme penge med borgerne for bordenden i både små og store projekter.

“Vi fandt ud af, at måske var det meget smartere at gøre tingene på en anden måde. Måske var det, vi gjorde, slet ikke optimalt i forhold til, hvad borgerne havde brug for,” siger Jesper Thyrring Møller, kommunaldirektør i Hedensted Kommune.

Han refererer til den erkendelse, som byrådet og ledelsen i kommunen for snart syv år siden kom frem til, da de for første gang forsøgte sig med at inddrage civilsamfundet og erhvervslivet langt tidligere i processen i de kommunale beslutninger.

“Vi opnår fantastiske resultater”
Kommunen lavede tilbage i 2010 de såkaldte forstyrrelsesgrupper, som var sammensat at politikere, embedsfolk, borgere og eksperter. En broget flok, der skulle finde bæredygtige løsninger på den pressede velfærd i kommunen. Her var det ikke formanden for fagudvalget, der sad for bordenden; men derimod en anden person fra gruppen. Og der oplevede kommunaldirektøren og politikerne, at de fik et nyt syn på tingene.

“Både politikerne og os ansatte fik enormt gode ideer fra borgere, virksomheder og foreninger, der rykkede ved vores opfattelser af mulige løsninger. Her fik vi den første ”ud-af-systemet”-oplevelse. Vi fandt ud af, at når vi tør træde ud af systemet, kan vi opnå helt anderledes og meget mere fantastiske resultater,” siger Jesper Thyrring Møller.

Det blev startskuddet til den omlægning af forvaltningen, som de seneste syv år har fundet sted. Her har politikere og ledelse, før samskabelsesbegrebet blev kendt, arbejdet med at inddrage borgere, foreninger og erhvervsliv i de løsninger, som kommunen normalt ville varetage eller igangsætte selv.

Kommunen scorer 9 ud af 10 på samskabelse
En lille by i kommunen, Uldum, er blot et af stederne, hvor kommunen har overdraget magten til civilsamfundet. Og her er lokalrådsformanden yderst tilfreds.

“På en skala fra 1 - 10, så scorer kommunen altså 9, hvis man kigger på deres evne til at samskabe løsninger med os lokalt. Og jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke giver dem 10, for vi sidder nok med 90 procent af beslutningerne, uden kommunen blander sig,” siger Jesper Hammer, formand for Uldum Fællesråd, om det byfornyelsesinitiativ, som er i gang.

Eksemplet vender vi tilbage til.

For det handler om at gribe energien, når den er der, mener Jesper Thyrring Møller.

“Samskabelse hos os er ikke et projekt eller en afgrænset ting. Det er integreret i alt det, vi gør. For vi skal have mere ud af det, vi har, hvis vi ikke skal ende med discountvelfærd. Vi skal tænke anderledes,” understreger direktøren.

Ingen spareøvelse i Hedensted
Han er godt bekendt med kritikken af begrebet samskabelse, som blandt andet er lagt for had som en måde, hvorpå kommuner eksempelvis får en forening eller en række borgere til at udføre en offentlig opgave, som er på vej til at blive sparet væk. Og kommunaldirektøren indrømmer da også, at Hedensted Kommune har sparet, og de mange initiativer med samskabelse er født efter den erkendelse, at der er færre midler til rådighed.

En af landets førende eksperter i samskabelse og borgerinddragelse er Anne Tortzen, der har skrevet PhD om samskabelse og siden 2009 har været leder af Center for Borgerdialog. Hun fremhæver kommunen som et godt eksempel og håber, at andre vil blive inspirerert af kommunen.

"Hedensted er en af de kommuner, der er kommet et stykke af vejen i retning af samskabelse. Det ser ud til, at de lykkes med at skabe løsninger lokalt, hvor de faktisk overdrager noget af magten til borgerne,”siger Anne Tortzen.

Samskabelse når mor og far bliver kvæstet
For noget tid siden blev et par fra en af kommunens mindre byer kvæstet i en alvorlig ulykke. Her ville andre kommuners familieafdelinger normalt gå ind og sørge for en anbringelse af børnene, til forældrene var udskrevet.

“Men byens børnehaveleder og den lokale præst er en del af vores folkekøkken og det aktive foreningsliv i byen. Derfor tog de fat i bedsteforælderen for at høre, om hun kunne tage sig at børnene. Det ville hun gerne, men hun kunne ikke overskue at lave aftensmad og sørge for deres skolegang,” siger Jesper Thyrring Møller og fortsætter.

“Børnehavelederen ringede så til ældreplejen og arrangerede, at de kørte forbi med noget mad hver dag. Og præsten fik mobiliseret at nogle lokale fra byen hver dag sørgede for ungerne i skolen.”

Børnene kunne derfor blive boende nær hjemmet og i vante omgivelser.

“Det var den optimale løsning for børnene. Og så er det er heller ikke så dyrt, som hvis de var anbragt,” konstaterer Jesper Thyrring Møller.

Det er den slags samskabelse, kommunaldirektøren slår på tromme for, når han taler om at tænke samskabelse i hver en beslutning.

“Borgerdeltagelse og samskabelse handler ikke om, at vi skal invitere borgere ind. Vi skal sammen med borgerne og politikerne gå nye steder hen. For hvis vi bare inviterer på kaffe i hinandens stuer, så sidder vi stadig i de gamle møbler. Vi skal simpelthen gå nye steder hen og sammen finde de nye løsninger,” siger kommunaldirektøren.

Kritisk debatindlæg gav fem millioner kroner
Derfor skrev han også omgående en mail til formanden af lokalforeningen i byen Uldum, Jesper Hammer, da han i et kritisk indlæg i lokalavisen sidste år kritiserede kommunen for at nedlægge 70 offentlige arbejdspladser.

“Jeg skrev, om borgmesteren og jeg ikke måtte komme på besøg for i fællesskab at gøre noget ved byen. Det er ikke dårligt at være utilfreds, det er der energi i,” siger Jesper Thyrring Møller.

Kort efter gik kommunaldirektøren, borgmesteren og en række fagfolk byvandring med lokalrådet, repræsentanter fra erhvervslivet og de lokale foreninger for at finde løsninger på at udvikle den lille by med 1300 indbyggere. Efter byvandringen etablerede lokalrådet en initiativgruppe, der begyndte at arbejde på en visionsplan, som skulle skabe liv i bymidten. Borgerne, foreningerne og erhvervslivet var klar på at forvandle byen og lægge nogle kræfter i arbejdet. Og den energi greb den kommunale organisation.

“Vi finansierede arkitekterne, som gruppen kunne arbejde med, og vi betaler også for beplantningen og en lang række driftsomkostninger. Borgerne, foreningerne og virksomhederne bidrager så med noget andet. Det er et projekt, der løfter byen, og vi går ikke op i, hvem der gør hvad,” siger Jesper Thyrring Møller, der fortæller, at Hedensted Kommune har kastet fem millioner kroner i byfornyelsen.

Byrådet inddrages først formelt til sidst
I søndags blev det første spadestik taget i forvandlingen af Uldum bymidte, og det er et projekt, som kommunaldirektøren er stolt af. Særligt, når han ser samarbejdet mellem erhvervsnetværk, foreninger og lokale borgere, der arrangerer arbejdsdage og hækkeklipning.

“I løbet af et halvt år fik byen lavet en visionsplan for midtbyen, som blev præsenteret på et borgermøde. Det var borgerne selv, der gjorde det. Først ved det endelige konkrete projekt, var byrådet inde og give den formelle bevilling,” siger Jesper Thyrring Møller og fortsætter:

“Det er borgernes projekt. Det er kommunen, der bestiller den ny plads, men det er borgerne og styregruppen, der bestemmer, hvad vi skal bestille. Vi tror på, at ting vokser, hvor vilje er. Og derfor har vi også lyst til at finde finansieringen,” siger kommunaldirektøren.

Ingen højhuse og varme i fortovet
En af de mange positive effekter ved at inddrage civilsamfundet er det medansvar og ejerskab, som vokser sammen med projekterne, fortæller kommunaldirektøren. Utopiske ønsker og ligegyldige detaljer forsvinder, og ind kommer realisme og fokus på målet.

“Når vi gør det i fællesskab kommer der ansvarsfulde ønsker. Man ønsker ikke et højhus i 12 etager og varme i fortovet. Og i stedet for at kæmpe om at få den største bid af kagen, så bliver det et samarbejde om at gøre kagen større, så vi alle får noget ud af det,” understreger kommunaldirektøren.

Den udlægning er Jesper Hammer fra Uldum Fællesråd enig i. For når både den lokale idrætsforening, højskolen, erhvervsforeningen og byens borgere går sammen om at lave en forandring, så kan det mærkes, fortæller han. Og med kommunens medspil, har det været en sand fornøjelse at se resultaterne, forklarer Jesper Hammer.

“Jeg er normalt meget kritisk overfor det offentlige, for jeg synes ofte, man ikke bliver set. Men i det her projekt har jeg svært ved at se, hvordan det kunne gå meget bedre. Tilliden går begge veje,” siger Jesper Hammer.

Kvit en busrute og køb en landsbybus
Hverken byfornyelse i Uldum eller den alternative håndtering af to børn med kvæstede forældre er eksempler, der står alene, når man beder Jesper Thyrring Møller om at nævne eksempler på samskabelse i kommunen. Han er nærmest svært at få til at stoppe igen.

“Vi har også en by, der ville ændre deres busruter. Der sparede de så 100.000 kroner, som man så har købt en landsbybus for,” siger kommunaldirektøren og afbryder sig selv.

“Tænk hvis kommunen var kommet og havde nedlagt en busrute, så var der arrangeret fakkeltog gennem byen. Nu var det borgerne selv, der var realistiske på et borgermøde, og det bakker vi selvfølgelig op om.”

De sparede penge forsvinder ikke
Den spirende interesse fra civilsamfundet til at samskabe med kommunen kommer både fra nytænkende borgere og et omstillingsparat byråd og ledelsemedarbejdere, mener Jesper Thyrring Møller. Men en afgørende faktor for mange af kommunens projekter er, at de sparede penge ved samskabelsen ikke flyttes til andre områder. Borgerne kan derfor se, at deres bidrag øger velfærden i stedet for at erstatte en kommunal indsats.

“Ved samskabelse sparer vi ikke en øre, for vi flytter ikke pengene. De bliver på området.

Byrådet hos os sidder ikke og tæller kroner og ører. De sidder og kigger på det gode liv, som borgerne skaber for hinanden,” siger kommunaldirektøren og slår over i endnu et eksempel på samskabelse, som han lige vil nævne.

Når rengøring bliver aktivistisk
For et par år siden var nogle borgere trætte af, at der flød en del affald i byen, og byskiltene og busskurene var heller ikke for kønne at se på. De ringede derfor til kommunaldirektøren for at finde en løsning.

“Vi ville jo gerne hjælpe inden for den ramme, vi nu har til den slags, men vi kan ikke gå og vaske byskilte ned. Men det ville borgerne, så de startede en forening, som vi så forsynede med refleksveste, redskaber og benzinpenge. De ville bo i en ren by, så de går og gør ekstra rent og har et skønt fællesskab om det,” siger kommunaldirektøren og tilføjer, at fem andre byer har efterspurgt en lignende ordning, så der nu er et såkaldt Green Team i seks byer. Her mødes de cirka en gang om måneden og gør byen til et bedre sted at bo.

“For pokker, kunne du ikke se, vi havde vedtaget discountvelfærd. Så skulle de skrive et brev til kommunen om at få gjort busskuret rent. Og det var der nok ikke givet penge til, og så havde personen stadig siddet og kedet sig i parcelhuset. Nu er der dannet seks foreninger, det er genialt.”

En bedre fordeling af ressourcerne
En af de nyere Green Teams er teamet i byen Barrit. Her kører Michael Bruun og hans 15 - 20 medborgere en gang om måneden ud og gør byen pænere at se på.

“Vi har et helt fantastisk samarbejde med kommunen. De afholder alle driftsudgifter, og vi bidrager med vores arbejdskraft. Vi samler unge og gamle og skaber en kultur, hvor borgerne rydder mere op efter sig selv. Alle kan se, vi er frivillige, og det virker,” siger Michael Bruun.

Han mener ikke, at de varetager en kommunal opgave, for det er begrænset, hvad man kan forlange, mener han.

“Kommunen slår jo græsset et par gange om året og gør ellers,hvad de kan. Vi vil bare have en endnu pænere by. Det bliver vi nødt til, hvis vi vil have tilflyttere. Og så kan kommunen bruge pengene på mere tiltrængte opgaver,” siger Michael Bruun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de seks Green Teams har overtaget en del af kommunens opgaver, svarer kommunaldirektøren også prompte.

“Vi sparer ikke penge på området, og vi har bare valgt den anden model, hvor vi gør kagen større ved at påtage os forskellige opgaver og belønne, når folk tager initiativ,” siger Jesper Thyrring Møller og insisterer på at fortælle om Hedensteds nye kulturhus. - - Skabt og udtænkt af civile aktører uden indblanding af kommunen.

Fælleshus på borgernes præmisser
I to år har en borgergruppe lavet skitser på et nyt fælleshus i Hedensted bymidte, og snart bliver skitserne til virkelighed, fortæller kommunaldirektøren.

30. september hænger borgergruppen skitserne op nede på torvet, og så står borgerne og fortæller deres medborgere om projektet de næste 14 dage. Borgergruppen har selv dialogen og indsamler byens input. Og i slutningen af oktober præsenterer gruppen de input, de har fået, ved et borgermøde.

“Og først her begynder vi at have en vision og en retning, som vi konkret kan arbejde videre med. For der skal kommunen sikkert ind over og købe nogle grunde og hjælpe med at tegne færdigt,” siger Jesper Thyrring Møller.

De bedste ambassadører
Ideen er, at det bliver vedkommende. For ofte kommer en kommune med et udspil og har efterfølgende noget i høring. Her har borgerne taget initiativet, fortæller direktøren.

“Det tager selvfølgelig tid. For alle er med fra starten på ”blankt papir”. Vi ved ikke, hvad det ender med. og der skal mod til fra byrådets side. Men pludselig er det ikke bare en plan, det er noget, borgerne har født,” siger direktøren og uddyber.

“Det er deres barn, og når huset står der, så er der en stor sandsynlighed for, at mange flere borgere vil bruge det og værne om det. For de har selv udtænkt det,” siger kommunaldirektøren og indrømmer, at samskabelsesprocessen har taget kommunen syv år at vænne sig til, og de er stadig ikke i mål.

“Det er svært hele tiden. Processen er lang, når mange skal være med i dialogerne. Omvendt må det ikke tage al tid, så sker der ikke noget. Du kan heller ikke altid planlægge, når du ved ikke, hvad tingene koster, og du skuffer altid nogen. Samskabelse er svært, men gevinsten og glæden er meget større,” siger Jesper Thyrring Møller.

Forrige artikel Sådan puster du liv i en ghetto Sådan puster du liv i en ghetto Næste artikel Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.