I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst

PENGE I KASSEN: Crowdfunding boomer, og der er mange millioner at hente. Her får du overblik over de forskellige typer af crowdfunding, deres markedsandele og vækst.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Over 100 millioner kroner. Så mange penge rejste danske privatpersoner og virksomheder i løbet af 2016 ved hjælp af crowdfunding. Det viser en analyse fra Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening, som slår fast, at finansieringsformen er i kraftig vækst både i Danmark og globalt.   

Crowdfunding handler om, at et større antal personer er med til at finansiere et konkret projekt, en virksomhed eller et velgørende formål. Finansieringsformen er egentlig ikke ny. Gennem tiden er både bogprojekter og sågar Frihedsgudindens sokkel blevet finansieret ved, at en gruppe mennesker er gået sammen om finansieringen. Men med internettet er barrieren for at koordinere den type finansiering med mange investorer blevet sænket, og et væld af såkaldte crowdfunding-platforme som f.eks. KickStarter, Indiegogo og Booomerang.dk er myldret frem.     

Her kan du få overblik over finansieringsformens store succes og vækst de senere år og sammenligne nøgletal for de forskellige typer af crowdfunding-indsamlinger herhjemme og i udlandet.

Hastig vækst
Crowdfunding begyndte for alvor at vinde frem i USA i 2003. Siden er finansieringskilden blevet mere og mere anvendt og udbredt år for år. Globalt er størrelsen af beløbene, der bliver indsamlet, vokset eksponentielt. I 2009 blev der rejst cirka en halv milliard amerikanske dollars via crowdfunding globalt. I 2015 var det indsamlede beløb ifølge Dansk Crowdfunding Forening 34,4 milliarder dollars globalt.

Danske projekter er også for alvor begyndt at finde finansiering via crowdfunding, og der har været samme væksttendens for danske projekter, som man har set globalt. I 2014 rejste danske projekter tilsammen ca. 20 millioner kroner via crowdfunding. I 2016 var tallet langt over 100 millioner kroner.  

 

Der findes primært fire former for crowdfunding:


1) Reward-crowdfunding – du får noget igen
Reward-crowdfunding går kort fortalt ud på, at man via en online platform som f.eks. KickStarter, Indiegogo eller Booomerang.dk hjælper med at finansiere et produkt eller et projekt i fællesskab med andre privatpersoner eller virksomheder. Til gengæld for ens støtte modtager man en form for "reward” eller belønning. Det kan f.eks. være produktet, man får tilsendt, eller det kan være en flaske vin eller et klippekort til en serviceydelse – kun fantasien sætter grænser. På reward-crowdfundingsider gælder der typisk en "alt eller intet”-regel, hvor pengene gives retur til dem, der har støttet (de såkaldte backers), hvis ikke det fastsatte målbeløb nås inden for en fast defineret tidsramme.   

I Danmark udgjorde reward-crowdfunding 43 procent af den rejste kapital ved alle former for crowdfunding i 2016. Globalt var tallet markant lavere med blot otte procent. Reward-crowdfunding har da også redet på en bølge af succes i Danmark med en vækstrate på 180 procent fra 2015 til 2016.

Du kan læse mere om reward-crowdfunding hos Dansk Crowdfunding Forening.

2) Donations-crowdfunding – du donerer af filantropiske årsager
Donations-crowdfunding fungerer ligesom reward-crowdfunding ved, at man kan støtte forskellige projekter via en online platform, hvor der er afsat en bestemt tidsramme til at nå et bestemt beløb. Bidragyderne modtager dog ikke en "reward” eller belønning, men støtter typisk projekterne af filantropiske årsager, og beløbene returneres ikke nødvendigvis, hvis ikke målbeløbet nås.

I Danmark udgjorde donations-crowdfunding ifølge Dansk Crowdfunding Forening cirka fem procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding i 2016. Globalt var tallet otte procent.

3) Låne-crowdfunding – du yder et lån i fællesskab med andre
Den mest udbredte form for crowdfunding i både Danmark og globalt er låne-crowdfunding, hvor en privatperson eller en virksomhed kan låne penge fra "crowden” til et konkret formål. Helt almindelige mennesker kan låne beløb af varierende størrelse ud til projektet, mens alle låntagerne skal igennem en kreditvurdering. Rentesatsen baseres enten på kreditvurderingen eller ved at lade det være op til långiverne ud fra en form for auktion. Långivernes renter og afdrag beregnes ud fra deres andel af det samlede lån.    

Låne-crowdfunding står på verdensplan for hele 73 procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding. I Danmark er låne-crowdfunding også den dominerende form for crowdfunding og står for 52 procent af den kapital, der i 2016 blev rejst via crowdfunding. Det viser tal fra Dansk Crowdfunding Forening.  

4) Investerings-crowdfunding " du får aktier for din støtte
Investerings-crowdfunding, som også er kendt under navnene aktie-crowdfunding og egenkapital-crowdfunding, går kort fortalt ud på, at almindelige mennesker investerer penge i en virksomhed eller et konkret produkt og til gengæld modtager en ejerandel i form af aktier tilsvarende det investerede beløb.

Investerings-crowdfunding er et helt nyt fænomen i Danmark. Den første portal for investerings-crowdfunding, Crowd Invest, blev først lanceret i oktober 2016, og der findes derfor heller ikke tal for, hvor stor en del af crowdfundingmarkedet, investerings-crowdfunding står for. Men den er lille. Globalt er investerings-crowdfunding næsten lige så stort som reward-crowdfunding og donations-crowdfunding og står for syv procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding.

Du kan læse meget mere om udviklingen i det danske og internationale crowdfunding-marked i Dansk Crowdfuning Forening og Vækstfondens crowdfunding-analyse.

Forrige artikel I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning Næste artikel I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt
Altinget indgår partnerskab med Folkemødet

Altinget indgår partnerskab med Folkemødet

Foreningen Folkemødet og Altinget vil samarbejde om at bringe de digitale debatter på Folkemødet 2021 ud til danskerne. Samarbejdet skal også gøre det nemt for flest muligt at engagere sig i de mange debatter.

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Grundig forberedelse er et must, når der skiftes ud i topledelsen. Og når bolden ruller, skal man holde sig til planen. Ellers risikerer man, at korthuset falder sammen, fortæller tidligere direktør i Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl.

Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år

Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år

Mulighederne til årets Folkemøde er stadig uklare, og mange organisationer tøver med at melde sig til. Benjamin Rud Elberth fortæller her, hvem der efter hans vurdering får værdi af at deltage fysisk, og hvem der bør tage til digital demokratifest. 

Delvis genåbning: Her er seneste nyt for civilsamfundet

Delvis genåbning: Her er seneste nyt for civilsamfundet

Fra total nedlukning til delvis genåbning. Foråret har meldt sin ankomst, forsamlingsloftet er blevet hævet for udendørsaktiviteter, og dele af samfundet er blevet åbnet op igen. Videnscentret gennemgår seneste nyt om corona for civilsamfundet.

Guide: Test dit setup og optimér dit online-event

Guide: Test dit setup og optimér dit online-event

Det kræver en god portion viden om live-videoproduktion, hvis du vil skabe engagement hos dine frivillige, medlemmer eller brugere i disse sammen-hver-for-sig-tider. Videnscenteret bringer her en inspirationsguide med vigtige pointer fra DIFs GO LIVE-webinar om livestreaming.