I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst

PENGE I KASSEN: Crowdfunding boomer, og der er mange millioner at hente. Her får du overblik over de forskellige typer af crowdfunding, deres markedsandele og vækst.

Over 100 millioner kroner. Så mange penge rejste danske privatpersoner og virksomheder i løbet af 2016 ved hjælp af crowdfunding. Det viser en analyse fra Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening, som slår fast, at finansieringsformen er i kraftig vækst både i Danmark og globalt.   

Crowdfunding handler om, at et større antal personer er med til at finansiere et konkret projekt, en virksomhed eller et velgørende formål. Finansieringsformen er egentlig ikke ny. Gennem tiden er både bogprojekter og sågar Frihedsgudindens sokkel blevet finansieret ved, at en gruppe mennesker er gået sammen om finansieringen. Men med internettet er barrieren for at koordinere den type finansiering med mange investorer blevet sænket, og et væld af såkaldte crowdfunding-platforme som f.eks. KickStarter, Indiegogo og Booomerang.dk er myldret frem.     

Her kan du få overblik over finansieringsformens store succes og vækst de senere år og sammenligne nøgletal for de forskellige typer af crowdfunding-indsamlinger herhjemme og i udlandet.

Hastig vækst
Crowdfunding begyndte for alvor at vinde frem i USA i 2003. Siden er finansieringskilden blevet mere og mere anvendt og udbredt år for år. Globalt er størrelsen af beløbene, der bliver indsamlet, vokset eksponentielt. I 2009 blev der rejst cirka en halv milliard amerikanske dollars via crowdfunding globalt. I 2015 var det indsamlede beløb ifølge Dansk Crowdfunding Forening 34,4 milliarder dollars globalt.

Danske projekter er også for alvor begyndt at finde finansiering via crowdfunding, og der har været samme væksttendens for danske projekter, som man har set globalt. I 2014 rejste danske projekter tilsammen ca. 20 millioner kroner via crowdfunding. I 2016 var tallet langt over 100 millioner kroner.  

 

Der findes primært fire former for crowdfunding:


1) Reward-crowdfunding – du får noget igen
Reward-crowdfunding går kort fortalt ud på, at man via en online platform som f.eks. KickStarter, Indiegogo eller Booomerang.dk hjælper med at finansiere et produkt eller et projekt i fællesskab med andre privatpersoner eller virksomheder. Til gengæld for ens støtte modtager man en form for "reward” eller belønning. Det kan f.eks. være produktet, man får tilsendt, eller det kan være en flaske vin eller et klippekort til en serviceydelse – kun fantasien sætter grænser. På reward-crowdfundingsider gælder der typisk en "alt eller intet”-regel, hvor pengene gives retur til dem, der har støttet (de såkaldte backers), hvis ikke det fastsatte målbeløb nås inden for en fast defineret tidsramme.   

I Danmark udgjorde reward-crowdfunding 43 procent af den rejste kapital ved alle former for crowdfunding i 2016. Globalt var tallet markant lavere med blot otte procent. Reward-crowdfunding har da også redet på en bølge af succes i Danmark med en vækstrate på 180 procent fra 2015 til 2016.

Du kan læse mere om reward-crowdfunding hos Dansk Crowdfunding Forening.

2) Donations-crowdfunding – du donerer af filantropiske årsager
Donations-crowdfunding fungerer ligesom reward-crowdfunding ved, at man kan støtte forskellige projekter via en online platform, hvor der er afsat en bestemt tidsramme til at nå et bestemt beløb. Bidragyderne modtager dog ikke en "reward” eller belønning, men støtter typisk projekterne af filantropiske årsager, og beløbene returneres ikke nødvendigvis, hvis ikke målbeløbet nås.

I Danmark udgjorde donations-crowdfunding ifølge Dansk Crowdfunding Forening cirka fem procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding i 2016. Globalt var tallet otte procent.

3) Låne-crowdfunding – du yder et lån i fællesskab med andre
Den mest udbredte form for crowdfunding i både Danmark og globalt er låne-crowdfunding, hvor en privatperson eller en virksomhed kan låne penge fra "crowden” til et konkret formål. Helt almindelige mennesker kan låne beløb af varierende størrelse ud til projektet, mens alle låntagerne skal igennem en kreditvurdering. Rentesatsen baseres enten på kreditvurderingen eller ved at lade det være op til långiverne ud fra en form for auktion. Långivernes renter og afdrag beregnes ud fra deres andel af det samlede lån.    

Låne-crowdfunding står på verdensplan for hele 73 procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding. I Danmark er låne-crowdfunding også den dominerende form for crowdfunding og står for 52 procent af den kapital, der i 2016 blev rejst via crowdfunding. Det viser tal fra Dansk Crowdfunding Forening.  

4) Investerings-crowdfunding " du får aktier for din støtte
Investerings-crowdfunding, som også er kendt under navnene aktie-crowdfunding og egenkapital-crowdfunding, går kort fortalt ud på, at almindelige mennesker investerer penge i en virksomhed eller et konkret produkt og til gengæld modtager en ejerandel i form af aktier tilsvarende det investerede beløb.

Investerings-crowdfunding er et helt nyt fænomen i Danmark. Den første portal for investerings-crowdfunding, Crowd Invest, blev først lanceret i oktober 2016, og der findes derfor heller ikke tal for, hvor stor en del af crowdfundingmarkedet, investerings-crowdfunding står for. Men den er lille. Globalt er investerings-crowdfunding næsten lige så stort som reward-crowdfunding og donations-crowdfunding og står for syv procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding.

Du kan læse meget mere om udviklingen i det danske og internationale crowdfunding-marked i Dansk Crowdfuning Forening og Vækstfondens crowdfunding-analyse.

Forrige artikel I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning Næste artikel I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.