I tal: Crowdfunding er i eksponentiel vækst

PENGE I KASSEN: Crowdfunding boomer, og der er mange millioner at hente. Her får du overblik over de forskellige typer af crowdfunding, deres markedsandele og vækst.

Over 100 millioner kroner. Så mange penge rejste danske privatpersoner og virksomheder i løbet af 2016 ved hjælp af crowdfunding. Det viser en analyse fra Vækstfonden og Dansk Crowdfunding Forening, som slår fast, at finansieringsformen er i kraftig vækst både i Danmark og globalt.   

Crowdfunding handler om, at et større antal personer er med til at finansiere et konkret projekt, en virksomhed eller et velgørende formål. Finansieringsformen er egentlig ikke ny. Gennem tiden er både bogprojekter og sågar Frihedsgudindens sokkel blevet finansieret ved, at en gruppe mennesker er gået sammen om finansieringen. Men med internettet er barrieren for at koordinere den type finansiering med mange investorer blevet sænket, og et væld af såkaldte crowdfunding-platforme som f.eks. KickStarter, Indiegogo og Booomerang.dk er myldret frem.     

Her kan du få overblik over finansieringsformens store succes og vækst de senere år og sammenligne nøgletal for de forskellige typer af crowdfunding-indsamlinger herhjemme og i udlandet.

Hastig vækst
Crowdfunding begyndte for alvor at vinde frem i USA i 2003. Siden er finansieringskilden blevet mere og mere anvendt og udbredt år for år. Globalt er størrelsen af beløbene, der bliver indsamlet, vokset eksponentielt. I 2009 blev der rejst cirka en halv milliard amerikanske dollars via crowdfunding globalt. I 2015 var det indsamlede beløb ifølge Dansk Crowdfunding Forening 34,4 milliarder dollars globalt.

Danske projekter er også for alvor begyndt at finde finansiering via crowdfunding, og der har været samme væksttendens for danske projekter, som man har set globalt. I 2014 rejste danske projekter tilsammen ca. 20 millioner kroner via crowdfunding. I 2016 var tallet langt over 100 millioner kroner.  

 

Der findes primært fire former for crowdfunding:


1) Reward-crowdfunding – du får noget igen
Reward-crowdfunding går kort fortalt ud på, at man via en online platform som f.eks. KickStarter, Indiegogo eller Booomerang.dk hjælper med at finansiere et produkt eller et projekt i fællesskab med andre privatpersoner eller virksomheder. Til gengæld for ens støtte modtager man en form for "reward” eller belønning. Det kan f.eks. være produktet, man får tilsendt, eller det kan være en flaske vin eller et klippekort til en serviceydelse – kun fantasien sætter grænser. På reward-crowdfundingsider gælder der typisk en "alt eller intet”-regel, hvor pengene gives retur til dem, der har støttet (de såkaldte backers), hvis ikke det fastsatte målbeløb nås inden for en fast defineret tidsramme.   

I Danmark udgjorde reward-crowdfunding 43 procent af den rejste kapital ved alle former for crowdfunding i 2016. Globalt var tallet markant lavere med blot otte procent. Reward-crowdfunding har da også redet på en bølge af succes i Danmark med en vækstrate på 180 procent fra 2015 til 2016.

Du kan læse mere om reward-crowdfunding hos Dansk Crowdfunding Forening.

2) Donations-crowdfunding – du donerer af filantropiske årsager
Donations-crowdfunding fungerer ligesom reward-crowdfunding ved, at man kan støtte forskellige projekter via en online platform, hvor der er afsat en bestemt tidsramme til at nå et bestemt beløb. Bidragyderne modtager dog ikke en "reward” eller belønning, men støtter typisk projekterne af filantropiske årsager, og beløbene returneres ikke nødvendigvis, hvis ikke målbeløbet nås.

I Danmark udgjorde donations-crowdfunding ifølge Dansk Crowdfunding Forening cirka fem procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding i 2016. Globalt var tallet otte procent.

3) Låne-crowdfunding – du yder et lån i fællesskab med andre
Den mest udbredte form for crowdfunding i både Danmark og globalt er låne-crowdfunding, hvor en privatperson eller en virksomhed kan låne penge fra "crowden” til et konkret formål. Helt almindelige mennesker kan låne beløb af varierende størrelse ud til projektet, mens alle låntagerne skal igennem en kreditvurdering. Rentesatsen baseres enten på kreditvurderingen eller ved at lade det være op til långiverne ud fra en form for auktion. Långivernes renter og afdrag beregnes ud fra deres andel af det samlede lån.    

Låne-crowdfunding står på verdensplan for hele 73 procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding. I Danmark er låne-crowdfunding også den dominerende form for crowdfunding og står for 52 procent af den kapital, der i 2016 blev rejst via crowdfunding. Det viser tal fra Dansk Crowdfunding Forening.  

4) Investerings-crowdfunding " du får aktier for din støtte
Investerings-crowdfunding, som også er kendt under navnene aktie-crowdfunding og egenkapital-crowdfunding, går kort fortalt ud på, at almindelige mennesker investerer penge i en virksomhed eller et konkret produkt og til gengæld modtager en ejerandel i form af aktier tilsvarende det investerede beløb.

Investerings-crowdfunding er et helt nyt fænomen i Danmark. Den første portal for investerings-crowdfunding, Crowd Invest, blev først lanceret i oktober 2016, og der findes derfor heller ikke tal for, hvor stor en del af crowdfundingmarkedet, investerings-crowdfunding står for. Men den er lille. Globalt er investerings-crowdfunding næsten lige så stort som reward-crowdfunding og donations-crowdfunding og står for syv procent af den samlede rejste kapital via crowdfunding.

Du kan læse meget mere om udviklingen i det danske og internationale crowdfunding-marked i Dansk Crowdfuning Forening og Vækstfondens crowdfunding-analyse.

Forrige artikel I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning Næste artikel I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt I tal: Danske unge er topmotiverede for at arbejde frivilligt
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.