I tal: Sociale foreninger oplever fremgang

VÆKST: Stigende indtægter, flere brugere og lokalafdelinger. De frivillige sociale foreninger er i vækst og ser lyst på fremtiden. Det viser Center for Frivilligt Socialt Arbejdes foreningsundersøgelse. Her får du overblikket og nøgletallene.

“Her går det godt.”

Det indtryk får man, når man kaster et blik på de frivillige sociale foreninger anno 2018. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har taget temperaturen på foreningerne i undersøgelsen “Tal om foreninger og frivillighed”, som udkom i oktober 2018 .

Her får du et udvalg af tal fra rapporten. Tallene viser, at de frivillige sociale foreninger har vokseværk og en tro på øget vækst i fremtiden.

Oplever stigende indtægter
Økonomisk er der optimisme at spore i Foreningsdanmark – i hvert fald blandt de frivillige sociale foreninger. Det viser CFSA’s Foreningsundersøgelse. Samlet set oplever lidt under halvdelen (43 procent) af foreningerne, at deres indtægter har været stigende de seneste tre år, mens kun 18 procent har oplevet faldende indtægter.

Blandt lokalforeningerne har næsten fire ud af ti (38 procent) oplevet stigende indtægter, mens lidt over halvdelen (51 procent) af de landsdækkende foreninger svarer, at deres indtægter har været stigende de sidste tre år.   


Knopskyder og får flere lokalafdelinger      
Når det gælder antallet af lokalafdelinger, tegner der sig også et billede af et Foreningsdanmark i vækst. CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at de landsdækkende frivillige sociale foreninger i stigende grad knopskyder og får nye lokalafdelinger.                

Lidt under halvdelen (48 procent) af landsforeningerne i undersøgelsen har fået flere lokalafdelinger siden 2014, mens 30 procent har et uændret antal lokalafdelinger, og blot 17 procent har fået færre lokalafdelinger i samme periode.

I 2018 har knap to ud af tre (61 procent) af de landsdækkende foreninger i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse lokalafdelinger, og i snit har de 50 lokalafdelinger eller -foreninger.                    

Flere og flere brugere          
Foreningerne har ikke kun vokseværk, når det gælder indtægter og antallet af afdelinger. De får også flere og flere brugere. Af foreningsundersøgelsen fra CFSA fremgår det således, at lidt over halvdelen (56 procent) af de landsdækkende foreninger oplever at have fået flere brugere, mens brugertallet for 19 procents vedkommende er uændret, og blot 8 procent har fået færre brugere.

Hos lokalforeningerne oplever 42 procent at have fået flere brugere, 35 procent oplever, at brugertallet er uændret, og blot 6 procent har oplevet en nedgang i brugertallet.

Kapaciteten følger kun med for omtrent halvdelen
Udvidelsen i antallet af brugere, som mange af foreningerne oplever, er for cirka halvdelen af foreningerne gået hånd i hånd med, at foreningen også har fået tilført flere menneskelige ressourcer i form af faste frivillige og flere ordinært ansatte.

CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at blandt de foreninger, der har fået flere brugere har:

52 procent fået flere faste frivillige.
48 procent fået flere ordinært ansatte.
55 procent fået flere medlemmer.

En del af foreningerne oplever dog også, at kapaciteten ikke er vokset i takt med brugertilgangen.

Øget samarbejde med det offentlige
Foreningerne har ikke alene fået flere brugere, stigende indtægter og flere lokalafdelinger. De samarbejder også i stigende grad med det offentlige. 58 procent af foreningerne svarer således, at de oplever, at de i stigende grad samarbejder med kommunerne. Især de lokale foreninger samarbejder i stigende grad med kommunerne (hele 65 procent oplever en stigning i samarbejdet), mens tallet er 48 procent for de landsdækkende foreninger. 

Over halvdelen (57 procent) af lokalforeningerne er desuden direkte involveret i samskabelsesprojekter med kommunerne, mens det gælder for godt hver tredje (35 procent) af de landsdækkende foreninger.

Hvor meget foreningerne er involveret i samskabelsesprojekter, afhænger også af den målgruppe, foreningen beskæftiger sig med. Hele 81 procent af de foreninger, der beskæftiger sig med flygtninge- og indvandrerområdet er involveret i samskabelsesprojekter med kommunen.

Foreningerne tror på fremtiden              
Med den fremgang foreningerne oplever, er det måske ikke overraskende, at foreningerne generelt ser lyst på fremtiden.

Når foreningerne i undersøgelsen bliver spurgt til fremtiden, tror langt over halvdelen (64 procent) på, at de er vokset om fem år, mens 20 procent vurderer, at de vil være uændrede i størrelse, og kun meget få (3 procent) frygter, at de vil være nedlagt om fem år.

Forrige artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Næste artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa
Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.