I tal: Sociale foreninger oplever fremgang

VÆKST: Stigende indtægter, flere brugere og lokalafdelinger. De frivillige sociale foreninger er i vækst og ser lyst på fremtiden. Det viser Center for Frivilligt Socialt Arbejdes foreningsundersøgelse. Her får du overblikket og nøgletallene.

“Her går det godt.”

Det indtryk får man, når man kaster et blik på de frivillige sociale foreninger anno 2018. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har taget temperaturen på foreningerne i undersøgelsen “Tal om foreninger og frivillighed”, som udkom i oktober 2018 .

Her får du et udvalg af tal fra rapporten. Tallene viser, at de frivillige sociale foreninger har vokseværk og en tro på øget vækst i fremtiden.

Oplever stigende indtægter
Økonomisk er der optimisme at spore i Foreningsdanmark – i hvert fald blandt de frivillige sociale foreninger. Det viser CFSA’s Foreningsundersøgelse. Samlet set oplever lidt under halvdelen (43 procent) af foreningerne, at deres indtægter har været stigende de seneste tre år, mens kun 18 procent har oplevet faldende indtægter.

Blandt lokalforeningerne har næsten fire ud af ti (38 procent) oplevet stigende indtægter, mens lidt over halvdelen (51 procent) af de landsdækkende foreninger svarer, at deres indtægter har været stigende de sidste tre år.   


Knopskyder og får flere lokalafdelinger      
Når det gælder antallet af lokalafdelinger, tegner der sig også et billede af et Foreningsdanmark i vækst. CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at de landsdækkende frivillige sociale foreninger i stigende grad knopskyder og får nye lokalafdelinger.                

Lidt under halvdelen (48 procent) af landsforeningerne i undersøgelsen har fået flere lokalafdelinger siden 2014, mens 30 procent har et uændret antal lokalafdelinger, og blot 17 procent har fået færre lokalafdelinger i samme periode.

I 2018 har knap to ud af tre (61 procent) af de landsdækkende foreninger i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse lokalafdelinger, og i snit har de 50 lokalafdelinger eller -foreninger.                    

Flere og flere brugere          
Foreningerne har ikke kun vokseværk, når det gælder indtægter og antallet af afdelinger. De får også flere og flere brugere. Af foreningsundersøgelsen fra CFSA fremgår det således, at lidt over halvdelen (56 procent) af de landsdækkende foreninger oplever at have fået flere brugere, mens brugertallet for 19 procents vedkommende er uændret, og blot 8 procent har fået færre brugere.

Hos lokalforeningerne oplever 42 procent at have fået flere brugere, 35 procent oplever, at brugertallet er uændret, og blot 6 procent har oplevet en nedgang i brugertallet.

Kapaciteten følger kun med for omtrent halvdelen
Udvidelsen i antallet af brugere, som mange af foreningerne oplever, er for cirka halvdelen af foreningerne gået hånd i hånd med, at foreningen også har fået tilført flere menneskelige ressourcer i form af faste frivillige og flere ordinært ansatte.

CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at blandt de foreninger, der har fået flere brugere har:

52 procent fået flere faste frivillige.
48 procent fået flere ordinært ansatte.
55 procent fået flere medlemmer.

En del af foreningerne oplever dog også, at kapaciteten ikke er vokset i takt med brugertilgangen.

Øget samarbejde med det offentlige
Foreningerne har ikke alene fået flere brugere, stigende indtægter og flere lokalafdelinger. De samarbejder også i stigende grad med det offentlige. 58 procent af foreningerne svarer således, at de oplever, at de i stigende grad samarbejder med kommunerne. Især de lokale foreninger samarbejder i stigende grad med kommunerne (hele 65 procent oplever en stigning i samarbejdet), mens tallet er 48 procent for de landsdækkende foreninger. 

Over halvdelen (57 procent) af lokalforeningerne er desuden direkte involveret i samskabelsesprojekter med kommunerne, mens det gælder for godt hver tredje (35 procent) af de landsdækkende foreninger.

Hvor meget foreningerne er involveret i samskabelsesprojekter, afhænger også af den målgruppe, foreningen beskæftiger sig med. Hele 81 procent af de foreninger, der beskæftiger sig med flygtninge- og indvandrerområdet er involveret i samskabelsesprojekter med kommunen.

Foreningerne tror på fremtiden              
Med den fremgang foreningerne oplever, er det måske ikke overraskende, at foreningerne generelt ser lyst på fremtiden.

Når foreningerne i undersøgelsen bliver spurgt til fremtiden, tror langt over halvdelen (64 procent) på, at de er vokset om fem år, mens 20 procent vurderer, at de vil være uændrede i størrelse, og kun meget få (3 procent) frygter, at de vil være nedlagt om fem år.

Forrige artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Næste artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.