I tal: Sociale foreninger oplever fremgang

VÆKST: Stigende indtægter, flere brugere og lokalafdelinger. De frivillige sociale foreninger er i vækst og ser lyst på fremtiden. Det viser Center for Frivilligt Socialt Arbejdes foreningsundersøgelse. Her får du overblikket og nøgletallene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Her går det godt.”

Det indtryk får man, når man kaster et blik på de frivillige sociale foreninger anno 2018. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har taget temperaturen på foreningerne i undersøgelsen “Tal om foreninger og frivillighed”, som udkom i oktober 2018 .

Her får du et udvalg af tal fra rapporten. Tallene viser, at de frivillige sociale foreninger har vokseværk og en tro på øget vækst i fremtiden.

Oplever stigende indtægter
Økonomisk er der optimisme at spore i Foreningsdanmark – i hvert fald blandt de frivillige sociale foreninger. Det viser CFSA’s Foreningsundersøgelse. Samlet set oplever lidt under halvdelen (43 procent) af foreningerne, at deres indtægter har været stigende de seneste tre år, mens kun 18 procent har oplevet faldende indtægter.

Blandt lokalforeningerne har næsten fire ud af ti (38 procent) oplevet stigende indtægter, mens lidt over halvdelen (51 procent) af de landsdækkende foreninger svarer, at deres indtægter har været stigende de sidste tre år.   


Knopskyder og får flere lokalafdelinger      
Når det gælder antallet af lokalafdelinger, tegner der sig også et billede af et Foreningsdanmark i vækst. CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at de landsdækkende frivillige sociale foreninger i stigende grad knopskyder og får nye lokalafdelinger.                

Lidt under halvdelen (48 procent) af landsforeningerne i undersøgelsen har fået flere lokalafdelinger siden 2014, mens 30 procent har et uændret antal lokalafdelinger, og blot 17 procent har fået færre lokalafdelinger i samme periode.

I 2018 har knap to ud af tre (61 procent) af de landsdækkende foreninger i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse lokalafdelinger, og i snit har de 50 lokalafdelinger eller -foreninger.                    

Flere og flere brugere          
Foreningerne har ikke kun vokseværk, når det gælder indtægter og antallet af afdelinger. De får også flere og flere brugere. Af foreningsundersøgelsen fra CFSA fremgår det således, at lidt over halvdelen (56 procent) af de landsdækkende foreninger oplever at have fået flere brugere, mens brugertallet for 19 procents vedkommende er uændret, og blot 8 procent har fået færre brugere.

Hos lokalforeningerne oplever 42 procent at have fået flere brugere, 35 procent oplever, at brugertallet er uændret, og blot 6 procent har oplevet en nedgang i brugertallet.

Kapaciteten følger kun med for omtrent halvdelen
Udvidelsen i antallet af brugere, som mange af foreningerne oplever, er for cirka halvdelen af foreningerne gået hånd i hånd med, at foreningen også har fået tilført flere menneskelige ressourcer i form af faste frivillige og flere ordinært ansatte.

CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at blandt de foreninger, der har fået flere brugere har:

52 procent fået flere faste frivillige.
48 procent fået flere ordinært ansatte.
55 procent fået flere medlemmer.

En del af foreningerne oplever dog også, at kapaciteten ikke er vokset i takt med brugertilgangen.

Øget samarbejde med det offentlige
Foreningerne har ikke alene fået flere brugere, stigende indtægter og flere lokalafdelinger. De samarbejder også i stigende grad med det offentlige. 58 procent af foreningerne svarer således, at de oplever, at de i stigende grad samarbejder med kommunerne. Især de lokale foreninger samarbejder i stigende grad med kommunerne (hele 65 procent oplever en stigning i samarbejdet), mens tallet er 48 procent for de landsdækkende foreninger. 

Over halvdelen (57 procent) af lokalforeningerne er desuden direkte involveret i samskabelsesprojekter med kommunerne, mens det gælder for godt hver tredje (35 procent) af de landsdækkende foreninger.

Hvor meget foreningerne er involveret i samskabelsesprojekter, afhænger også af den målgruppe, foreningen beskæftiger sig med. Hele 81 procent af de foreninger, der beskæftiger sig med flygtninge- og indvandrerområdet er involveret i samskabelsesprojekter med kommunen.

Foreningerne tror på fremtiden              
Med den fremgang foreningerne oplever, er det måske ikke overraskende, at foreningerne generelt ser lyst på fremtiden.

Når foreningerne i undersøgelsen bliver spurgt til fremtiden, tror langt over halvdelen (64 procent) på, at de er vokset om fem år, mens 20 procent vurderer, at de vil være uændrede i størrelse, og kun meget få (3 procent) frygter, at de vil være nedlagt om fem år.

Forrige artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Næste artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.