I tal: Sociale foreninger oplever fremgang

VÆKST: Stigende indtægter, flere brugere og lokalafdelinger. De frivillige sociale foreninger er i vækst og ser lyst på fremtiden. Det viser Center for Frivilligt Socialt Arbejdes foreningsundersøgelse. Her får du overblikket og nøgletallene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Her går det godt.”

Det indtryk får man, når man kaster et blik på de frivillige sociale foreninger anno 2018. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har taget temperaturen på foreningerne i undersøgelsen “Tal om foreninger og frivillighed”, som udkom i oktober 2018 .

Her får du et udvalg af tal fra rapporten. Tallene viser, at de frivillige sociale foreninger har vokseværk og en tro på øget vækst i fremtiden.

Oplever stigende indtægter
Økonomisk er der optimisme at spore i Foreningsdanmark – i hvert fald blandt de frivillige sociale foreninger. Det viser CFSA’s Foreningsundersøgelse. Samlet set oplever lidt under halvdelen (43 procent) af foreningerne, at deres indtægter har været stigende de seneste tre år, mens kun 18 procent har oplevet faldende indtægter.

Blandt lokalforeningerne har næsten fire ud af ti (38 procent) oplevet stigende indtægter, mens lidt over halvdelen (51 procent) af de landsdækkende foreninger svarer, at deres indtægter har været stigende de sidste tre år.   


Knopskyder og får flere lokalafdelinger      
Når det gælder antallet af lokalafdelinger, tegner der sig også et billede af et Foreningsdanmark i vækst. CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at de landsdækkende frivillige sociale foreninger i stigende grad knopskyder og får nye lokalafdelinger.                

Lidt under halvdelen (48 procent) af landsforeningerne i undersøgelsen har fået flere lokalafdelinger siden 2014, mens 30 procent har et uændret antal lokalafdelinger, og blot 17 procent har fået færre lokalafdelinger i samme periode.

I 2018 har knap to ud af tre (61 procent) af de landsdækkende foreninger i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse lokalafdelinger, og i snit har de 50 lokalafdelinger eller -foreninger.                    

Flere og flere brugere          
Foreningerne har ikke kun vokseværk, når det gælder indtægter og antallet af afdelinger. De får også flere og flere brugere. Af foreningsundersøgelsen fra CFSA fremgår det således, at lidt over halvdelen (56 procent) af de landsdækkende foreninger oplever at have fået flere brugere, mens brugertallet for 19 procents vedkommende er uændret, og blot 8 procent har fået færre brugere.

Hos lokalforeningerne oplever 42 procent at have fået flere brugere, 35 procent oplever, at brugertallet er uændret, og blot 6 procent har oplevet en nedgang i brugertallet.

Kapaciteten følger kun med for omtrent halvdelen
Udvidelsen i antallet af brugere, som mange af foreningerne oplever, er for cirka halvdelen af foreningerne gået hånd i hånd med, at foreningen også har fået tilført flere menneskelige ressourcer i form af faste frivillige og flere ordinært ansatte.

CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at blandt de foreninger, der har fået flere brugere har:

52 procent fået flere faste frivillige.
48 procent fået flere ordinært ansatte.
55 procent fået flere medlemmer.

En del af foreningerne oplever dog også, at kapaciteten ikke er vokset i takt med brugertilgangen.

Øget samarbejde med det offentlige
Foreningerne har ikke alene fået flere brugere, stigende indtægter og flere lokalafdelinger. De samarbejder også i stigende grad med det offentlige. 58 procent af foreningerne svarer således, at de oplever, at de i stigende grad samarbejder med kommunerne. Især de lokale foreninger samarbejder i stigende grad med kommunerne (hele 65 procent oplever en stigning i samarbejdet), mens tallet er 48 procent for de landsdækkende foreninger. 

Over halvdelen (57 procent) af lokalforeningerne er desuden direkte involveret i samskabelsesprojekter med kommunerne, mens det gælder for godt hver tredje (35 procent) af de landsdækkende foreninger.

Hvor meget foreningerne er involveret i samskabelsesprojekter, afhænger også af den målgruppe, foreningen beskæftiger sig med. Hele 81 procent af de foreninger, der beskæftiger sig med flygtninge- og indvandrerområdet er involveret i samskabelsesprojekter med kommunen.

Foreningerne tror på fremtiden              
Med den fremgang foreningerne oplever, er det måske ikke overraskende, at foreningerne generelt ser lyst på fremtiden.

Når foreningerne i undersøgelsen bliver spurgt til fremtiden, tror langt over halvdelen (64 procent) på, at de er vokset om fem år, mens 20 procent vurderer, at de vil være uændrede i størrelse, og kun meget få (3 procent) frygter, at de vil være nedlagt om fem år.

Forrige artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Næste artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.