I tal: Sociale foreninger oplever fremgang

VÆKST: Stigende indtægter, flere brugere og lokalafdelinger. De frivillige sociale foreninger er i vækst og ser lyst på fremtiden. Det viser Center for Frivilligt Socialt Arbejdes foreningsundersøgelse. Her får du overblikket og nøgletallene.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Her går det godt.”

Det indtryk får man, når man kaster et blik på de frivillige sociale foreninger anno 2018. Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har taget temperaturen på foreningerne i undersøgelsen “Tal om foreninger og frivillighed”, som udkom i oktober 2018 .

Her får du et udvalg af tal fra rapporten. Tallene viser, at de frivillige sociale foreninger har vokseværk og en tro på øget vækst i fremtiden.

Oplever stigende indtægter
Økonomisk er der optimisme at spore i Foreningsdanmark – i hvert fald blandt de frivillige sociale foreninger. Det viser CFSA’s Foreningsundersøgelse. Samlet set oplever lidt under halvdelen (43 procent) af foreningerne, at deres indtægter har været stigende de seneste tre år, mens kun 18 procent har oplevet faldende indtægter.

Blandt lokalforeningerne har næsten fire ud af ti (38 procent) oplevet stigende indtægter, mens lidt over halvdelen (51 procent) af de landsdækkende foreninger svarer, at deres indtægter har været stigende de sidste tre år.   


Knopskyder og får flere lokalafdelinger      
Når det gælder antallet af lokalafdelinger, tegner der sig også et billede af et Foreningsdanmark i vækst. CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at de landsdækkende frivillige sociale foreninger i stigende grad knopskyder og får nye lokalafdelinger.                

Lidt under halvdelen (48 procent) af landsforeningerne i undersøgelsen har fået flere lokalafdelinger siden 2014, mens 30 procent har et uændret antal lokalafdelinger, og blot 17 procent har fået færre lokalafdelinger i samme periode.

I 2018 har knap to ud af tre (61 procent) af de landsdækkende foreninger i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelse lokalafdelinger, og i snit har de 50 lokalafdelinger eller -foreninger.                    

Flere og flere brugere          
Foreningerne har ikke kun vokseværk, når det gælder indtægter og antallet af afdelinger. De får også flere og flere brugere. Af foreningsundersøgelsen fra CFSA fremgår det således, at lidt over halvdelen (56 procent) af de landsdækkende foreninger oplever at have fået flere brugere, mens brugertallet for 19 procents vedkommende er uændret, og blot 8 procent har fået færre brugere.

Hos lokalforeningerne oplever 42 procent at have fået flere brugere, 35 procent oplever, at brugertallet er uændret, og blot 6 procent har oplevet en nedgang i brugertallet.

Kapaciteten følger kun med for omtrent halvdelen
Udvidelsen i antallet af brugere, som mange af foreningerne oplever, er for cirka halvdelen af foreningerne gået hånd i hånd med, at foreningen også har fået tilført flere menneskelige ressourcer i form af faste frivillige og flere ordinært ansatte.

CFSA’s Foreningsundersøgelse viser således, at blandt de foreninger, der har fået flere brugere har:

52 procent fået flere faste frivillige.
48 procent fået flere ordinært ansatte.
55 procent fået flere medlemmer.

En del af foreningerne oplever dog også, at kapaciteten ikke er vokset i takt med brugertilgangen.

Øget samarbejde med det offentlige
Foreningerne har ikke alene fået flere brugere, stigende indtægter og flere lokalafdelinger. De samarbejder også i stigende grad med det offentlige. 58 procent af foreningerne svarer således, at de oplever, at de i stigende grad samarbejder med kommunerne. Især de lokale foreninger samarbejder i stigende grad med kommunerne (hele 65 procent oplever en stigning i samarbejdet), mens tallet er 48 procent for de landsdækkende foreninger. 

Over halvdelen (57 procent) af lokalforeningerne er desuden direkte involveret i samskabelsesprojekter med kommunerne, mens det gælder for godt hver tredje (35 procent) af de landsdækkende foreninger.

Hvor meget foreningerne er involveret i samskabelsesprojekter, afhænger også af den målgruppe, foreningen beskæftiger sig med. Hele 81 procent af de foreninger, der beskæftiger sig med flygtninge- og indvandrerområdet er involveret i samskabelsesprojekter med kommunen.

Foreningerne tror på fremtiden              
Med den fremgang foreningerne oplever, er det måske ikke overraskende, at foreningerne generelt ser lyst på fremtiden.

Når foreningerne i undersøgelsen bliver spurgt til fremtiden, tror langt over halvdelen (64 procent) på, at de er vokset om fem år, mens 20 procent vurderer, at de vil være uændrede i størrelse, og kun meget få (3 procent) frygter, at de vil være nedlagt om fem år.

Forrige artikel Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Her er de nyeste tal og tendenser inden for samskabelse Næste artikel I tal: Den tredje sektor i Europa I tal: Den tredje sektor i Europa
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne