DGI, DUF, Isobro og flere andre gode kræfter har i debatten på Altinget Civilsamfund argumenteret for, at Kulturministeren og andre ministre skal arbejde for lovændringer, der gør det lettere og sjovere at være frivillig i en forening.

I mit virke som foreningsudvikler møder jeg også en lang række foreningsledere, der oplever administrative udfordringer, der fjerner fokus fra kerneaktiviteterne.

Det er ganske rigtigt dokumentations- og identifikationskrav ved at få og opretholde en bankkonto efter reglerne om hvidvask, der er en kæmpe udfordring. Men også strenge krav om foreningers GDPR-håndtering og indberetninger til myndighederne i forbindelse med ansøgninger, afrapportering og regnskabsaflæggelse mv. trækker tænder ud.

Spørgsmålet er jo reelt, om der nogensinde er borgere, der kigger i foreningernes regnskabstal og bliver lykkeligere af det, eller om myndighederne havde andre muligheder for at slå ned på de få foreninger, der måtte have beskidt mel i regnskabsposen?

Torben Stenstrup
Konsulent, foreningsudvikler

Mange af de regler, der af frivillige opleves som bøvlede, er samtidig med til at skabe sikkerhed, tryghed, demokratisk transparens og retssikkerhed for borgerne i almindelighed:

Når kommunen tildeler offentlige tilskud til en forening, er det godt for skatteyderen at vide, at pengene er gået til det rette formål.

Når forældre sender deres barn til idrætsforeningen, er det betryggende at vide, at træneren har afleveret en ren børneattest som led i foreningens arbejde for at skabe trygge rammer for børn.

Og når et medlem oplyser personfølsomme oplysninger til en foreningsleder for at kunne indgå i aktivitetsfællesskabet med et særligt hensyn – så er det jo i tillid til, at disse oplysninger ikke pludseligt florerer i offentligheden.

I disse tre eksempler vejer hensynet til borgeren nok tungere end hensynet til den frivilliges administrative smertetærskel.

Reel forenkling og oplevet lettelse blandt frivillige

I 2016 vedtog Folketinget ændringer i Folkeoplysningsloven for at stramme grebet om anti-demokratiske foreningers virke.

Blandt en række ændringer blev der i §29 indført et krav om, at kommunerne skal offentliggøre foreningernes tilskudsregnskaber. Det betyder i praksis, at kassererne i alle kommunens folkeoplysende foreninger, der har modtaget offentlige tilskud, skal indsende et underskrevet årsregnskab, som gennemgås af en kommunal medarbejder og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Jo flere gange vi gentager, at det er svært at finde en ny kasserer i foreningen, jo mindre attraktiv bliver opgaven – og jo vanskeligere bliver det reelt at finde en ny kasserer. 

Torben Stenstrup
Konsulent, foreningsudvikler

Det koster tusindvis af både frivillige og lønnede timer at opfylde dette lovkrav. Og spørgsmålet er jo reelt, om der nogensinde er borgere, der kigger i foreningernes regnskabstal og bliver lykkeligere af det, eller om myndighederne havde andre muligheder for at slå ned på de få foreninger, der måtte have beskidt mel i regnskabsposen?

Det er åbenlyst, at der er behov for at forenkle nogle regler i den nationale lovgivning, og Kulturministerens omfattende undersøgelse og de mange indlæg fra foreningernes lands-, paraply- og interesseorganisationer er vigtige bidrag i dette arbejde.

Omvendt må vi også erkende, at det frivillige foreningsarbejde altid vil indeholde et vist niveau af administrative opgaver for at kunne fungere i praksis og skabe sikre og trygge rammer for aktivitetsbaserede fællesskaber. I det lys er jeg bange for, at vi i vores kamp for at forenkle lovkrav til foreningslivet får skabt en selvforstærkende fortælling om, at alle frivillige er ved at drukne i bureaukrati og administration. Den fortælling tror jeg i hvert fald ikke gør noget godt for foreningernes muligheder for at tiltrække og fastholde frivillige, der af mange andre faktorer er stærkt udfordrede her efter tiden med Covid-19.

Kassereren er en helt – ikke et offer

Jo flere gange vi gentager, at det er svært at finde en ny kasserer i foreningen, jo mindre attraktiv bliver opgaven – og jo vanskeligere bliver det reelt at finde en ny kasserer. Derfor har det betydning, at vi anerkender, at administrative opgaver findes, at de er vigtige at løse – og at vi påskønner, at der findes ressourcepersoner i foreningen, der finder glæde og mening i at varetage disse opgaver.

Men vi skal samtidigt udfordre nødvendigheden af opgaverne og optimere måderne at løse dem på.

Langt de fleste frivillige, jeg møder i mit virke, er optaget af at skabe aktiviteter og dyrke den personlige relation med andre mennesker. Lysten til at arbejde med strukturer og procedurer er mere behersket. I et lokalsamfund opstår der tit nye ideer om nye aktiviteter, hvor selvorganiserende kræfter ønsker at mødes i en uformel ramme.

Når aktiviteterne vokser, kan der let opstå et behov for at skulle håndtere penge, få adgang til et kommunalt lokale eller ønsket om at søge et tilskud fra en fond. Så vokser det bureaukratiske spøgelse frem fra skyggerne med krav om en bankkonto, CVR-nummer, vedtægter, generalforsamling, bestyrelse - og så kører hele møllen. Her kan en løsning være at genbruge nogle af de bestående demokratiske foreningsstrukturer. Altså at hægte nye fællesskaber og aktiviteter op på en bestående struktur som fx en flerstrenget forening, borgerforening eller en aktivitetsforening. Her kan samarbejdsaftaler og partnerskaber med tydelige forventningsafstemninger bidrage til, at der skabes nyt liv i de bestående foreninger og nye målgrupper mødes, uden at de administrative byrder vokser nævneværdigt.

Enklere løsninger tæt på aktiviteterne

I lokalforeningen kan I sætte fokus på de frivilliges reelle handlemuligheder for at løse færre kedelige opgaver i lokalforeningen – og dermed få tid til flere af de sjove og motiverende opgaver. Der vil helt sikkert være områder, hvor I kan forenkle og effektivisere løsningerne. I min bog ”Den attraktive forening” beskriver jeg en række af de foreningssystemer, hvor IT er med til at afløse manuelle processer. Systemerne er ofte tilpasset og udviklet til foreninger med specifikke aktiviteter og strukturer – fx national/lokal medlemsskare, turneringer, tilmeldinger, aktivitetsfællesskaber, kontingentstruktur mv.

Her er nogle af de områder, hvor jeg oplever store lettelser for de frivillige/medlemmer:

• Online indmeldelse/udmeldelse/opdatering af data, som medlemmet selv varetager
• Opkrævning og bogføring af kontingent, der betales via træk på medlemmets betalingskort
• Afkrydsning af fremmødte deltagere på app med deltageroversigt
• Udsendelse af massebesked til medlemmer via mail eller SMS fra central beskedfunktion
• Udlægsafregning via app, hvor et foto af kvittering vedhæftes
• Adgang til kontaktoplysninger på medlemmer via app
• Adgang til skabeloner og udfyldte eksempler til fx planlægningsopgaver, drejebøger for arrangementer og tilbagevendende breve til medlemmer
• Arrangementsmodul med mulighed for tilmelding, betaling og deltagerliste/-brev