Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

I december 1974 – mens oliekrisen rasede, og arbejdsløsheden var høj – indtog 100 julemænd København i en hel uge, hvor de lavede aktioner. Den retfærdige og hjertevarme julemand var på en mission: Den skulle rette op samfundets skævheder. 

Julemandshæren 
Julemændene stod på rulleskøjter, sang sange og medbragte levende dyr til deres aktioner. De besøgte plejehjem og optrådte med gamle skillingsviser. På skoler introducerede de lege, der ellers var gået i glemmebogen og gav børnene alternative historiebøger. Gradvist fik aktionerne mere kant, og julemændene endte gentagne gange i håndjern. 

Første gang da julemandshæren med hakker og skovle gik til angreb på Arbejdsretten, som de mente, havde en række uretfærdige domme bag sig. Eller da julemændene gik ind i Danske Bank for at bede om et lån på 50 millioner kroner til at bygge boliger for. Kulminationen var dog i Magasin på Kongens Nytorv, hvor julemændene begyndte at hive gaver ned fra hylderne og forære dem kvit og frit til de julehandlende. Da politiet slæbte julemændene væk, begyndte børn at græde. 

LINK: Du kan finde indslag om julemandshæren fra 1974 her.

Det var teatergruppen Solvognen fra Christiania, der stod bag aktionen, som rejste en samfundskritik mod kapitalismens udnyttelse af arbejderen. En dagsorden, der måske i dag anses for lidt naiv, men som affødte måneder lang debat i danske aviser om civil ulydighed og rammer for teaterkunst. 

Der er heller ikke nogen tvivl om, at Solvognens julemandshær har gjort et varigt indtryk og inspireret både politisk teater og civilsamfundet sidenhen. Så sent som julen 2019 sendte Mellemfolkeligt Samvirke en julemandshær på gaden for at gøre opmærksom på fattige børn i Danmark. 

LINK: Se indslag her.

Julemandshæren endte i øvrigt i den borgerlige regerings Kulturkanon over markant dansk kulturarv fra 2006. 

Greenpeace til gallamiddag hos dronningen
Da Danmark var vært for klimatopmødet COP15 i 2009 strømmede aktivister fra hele verden til København for at påvirke de mange verdensledere, der også var i byen for at lande en bindende klimaaftale. Det sidste lykkedes som bekendt ikke, trods de mange aktioner og demonstrationer, som interessegrupper og ngo’er afholdt uden for mødelokalerne. 

Ligesom andre klimatopmøder slap København ikke for fotos af unge demonstranter i “futtog” og billeder af andre sammenstød mellem ordensmagten og aktivister. Den mest ikoniske aktion fandt dog ikke sted på gadeplan, men på hoffets bonede gulve.

Ved hjælp af biler med falske nummerplader, blå udrykningsblink og falske adgangsdokumenter lykkedes det en gruppe gallaklædte Greenpeace-aktivister at skaffe sig adgang til det afspærrede område foran Christiansborg Slot. Efter at have snydt det massive sikkerhedsapparat trådte aktivister ind i Drabantsalen, hvor pressen var til stede for at tage billeder af de gæster, dronningen havde inviteret til gallamiddag. 

Foran rullende kameraer foldede de festklædte aktivister skriggule bannere op med teksten "Politicians talk - Leaders act". Kort efter blev de ført væk, men skaden var sket, og pressefotografer havde fået deres pletskud. Billederne blev især brugt til efterfølgende at illustrere den manglende beslutningsdygtighed ved topmødet. 

LINK: Se billeder fra aktionen her.

Efterfølgende blev i alt fire Greenpeace aktivisterne tiltalt og idømt 14 dages betinget fængsel for den ulovlige indtrængen ved gallamiddagen.

LINK: Du kan læse domsresuméet her.

Kritiske aktionærer
I 1998 var Enhedslistens Frank Aaen med til at stifte Kritiske Aktionærer, og han er stadig foreningens formand. Strategien for foreningen er at købe en aktie hos de største danske børsnoterede selskaber og bruge aktien som indgangsbillet til virksomhedernes generalforsamlinger. På den måde skaffer Kritiske Aktionærer sig adgang til talerstolen, hvor de kan tale frit til både ledelse, aktionærer og pressen. 

Da Kritiske Aktionærer købte deres første aktie, stod der A.P. Møller på den. Forholdet mellem Frank Aaen og den gamle, nu afdøde skibsredder, Mærsk Mc-Kinney Møller har været konfliktfyldt og genstand for meget presseomtale. Ikke kun fordi Frank Aaen har kritiseret virksomhedens etik og forurenende ophugning af gamle skibe på indiske kyster. Men også fordi Mærsk mente, at Frank Aaen havde været med til at stille hans far i et kritisk lys i forbindelse med det, der senere blev til en journalistisk undersøgelse i Berlingske af A.P. Møllers rolle under Anden Verdenskrig og mistanken om samarbejde med tyskerne.  

I dag, 22 år efter Kritiske Aktionærer så dagens lys, har foreningen løbende udvidet deres aktie-portefølge. Nu er det ikke længere kun A.P. Møller, men også Ørsted (tidligere Dong, red.), Danske Bank, Novo Nordisk, Carlsberg og Lundbeck, der kan forvente kritiske røster på generalforsamlingen. 

Blandt andet har foreningen fremsat forslag om, at en direktørløn kun må være op til ni gange gennemsnitslønnen hos blandt andre ISS og Carlsberg, hvor løngabet er størst. Medicinalvirksomheden Novo er blevet opfordret til at sætte priserne ned på deres insulin med henvisning til, at virksomheden i 2018 havde en overskudsgrad på over 40 procent. Derudover er skattely, hvidvask og arbejdsforhold på virksomhedernes fabrikker i tredjeverdenslande også et tilbagevendende tema for Kritiske Aktionærer.  

LINK: Læs seneste referat af Kritiske Aktionærers egen generalforsamling her

Det koster 50 kroner om året at være medlem af Kritiske Aktionærer og overskuddet går til at købe nye aktier. Eller som medstifter, Inge Macholm, sagde til Ritzau tilbage i 1998:

“Alle pengene, der kommer fra indmeldelser, skal bruges til aktiekøb. Der bliver ikke noget med julefrokoster til bestyrelsen.”

Forrige artikel Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019 Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019 Næste artikel Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.