Ngo'ernes valg: Skal man gå ind i kampen, eller skal man bare spille død?

LOBBY: Det er fristende at trække stikket under fire ugers valgkamp proppet med præfabrikerede politiske dagsordener. Men på en god dag er det muligt for en ngo at få opmærksomhed om sin sag, vurderer to eksperter i politisk interessevaretagelse.  

Så kom valget. Og nærmest inden statsministerens finger fik trykket valgknappen i bund, havde partiernes propagandamaskiner lavet hjulspin og var brølet ud af startboksene med kurs mod et valg, der med statsgaranti heller ikke denne gang kommer til at handle om civilsamfundet.

Paradoksalt nok mangler der ikke fokus på de emner, der optager civilsamfundet. Klima, sundhed, ældre, udsathed og fællesskab er alt sammen emner, som de civile organisationer vier hele deres eksistens til. Men i en valgkamp er de politiske ører stoppet med valgvoks, og sandsynligheden for at få ørenlyd er omtrent lige så lav, som hvis man gav sig til at synge julesalmer midt under en Metallica-koncert.

Lobbyeksperter: Kampagnetoget er kørt
Så hvad stiller man op som ansvarlig ngo, der er sat i verden for at fremme et givent formål? Skal man afsætte betydelige ressourcer på at forsøge at kile sit budskab ind mellem de håndplukkede emner, politikerne på forhånd har besluttet, at de gider at tale om? Eller skal man bare spille død?

”Hvis man som ngo ikke har gjort sit hjemmearbejde, så er det for sent. Man skal have noget liggende i skufferne. Ellers kan man lige så godt spille død,” siger Peter Mose, partner i kommunikationsfirmaet Hegelund & Mose.

Og Peter Strauss Jørgensen fra kommunikationsfirmaet Borgen er på samme linje.

”Det er i tiden op til valgkampene, man har et hul til at presse sine dagsordener ind. Nu er vi i valgkamp, og de fire uger går meget hurtigt. Så det vil være ekstremt krævende, hvis man for alvor vil forsøge at stoppe et emne ind i dagsordenen nu,” siger han.

Den politiske opmærksomhed kommer ikke af sig selv, men kræver langsigtet strategisk forarbejde, pointerer Peter Mose. Han nævner, hvordan DI dygtigt har lanceret kampagnen Made by Denmark, hvor man fremhæver virksomhedernes betydning for den danske velfærd. Tilsvarende peger han på, hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation over længere tid har sat fokus på uligheden i Danmark.

”Pointen er, at de er gået tidligt i gang og har arbejdet i måneder, måske halve år på disse kampagner. Som ngo skulle man have lavet et strategisk papir allerede for et år siden,” siger Peter Mose.

Følg debatten – og drej den
Det betyder imidlertid ikke, at spillet er ude. For selv om man ikke har sat den store lobbykampagne i værk, kan man stadig varetage sine interesser.

Peter Strauss Jørgensen fremhæver, at det er vigtigt at følge debatterne på ens eget område nøje og skubbe fakta og holdninger ind i de diskussioner, der opstår. Ikke mindst på sociale medier, der spiller en stigende rolle i valgkampen.

Herudover kan det til tider lade sig gøre at tone nogle af emnerne i valgkampen, så de drejer over på de temaer, man selv arbejder med, mener Peter Strauss Jørgensen. Det gælder for eksempel en problematik som unges psykiske sårbarhed, som en række ngo’er med stort held har fået talt ind i den offentlige dagsorden.  

”For de ngo’er er det væsentligt at holde liv i den debat, så valgkampen ikke kun bliver et spørgsmål om udlændinge eller nogle af de andre dagsordener,” siger han.

Skab rammer, hvor politikerne ser lækre ud
Og så er det vigtigt at sætte sig i politikernes sted, pointerer Peter Mose. Politikerne har et oplagt behov for opmærksomhed – og det gælder ikke mindst de politikere, der befinder sig under det øverste lag i partierne. De får mindre hjælp fra partikontorerne. Og her kan man som ngo få en ren foræring, hvis man skaber rammerne for en politiker.

”I en valgkamp vil politikere gerne ud på institutionsniveau og tale med hverdagens eksperter og få taget en selfie, der kan blive lagt ud på sociale medier. Her har de brug for, at nogen servicerer dem, og ved at levere den nødvendige ramme kan man skabe opmærksomhed om politikeren og sin egen sag samtidig,” siger Peter Mose.

Han tilføjer, at også toppolitikere har blik for de muligheder, ngo’erne kan levere. Under en EU-valgkamp fik Reden på Vesterbro besøg af daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V), som efterfølgende ikke forsømte en lejlighed til at sætte strøm til begivenheden på sociale medier.

”Så på en god dag med en heldig hånd kan du også få en toppolitiker,” siger Peter Mose.

Den kreative – og vanskelige – event
Den kreative event – som da Christiania i sensommeren 2016 selv besluttede at rydde Pusher Street – kan det også godt betale sig at spekulere i, mener Peter Mose.

”Sådan en politisk event skaber selvfølgelig opmærksomhed, og samtidig flytter den spillepladen. Ved at rydde Pusher Street lagde christianitterne presbolden over på politikerne og rykkede sig selv ud af en meget fastlåst situation,” siger Peter Mose.

Peter Strauss Jørgensen pointerer dog, at den kreative event er en både krævende og usikker satsning.

”Alle vil jo gerne finde den der silver bullet, hvor man får så stor opmærksomhed, at politikerne er nødt til at forholde sig til det. Og man godt være dygtig og finde en måde at blive en afgørende stemme i valgkampen. Men det er vanskeligt og kræver både ressourcer og en stor grad af held,” siger han.

Brug valgkampen til intern læring
Peter Mose medgiver, at der er en risiko for, at man spilder sine ressourcer på en valgsatsning, ingen opdager. Alligevel giver det god mening at gå ind i kampen, mener han. For der er bunkevis af organisatorisk læring at hente i de intensive valgkampe.

”Man kan aktivere sine ansatte og medlemmer og skabe nogle aha-oplevelser, der giver dem blod på tanden i forhold til at arbejde med lobbyisme i hverdagen,” siger Peter Mose.

Han mener, man skal benytte anledningen til at skabe et møde mellem ansatte og frivillige og landspolitikere.

”Der ligger meget læring i at få skabt nogle mødepunkter, hvor man taler med politikerne og får skabt nogle relationer, som man kan bygge videre på efterfølgende,” siger Peter Mose.

For det er immervæk i perioderne mellem valgene, de vigtigste slag skal slås – ikke under valgkampene. Eller som Peter Strauss Jørgensen udtrykker det:

”Man kan godt være til stede i debatten og gøre et godt stykke arbejde. Men det er en fejltagelse at tro, at det er i de få ugers valgkamp, man for alvor skal skabe opmærksomhed om sin organisation eller sin sag.”

Forrige artikel Få overblikket: Altinget holder åbent hus hele valgkampen Få overblikket: Altinget holder åbent hus hele valgkampen Næste artikel Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde
Medlemsfest: Voks med omtanke

Medlemsfest: Voks med omtanke

VÆKST: Det er grundlæggende positivt, at civilsamfundets organisationer vokser i medlemstal. For de øgede medlemsindtægter baner vejen for nye initiativer og virkelyst. Men vokseværket kommer også med en pris, og det er ikke sikkert, at din organisation får de politiske muskler, du drømmer om. 

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

BEST PRACTICE: På ti år har den lettere hensygnende Lungeforening genopfundet sig selv og sat afgørende aftryk til gavn for Danmarks lungesyge patienter. Succesen kan måles i foreningens medlemsskare, der på ti år er vokset fra 4.600 til over 22.000 medlemmer. Direktør Anne Brandt tager os her med på foreningens udviklingsrejse. 

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.