Nordea-fonden vil fremover vurdere projekters klimapåvirkning

De overordnede uddelingsområder ligger tæt op ad de nuværende, men det tværgående krav om hensyn til især grøn bæredygtighed er nyt. Fonden er i proces med at finde ud af, hvordan den selv skal leve op til de nye skærpede krav, den stiller til ansøgerne

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hvis du sidder med en gylden ide til et projekt, som ligger inden for sundhed, motion, natur og kultur og derfor tænker på at søge penge hos Nordea-fonden, skal du fremover tænke endnu et hensyn ind i din ansøgning.

Fra og med tirsdag den 1. februar, hvor Nordea-fondens uddelingsstrategi for 2022 og tre år frem offentliggøres, indgår hensynet til bæredygtighed nemlig i fondens vurdering af ansøgninger til projektstøtte.

For i fondsstrategien version 2022 er ambitionen at 'afspejle samfundets øgede fokus på ESG (Environmental, Social, and Governance)’. Og ifølge fondsdirektør Henrik Lehmann Andersen er social bæredygtighed selve essensen i mange støttede projekter, og god governance er allerede en del af fondens nuværende krav til støttemodtagere gennem de senere år. 

Det grønne gør den største nye forskel

Derfor vil ansøgere til støtte fra Nordea-fonden som noget nyt fremover både blive bedt om at redegøre for både deres projekts klimabelastning og sociale bæredygtighed. Det første er umiddelbart den største forandring i forhold til den nuværende praksis, hvor et projekts bæredygtighed også skal tænkes ind – men mest i forhold til, hvorledes projektet vil kunne overleve på længere sigt, uden eventuel støtte.

”ESG og bæredygtighed er kommet for at blive, og vi bør være med til at befordre det på en måde, så det får kraft. Vi overvejede at give det et særligt fokusområde ud over vores øvrige, men vi kom hurtigt frem til at, der hvor vi bedst kan gøre en ny forskel er på miljø og klima. Vi kan inspirere ansøgere til at have fokus på det grønne: Til små aktører giver vi inspiration og incitamenter, til store aktører stiller vi krav, ” siger Henrik Lehmann Andersen.

Han svarer positivt til, at man derfor gerne må skrive for eksempel ekstern klimarådgivning ind i sit projektbudget. Som dermed også kan blive større.

”Det kan endda også være, vi kan også selv finde på at sende rådgiveren ud til ansøgerne,” tilføjer han og bekræfter, at ansøgningsskemaerne konkret får nye felter til at beskrive de nye former for bæredygtighed.

Venter på modtagernes erfaringer

Hvad Nordea-fonden ellers vil diske op med af støtte til de kommende og potentielle ansøgere, kan fondsdirektøren faktisk ikke svare på endnu. Men det er der en forklaring på: 

”Jeg tror, at inden for en kort tidshorisont vil der være mulighed for at samle bevillingsmodtagere, som kan udveksle erfaringer med det her arbejde. Så vi vil vente på tilbagemeldingerne og så være villige til at respondere på krav fra modtagerne. Der er virkelig meget fokus på emnet i de mere idealistiske lokalsamfundsdynamikker – der tales om fællesspisninger med mindst muligt klimaaftryk og om solfangere, og noget er mere effektivt end andet. Vi skal suge de erfaringer og give dem videre,” lyder den, og Henrik Lehmann-Andersen tilføjer:

”Som fond kan det være en udfordring ikke at komme til at dominere, og hvis jeg skal træde lidt ud af min ellers vanlige beskedenhed, så synes jeg, at det er en af de ting, vi som fond har været dygtige til – at træde i baggrunden.”

Hjemme i Nordea-fondens egne lokaler på Christianshavn har man således heller ikke besluttet endnu, hvilke konkrete grønne tiltag, der skal få fondens egen praksis til at flugte med de krav, man nu stiller til bevillingsmodtagerne.

”For første gang rapporterer vi nu på ting som energiforbrug, transport og andet forbrug i årsrapporten for 2021, som vi er ved at lægge sidste hånd på. Vi skal selvfølgelig gøre det, vi beder andre om, og nu er vi startet, selvom året 2021 på mange måder har været atypisk med for eksempel tæt på ingen rejseaktivitet. Men der kommer da mange overvejelser i spil - vi bor jo selv i en gammel fredet bygning på Christianshavn, og den må ikke isoleres fordi den er fredet, men omvendt er vi med til at bevare en kulturhistorisk perle – så der kommer godt nok mange overvejelser i spil!” siger Henrik Lehmann Andersen.

Afslagsmodtagere og støttemodtagere har stemme i strategien

Og i forlængelse af den replik, er de større og mindre forandringer i fondens strategi i forhold til tidligere også noget, direktøren og fonden bryster sig af. De er nemlig ikke grebet ud af den blå luft eller fra egne skriveborde – tværtimod, lyder det.

Nordea-fonden har nemlig i de sidste 6-8 år udviklet og forfinet en systematisk, brugerdrevet tilgang, så den nu består af tre primære elementer:

For det første en stor analyse på baggrund af både kvantitative og kvalitative data med 25 eller 30 interviews og 1500 spørgeskemaer til både støttemodtagere, afslagsmodtagere og andre civilsamfundsagenter.

For det andet laver fonden videndelingsaktiviteter inden for forskellige tematikker, hvor støttemodtagere kan mødes med hinanden og eksterne og sparre på tværs, og hvor fondens ansatte iagttager og lytter og indsamler viden.

Suger tendenser på road trip

Det tredje ben er fondsdirektørens og uddelingsschefens besøg til en lang række interessenter i hele landet – en række, der omfatter vidensinstitutioner som universiteter, erhvervs- og professionshøjskoler, politiske aktører som borgmestre og folketingsmedlemmer.

”Formålet med de besøg er at få suget tendenser ud af dem, at få udpeget både problematikker men også potentialer til, hvor vi kan skabe endnu bedre liv,” forklarer Henrik Lehmann Andersen.

Han tilføjer, at de møder netop også er med til at sikre, at Nordea-fonden kan ramme de brede dagsordner, som ofte også er af politisk interesse. Han vedkender sig, at fonde som den, han står i spidsen for, godt kan betegnes som sagspolitiske, fordi de deler mange penge ud til aktører, der arbejder inden for en bestemt ramme eller et bestemt emne. Men han mener ikke, at der er et misforhold mellem fondenes magt og det ansvar, der tilsvarende hviler på dem.

”Man kan også spørge: Hvad kan vi egentlig med de mange penge, vi deler ud? Mit svar er, at det er ikke penge der flytter samfundet, det er vilje.” 

Nyt navn og større målgruppe

Af øvrige justeringer kan nævnes, at målgruppen for et af de fire indsatsområder tidligere var 0-6-årige – i den nye strategi hedder det børn og unge 0-18 år.

Desuden skifter Lokalpuljen navn til Liv i det lokale og uddelingsrammen med hæves med 20 mio. kr. årligt til 50 mio. kr.

Den samlede ramme for uddelinger er i 2022 550 mio. kr – et beløb der afhænger af udbytte fra investeringer, og som er højere end i 2020 og 2021. I 2022 og årene frem forventer fonden at holde det tidligere ’normale’ niveau på gennemsnitligt 500 mio. kr. årligt.

Forrige artikel Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Næste artikel Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?