Nu kommer Tinder til Folkemøde-segmentet

DATING: Deltagere på Folkemødet kan etablere nye kontakter med Tinderlignende app for netværkere. Folkene bag app'en kniber sig i armen over, at andre ikke har fået samme idé.

Swipe til højre, swipe til venstre.

Sådan har singler de senere år fundet dates via appen Tinder. Og nu kan folkemødedeltagere bruge samme metode til at etablere nye netværksmøder på Bornholm.

Holm Kommunikation har nemlig lanceret appen Mingla, der er målrettet ngo-ansatte, politikere, journalister og lobbyister.

”Vi synes, der mangler et simpelt værktøj, som folk kan bruge til at etablere nye kontakter,” siger Mads Keilberg Johansen, der er digital chef i Holm Kommunikation, som har udviklet appen.

Mingla er foreløbig konstrueret som en event-app. Det vil sige, at personer kan tilmelde sig eventet Folkemødet og bliver eksponeret for andre tilmeldte, der også deltager. Foreløbigt har Mingla omkring 700 tilmeldte, og over 3000 gange har to forskellige brugere swipet til højre.

”Vi er glade for, at der allerede er så mange brugere, og vi håber selvfølgelig på mange flere under folkemødet. Det er jo en nem måde at udvide sit netværk på uden at skulle bryde sit hoved med, hvad den originale icebreaker skal være,” siger Mads Keilberg Johansen.

”Og mange vil så spørge sig selv, om man har tid til et hurtigt møde. Men det er ofte, der opstår et hul, fordi et planlagt arrangement måske ikke var lige så interessant, som man havde håbet. Og så kan man lige tage et hurtigt møde, hvis der et match,” siger Mads Keilberg Johansen.

Eneste spiller på markedet
Brugerne bliver bedt om at lave en kort profilpræsentation, og den digitale chef medgiver, at ens titel betyder rigtig meget for, hvor mange der vil mødes med én.

”En CEO er bare mere interessant end en studentermedhjælper. Det er det svært at gøre noget ved,” siger Mads Keilberg Johansen, der har mødt godmodigt drilleri fra vennerne efter at have været med til at lancere appen.

”Jeg er jo i fast parforhold, så de kører lidt på, at jeg har udviklet Business-Tinder, så jeg kan få lov til at swipe, uden det er forbudt,” siger han med et smil.

Den digitale chef kniber sig i armen over, at der ikke er konkurrenter, der har fået samme idé som Holm Kommunikation.

”Det er jo ret oplagt at bruge swipe-metoden til at netværke med. Men vi har ikke hørt, der skulle være andre på markedet,” siger han.

Hvordan har folkene bag Tinder-appen reageret? Har de oplevelsen af, at I har kopieret deres forretningskoncept?
”Nej, vi har ikke hørt fra dem. Men jeg kan heller ikke se, hvordan man kan tage patent på at swipe i en app,” siger Mads Keilberg Johansen.

 

Forrige artikel Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Brancheorganisation kritiserer foreningers håndtering af persondata Næste artikel Vind KV17 på sociale medier - elsk dine data og drop din Twitter Vind KV17 på sociale medier - elsk dine data og drop din Twitter
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.