På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen

BEST PRACTISE: Kræftens Bekæmpelse har valgt at give deres Instagram-profil til medlemmerne. Målt på følgerskaren er det en dårlig idé, men organisationen har skabt et aktivt community, hvor patienter og pårørende tager styringen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

"Vi skaber en fællesskabsfølelse og giver inspiration ved at bruge billeder af mennesker, som medlemmerne kan relatere til."

Sådan fortæller Jannick Blaksmark, Head of Social and Creative om Kræftens Bekæmpelses Instagram-profil. Organisationen har nemlig valgt en lidt atypisk tilgang til mediet. De har givet ordet til medlemmerne: patienterne og de pårørende.

#Fredagsfrivillige og #Ugensfighter er blot nogle af de hashtag-takeovers, som organisationen benytter for at skabe et sammenhold.

Medfortællere på Instagram
Instagram er et godt sted at fortælle historier sammen med andre mennesker. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse skaber de ikke bare historier, men medfortællere.

"Som patientforening er det super vigtigt at afspejle det, der sker hos de mennesker, som vi er til stede for. Når vi fjerner os selv fra ligningen og giver mikrofonen til medlemmerne, så blomstrer fællesskabet på profilen. Medlemmerne responderer på autentisk indhold," siger Jannick Blaksmark.

Men selv om fællesskabet er stærkt, så er der også meget arbejde forbundet med opgaven.

"Det er klart, at vi selvfølgelig modererer og holder øje med samtalerne i kommentartrådene. Alle skal have en ordentlig behandling, både de, der har mikrofonen, og de, der er inde at skrive. Det er et kæmpe stykke arbejde. Derudover er det et stort stykke arbejde at finde frem til de her mennesker, så vi sidder hele tiden og kigger en masse hashtags og instagramprofiler igennem for at finde cases," forklarer han.

En lille, specifik følgerskare
Organisationen er vokset med 5.000 følgere på to år, hvilket i Instagram-tal ikke er så overvældende. Men succesen skal ifølge Jannick Blaksmark ikke kun måles i følgere.

"Vores følgerskare er steget fra 22.000 til 28.000 på to år. Det er ikke en voldsom stigning, men vores community kan i stedet noget helt specifikt. Profilen følges primært af mennesker, som har haft kræft inde på livet," siger han og fortsætter:

"Jeg kan se på tallene, at der er meget mere engagement, og folk er med på at give et hjerte, en deling eller en kommentar, hvis vores indhold består af rigtige mennesker, som man kan spejle sig i og relatere til," siger han.

Vi har lært af erfaring
Men Instagram-profilen har også et andet formål end at skabe fællesskab. Strategien er nemlig også at aftabuisere emner, som kampagnen "10 råd til din kemohjerne" er et godt eksempel på.

"Kemohjerne er faktisk et udtryk, som bliver brugt, og som findes. Derfor skal vi kunne tale om det. Aftabuisering. Vi forsøger ikke at være højpandede, men skal i stedet udfordre mediet. Hvad der virkede i dag, virker måske ikke i morgen," forklarer han.

Men selv om nogle mere eksperimenterende opslag har fungeret godt, er det ikke alt på profilen, som Kræftens Bekæmpelse har haft held med.

"Vi forsøgte på et tidspunkt at lave forskerformidling. Vi forsøgte at formidle et emne, som vores forskere arbejder med via film og billeder på Instagram. Men vi kunne hurtigt se, at folk ikke havde lyst til at bruge deres tid på Instagram med os. Uanset hvor simpelt og flot vi gjorde det," siger Jannick Blaksmark fra Kræftens Bekæmpelse og fortsætter:

"Det er vigtigt ikke at bide sig fast i en strategi. Vores strategi ændrer sig, alt efter hvad vi fornemmer, der virker, og hvordan platformen ændrer sig," siger han.

Forrige artikel Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Læger Uden Grænser om indsamling: Helligdag og sommervejr kostede os en million Næste artikel Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.